Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1915
Voksarter—Voldgift
1916
—0.999. Smeltepunkt 83—91°. Benyttes istedetfor
bivoks. Japansk v. (s. d.) er i kemisk henseende ikke
en eg. voksart, men tilhører fedtarterne. Et surrogat for
V. er ceres in (se under Jord voks).
Voksarter, se Voks.
Voksblomst (hoya), slyngplanter med modsatte, tykke
og læderagtige, vintergrønne blade og hvide eller rødlige,
voksagtige og vellugtende blomster, som sidder i skjerme
paa korte dverggrene, hvorfra der hvert aar vokser frem
blomster. Af arterne kan nævnes h. hella og den mest
kjendte h. carnosa, som stammer fra Kina og Australien
og er en vakker stueplante.
Voksdug er tøi (oftest af bomuld, undertiden af lin
eller jute), som paa den ene side er overtrukket med et
bøieligt fernislag. V. fremstilles ved, at tøiet først
grunderes ved bestrj^gning med lim eller klister (for at tætte
porerne, da v. ellers bliver for stiv) og derpaa paaføres
et lag fernis blandet med farver. Efter fuldstændig
ind-tørring af fernissen, slibes glat med pimpsten, hvorefter
behandlingen med fernis og afslibning gjentages flere
gange. Naar grundmassen paa denne maade er færdig,
paatrykkes mønstret i trykkemaskiner, og tilsidst følger
en fernissering. Ved presning af dens ensfarvede, ikke
helt tørre grund masse fremstilles v. med chagrineret
overflade til læderimitationsarbeide.
Voksenkollen sanatorium ligger paa en brat skrent
i vestskraaningen af den skogklædte V o k s e n a a s, straks
nord for Kra. V. s, der ligger i en høide af 425 m., har
en storartet beliggenhed med glimrende udsigt over
Sørkedalen og Asker og Bærums aaser og marker. Til
sanatoriet god kjørevei fra Holmenkolbanens endepunkt.
Voksmaleri, se E n k a u s t i k.
Voksmøl el. bi møl (galleria mellonella) hører til
halvmøllene og har en larve, der lever i bikuber og
gjør skade der ved at gnave sig ind i vokskagerne, hvor
den danner gange og udforer disse med et spind. Den
kan undertiden ødelægge kuberne, naar den tager
over-haand. Sterke kuber modstaar angrebet bedre end
svage, hvorhos det gjælder at holde kuben tæt og lukke
igjen alle sprækker og fuger, hvori eggene lægges.
Vokspalme, se Geroxylon.
Vokssop (hygrophorus), smaa eller middels store,
hvide, gule eller røde skivesoppe med kredsformet
regelmæssig hat og tykke, voksagtige lameller ; foden er
midtstillet. Vokser især paa enge mellem græs og mos.
Vol., forkortelse for volumen, del.
Volapük, se Schleyer og Verdenssprog.
Volekmar/y-y, Hans Clausen (1862—), n. læge og
redaktør. Gand. med. 1889, hvorefter han indtil 1901
var læge i Brooklyn og samtidig journalist. 1901—07
læge paa Gjøvik, indtil han fra feb. 1907 overtog den
redaktionelle ledelse af «Dagbladet». Fra 1913 formand
i Norges presseforbund.
Vold, John Mourly (1850—1907), n. filosof. Student
1868, cand. theol. 1873, 1876—81 amtsskolebestyrer i
Smaalenene. 1881 kronprinsens guldmedalje for en
afhandling «Om teleologiens begreb», 1888 doktorgraden
med «Spinoza’s erkjendelsesteori», 1889 docent og 1890
professor ved Kra. universitet. Foruden en række mindre
afhandlinger skrev han paa tysk et omfangsrigt verk
om drømmelivet og dets psykologi, der udkom efter
hans død. V. tilhørte den fra Hegel-Monrad udgaaende
idealistisk spekulative retning.
Vold, ved en befæstning en lang forhøining af jord
eller murverk, bestemt til at skaffe hensigtsmæssig
op-stillingsplads eller dækning for skyts og mandskab. Se
brystvern og fæstning.
Vold, se i det hele Legemsbeskadigelse og R a n.
V. mod offentlig tjenestemand i tjeneste straffes efter
n. straffelovs § 127 med fængsel indtil tre aar.
Vold, herred i Romsdals amt, syd for Molde, 260.81
km.- med 931 indb. (1910); 3 72 pr. km.- Herredet, som
svarer til V. sogn af Eid prestegjeld, ligger paa sydsiden
af den indre Romsdalsfjord. Spredt bebyggelse langs
kysten og opefter de med syd gaaende smaadale, der
ender i fortrinlige stølsdale. Høie, vakkert formede fjelde
i syd og sydøst (Maandalstind 1800 m.). Af arealet op
gives 9.46 km.^ at være aker og eng, 33.97 km.^ skog,
6.39 km.- ferskvand ; resten er udmark, myr og snau’jeld.
1140 maal udyrket til dyrkning skikket jord ; 1901—07
nyopdyrkedes 234 maal. Vigtigste næringsvei er fædrift
og fiskeri. Fisket foregaar for det meste udenfor
herredets grænser. Tre meierier, flere sagbrug. Antagen
formue 1912 1 053000 kr., indtægt 150000 kr.
Volden, herred i Romsdals amt, syd for Aalesund,
520.59 km.- med 5032 indb. (1910); 10.38 pr, km.^
Herredet, som svarer til V. prestegjeld med V. og
Dals-fjorden sogne, ligger omkr. den brede V o 1 d s f j o r d og
dens forgreninger Dalsfjorden, Austefjorden og Kilsfjorden.
Veldyrkede gaarde i bakket lænde langs fjordens bredder.
Omkr. V. kirkested Halkjelsvik strandsted, 838
mennesker i 101 huse. Høie vakkert formede fjelde
(Sunddals-nibba i syd 1410 m.). Af arealet opgives 20.59 km.^ at
være aker og eng, 85.98 km.^ skog, 14.71 km.^ ferskvand;
resten er udmark, snaufjeld og myr. 2835 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkedes 849
maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug og fiskeri. Det
væsentlige fiskeri drives dog udenfor herredets grænser.
Fire meierier. En del mindre industrielle bedrifter
(støberi, trikotagefabrik, orgelfabrik, flere sag- og
mølle-brug), baadbygning. I Halkjelsvik apotek, flere hoteller,
privat middelskole, lærerskole m. m. Der udkommer
tre ugeblade. V. staar i livlig dampskibsforbindelse med
Aalesund. V. og Ørsten sparebank, oprettet 1854. Antagen
formue 1912 2452000 kr., indtægt 614000 kr.
Voldgift foreligger, naar en tvist eller retstrætte efter
overenskomst mellem parterne hen skyd es til endelig
af-gjørelse af en eller flere udenforstaaende, for en bestemt
art af sager indsatte eller for det enkelte tilfælde valgte
eller opnævnte tredjemænd, voldgiftsmænd. Afgjørelsen
har karakteren af en dom, men uden tilflugt til en
domstols medvirkning. Ved v. er den processuelle
frem-gangsmaade sterkt forenklet. Saaledes kan ikke egentlig
vidneafhøring finde sted. Er der flere voldgiftsmænd, vil
sedvanligvis i tilfælde uenighed dem imellem en opmand
have at træffe afgjørelsen ved at slutte sig til den ene
af siderne i voldgiftskollegiet. Voldgiftsmændene er som
regel ikke bundet til at afgjøre sagen «efter lov og ret» ;
meget mere vil det oftest være meningen, at de skal
staa fiit og afgive sin kj endelse efter bedste skjøn,
uan-seet om dette falder sammen med skreven lov eller
retspraksis. Indbringer en part i strid med voldgiftsaftalen
sagen for en domstol, vil den af denne blive afvist. V. har
særlig sin plads i tilfælde, hvor det gjælder en med den
alm. retsopfatning eller med sedvaneret overensstemmende
opfatning af praktiske forhold af særlig faglig natur,
f. eks. i handelsret, haandverksret eller social ret. Store
og vigtige omraader af det praktiske retsliv falder
derved ind under v. Eksempel herpaa er de hos os af
handelsstandens femtimandsudvalg afsagte kjendelser.
Der har i Norge været paa bane at indføre tvungen v.
i stridigheder mellem arbeider og arbeidsherre. Striden
staar her om, hvorvidt der ved lov skal bestemmes, at
saavel v. som mægling skal være tvungen og bindende,
eller blot mæglingen skal være tvungen, v. en frivillig
sag. En ny lov herom er (1913) under forberedelse. Af
største betydning i principiel henseende er paa dette
omraade spørsmaalet om arbeidernes streikeret cg den
hertil svarende ret for arbeidsgiverne til at erklære
lockout, særlig hvor v. tillige kan omfatte fastsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
