Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldtægt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1917
Voldtægt—Volo
1918
af fremtidige arbeidsbetingelser. — V. i internationale
tvistigheder var allerede kjendt i oldtiden og blev ofte
bragt i anvendelse, f. eks. i forholdet mellem
Grækenlands smaastater (se herom Nobelinstitutets
publikation, bd. I, A. Ræder: «L’arbitrage internationale chez
les Hellènes», Kra. 1912). V. mellem stater kjendes
ogsaa i middelalderen, men svinder saa, eftersom
fyrste-enevældet og suverænitetsbegrebet udvikles. Det
første tilfælde af mellemfolkelig v. i nyere tid er
den epokegjørende traktat mellem England og de
Forenede stater af 19 nov. 1794. Den bliver
udgangspunktet for en række lignende aftaler, særlig mellem
amerikanske stater. Et sterkt fremstød fik tanken om
saadanne v.s-traktater ved Alabamasagen (s.d.) 1871—72.
Efter den tid har spørsmaalet om v. i mellemfolkelige
stridigheder staaet paa dagsordenen, sterkt fremmet af ea
række internationale institutioner, som det 1873
grundlagte Institut de droit international (s. d.) og den
Interparlamentariske union m. fl. (Se Fredssagen.) I
de sidste tiaar af forrige og det første af dette aarh. har
et stadig stigende antal af tvisttilfælde fundet sin
af-gjørelse ved v. Særlig bemerkelsesværdig var den 1893
afgjorte sag mellem Storbritannien og de Forenede stater
om retten til fiskerierne i Beringshavet, bl. a. fordi
reglerne for v.s-proceduren der blev nærmere udformet. Af
stor betydning for v.s-tankens vekst er det, at det er
blevet stadig almindeligere i traktater landene imellem paa
forhaand at fastslaa, at v. skal komme til anvendelse
i tilfælde der opstaar tvist om de i traktaten
omhandlede forhold. Norge har navnlig siden 1905 afsluttet
mange saadanne traktater. Undertiden er v.s-aftalen alene
gjenstand for særlig overenskomst. En ny epoke i v.s
historie indtræder med fredskonferencen i Haag 1899,
der førte til konventionen af 29 juli s. a. angaaende
fredelig bilæggelse af internationale stridigheder, en
overenskomst, som senere er tiltraadt af samtlige
repræsenterede stater undtagen Tyrkiet. Konventionen førte til
oprettelsen af den permanente voldgiftsdomstol i Haag,
Cour permanent d’arbitrage international (s. d.),
sedvanlig kaldt Haagdomstolen (s. d.), om hvis
organisation og virksomhed der blev oprettet en ny, betydelig
udvidet konvention paa den anden Haagkonference 1907,
ved hvilken man navnlig yderligere fik sikret, at v.s-retten
til enhver tid kan træde i funktion. Det lykkedes dog
heller ikke den anden konference, navnlig som følge af
Tysklands modstand, at faa indført tvungen v.
Imidlertid havde bevægelsen for afsluttelse af alm.
voldgifts-traktater faaet vind i seilene, og allerede mellem de
Forenede stater, som her gaar i spidsen, og andre stater blev
der i aarene 1908 og 1909 afsluttet 21 saadanne
traktater, deriblandt med Japan og Kina, som hidtil havde
staaet udenfor. lait er der nu (1913) afsluttet omkr.
150 v.s-traktater. De norske aftaler af denne art
omfatter som regel alle tvistigheder, som ikke berører
uafhængigheden eller integriteten, dog saaledes at
spørsmaalet om, hvorvidt dette sidste er tilfældet, skal afgjøres
ikke af voldgiftsretten, men af parterne selv, som
imidlertid ikke kan negte at indlade sig paa v., naar tvisten
dreier sig om fortolkning eller anvendelse af afsluttede
overenskomster. Striden mellem Norge og Sverige
angaaende besiddelsesretten til Grisebaaerne (s. d.) blev
23 okt. 1909 afgjort af Haagdomstolen til Sveriges gunst.
Renbeitesagen (s. d.) skal afgjøres ved v.
Voldtægt. Den som ved vold eller fremkaldelse af
frygt for liv eller helbred tvinger nogen til utugtig
omgjængelse, eller som medvirker hertil, straffes efter
n. straffelovs § 192 for v. med fængsel indtil 10 aar. Er
utugtig omgjængelse fremkaldt ved trusler af mindre
alvorlig art, er straffen efter § 191 fængsel indtil
5 aar.
Vole, Knud Olsen (1849—), n. turistfører og
fjeldvandrer. Nedsatte sig 1873 paa pladsen V. under
Røi-seim i Bøverdalen, hvor han boede, indtil han 1897
kjøbte sig en gaard i nærheden. Begyndte 1874 som
turistfører i Jotunheimen, byggede 1884—85
Gjuvvas-hytten, senere en turisthytte paa Galdhøpiggen.
Vole’nte Dëo (lat.), om Gud vil.
Volf el. lurv en maskine til løsgjøring af uld, som
bearbeider ulden mellem en med pigge besat valse og
en med pigge besat omsluttende kapsel.
Volfram, volframit, se Wolfram, Wolframit,
Volga (oldtidens Oarus, Rha, finsk Rau, tatarisk Etil),
Ruslands og Europas længste elv, udspringer paa
Valdai-høiderne nær landsbyen Volgoverchovje, 210 m. o. h.,
flyder gjennem nogle smaasjøer, optager fra venstre
Selisjarovka, løber med østlig hovedretning (nordpunkt
nær Rybinsk) til Kasan gjennem det jevntbølgende
Midt-Rusland, ofte i dybt indskaaret dal, idet den optager
fra venstre Tverza, Mologa, Sjeksna, Kostroma, Unsja og
Vetluga, fra høire Sjosja, Oka, Sura og Svijaga. Fra
Kasan løber den mod sj^d til Tsaritsyn, med
«Volga-Ijeldbredden paa høire side, og «engbredden» paa
venstre side. Her kommer fra høire Teresjka, fra venstre
Kama, Samara, Irgis, ved Samara danner V. en slynge
(Samarskaja Luka). Ved Tsaritsyn deler V. sig i flere
grene (Achtuba o. a.), flyder gjennem den Kaspiske
saltsteppe omgivet af et vidtstrakt myrlæn de og munder
nedenfor Astra kan, idet den danner et 120 km. bredt delta
(i s.v. kaldt Motsjagi, beboet af kalmyker) med otte
hovedarme i det Kaspiske hav. V. er 3690 km. lang,
ved Tver 210 m., ved Simbirsk 1500 m., ved Astrakan
2400 m. bred, 26 m. dyb, dens vanddistrikt 1459 000
km,^ gjennemsnitlig vandmængde 9900 m.^ pr. sekund.
Skibsfarten (3580 km. farbar) lider under langvarigt
isdække (ved Simbrisk 145 dage isfri), delingen i
sidegrene, grundinger og ujevn vandstand lige til
vandmangel. En flerhed af dampskibsselskaber besørgede
1901 paa omtrent 10000 skibe (over 1700 dampere) med
7V2 mill, tons rumindhold 19Vs mill, tons varer (tømmer
petroleum, korn, mel, salt, jern, fisk) for 8 — 900 mill. kr.
Hovedhavnene er Astrakan, Nisjnij Novgorod, Samara,
Tsaritsyn, Saratov, Balakovo, Kasan, Rybinsk, Simbirsk.
Kanaler til llmensjøen (Visjne—Volotsjok-kanalen),
Ladoga (Tichvinske kanal), Onega (Mariekanalen), Dvina.
Stort fiskeri (stør, sterlet, hausen, laks m. m.) især i det
nedre løb og i det Kaspiske hav (1900: 155 000 tons fisk,
2.6 mill. kg. kaviar for over 40 mill. kr.).
Volhynïen, Rusland, guv. i Vest-Rusland, 71 739 km.^
3 846000 indb. Hovedstad er Sjitomir.
Voll, Nils (1857—), n. handelskyndig administrator.
Efter længere tids virksomhed i udlandet, tilsidst som
vicekonsul i Bilbao^ ansattes han 1901 som direktør for
det nyoprettede Norges oplysningskontor for
næringsveiene. Dette kontor er nu en anseet institution, som
yder næringslivet betydelige tjenester. V. har bl. a.
planlagt «Norges eksportkalender».
Vollan, Ole (1837—1907), n. politiker. Gand. theol.
1861, skolebestyrer 1862—67, senere klokker i Bergen,
fra 1870 ved domkirken. Udgav 1877—81 sammen med
Jakob Sverdrup «Ny luthersk kirketidende», deltog fra
1881 i redaktionen af «Vestlandsposten», fra 1891 som
chefredaktør med stor politisk indflydelse i
Bergenhus-amterne. 1895 blev han medlem af det «moderate»
partis hovedstyre og blev efter Jakob Sverdrups død
(1899) partiets forer. Medlem bl. a. af
skolelovkommissionen 1885 og flere gange konstitueret skoledirektør.
Volo (Volos), Grækenland, hovedstad i nomen
Magnesia, Thessaliens hovedhavn, ved Volobugten ; 24 000
indb. Norsk vicekonsulat. De to vigtigste
udførsels-artikler er tobak og kokoner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
