- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1921-1922

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voltameter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1921

Voltameter—Vorarlberg

1922

mesterverk af helt moderne præg. [Litt.: D. Strauss,
«V. Sechs Vorträge» (2 udg. 1870); J. Morley, «V.» (1876).]

Voltameter, apparat til maaling af elektrisk
strømstyrke ved maaling af den mængde stof, en elektrisk strøm
i en vis tid spalter ved elektrolyse (s. d.). Som elektrolyt
kan benyttes vand; man opsamler den gas (vandstof og
surstof), strømmen i en vis tid udvikler af vandet; da
én ampère i et minut udvikler 10.44 cm.^ af
gasblandingen (knaldgas), kan strømstyrken beregnes af
gasmængden. De nøiagtigste resultater faar man ved
som elektrolyt at benytte en opløsning af sølvnitrat og
veie det udskilte sølv.

Voltampère [-åpær], ældre betegnelse for watt. Se
Elektriske maal esystemer.

Voltas Søile, den ældste form af galvanisk batteri (s. d.),
opfundet 1800 af Volta (s. d ), bestaar af et antal
kobber- og zinkplader stablet ovenpaa hverandre med
mellemlag af tøi fugtet med svovlsyre, altsaa i
rækkefølge kobber, zink, syre, kobber o. s. v. Volta erstattede
senere tøilapperne med glasbægere med syre. Jfr.
Galvanisk element.

Volte, voltespor, kaldes hovslaget, hvorpaa der
rides under skoleridning og dressur i ridebanen. Stor v.
kaldes en cirkel, hvis diameter er lig ridebanens kortside.
Liden v. er en cirkel med mindre diameter afpasset
efter hestens uddannelsesgrad. Dens mindste diameter
er normalt seks skridt.

Volte^rra, Daniele da (1509—66), ital. maler og
billedhugger, elev af Michelangelo, hvis nøgne figurer i
det Sixtinske kapel han senere efter pavelig ordre
forsynede med draperier, hvorfor han fik øgenavnet
«bracchetone» (buksemaleren). Hans betydeligste verker
er det mægtige <Korsnedtagelsen> i kirken S. Trinità i
Rom og «Barnemordet i Betlehem» i Uffizierne i Florens.

Volte’rra, Vi to (I860—), matematiker og fysiker,
f. i Ancona, 1883 professor i mekanik ved universitetet
i Pisa, 1893 i matematisk fysik ved universitetet i Rom.
1902 norsk æresdoktor.

Volte’rra (oldtidens Volaterræ), Italien, by i prov.
Pisa, 544 m. o. h , 5000 indb. Etruskisk museum.

Voltigere [våltisére], springe paa hesten.

Volti subito, fork. V. S., blad hurtig om (mus.).

Voltmeter, se Elektrotekn. maaleinstrumenter.

Voltri, Italien, havneby i prov. Genua; 7000 indb.
Industri, svovlkilder. Slag 18 april 1800.

Volturno, Italien, elv, udspringer ved Monte della
Rocchetta, gjennemstrømmer den kampanske slette,
forbi Gapua og munder i Gaëtabugten, 175 km. lang.

Volumen (lat ), rumfang; del (af en bog).

Volumeter, seFlydevegt.

Volunteers [vå’ldnmz], eng. frivillige afdelinger, opr.
oprettet omkr. 1858. Staten yder vaaben og ammunition
samt et mindre pengebidrag, arméen afgiver
instruktions-personel og opsætter høiere staber. Forøvrigt dækkes alle
udgifter ved frivillige bidrag; befalet vælges af troppen.
Øvelserne foregaar visse aftener. En v. ansees uddannet
ved deltagelse i omkring 20 saadanne lektioner samt i
en leirøvelse paa et par uger sammen med de staaende
tropper. Nogen tvungen tjeneste eller indkaldelse
forekommer ikke i fred. 1 krig er v. pligtige at møde under
strafansvar, dog kun til tjeneste inden landet. V. har
ringe militært værd, hvorfor der længe har paagaaet et
ihærdigt arbeide for indførelse af almindelig vernepligt.

Voluspaa (V^luspå), volvens spaadom, giver i form
af en spaakvindes syn en fremstilling af verdens
tilblivelse, undergang og fornyelse. At digtet er forfattet
af en hedning (rimeligvis 10 aarh.), er ligesaa sikkert
som at det ikke staar helt udenfor tidens
almeneuropæiske kultur og kristendommen. Med «Vçluspâ» som
forbillede digtedes i senere tid «Vçluspâ en skamma»

(den korte V.), hvoraf Snorre citerer et vers, som
gjen-findes i et afsnit af eddakvadet «HyndluljoÔ» (s. d.).

Volva, se Fluesop.
1 Volve kaldes i den norrøne litteratur en kvinde med
spaadomsgave. V. har sit navn efter den vqlr, tryllestav,
som de havde. Fra det gamle Grønland har man en
beretning om, hvordan volven bar sig ad, naar hun
spaaede. Hun kom i festdragt, blev sat i høisædet, fik
grød med gjetemelk og hjertet af alle de slagtede dyr
at spise. Etter forskjellige ceremonier kommer saa
volven i forbindelse med aanderne og faar fremtiden at vide.

Volvoks, siegt af flagellater (s. d.) tilhørende
volvocine-ernes familie; kugleformige kolonier, bestaaende af mange
tusen celleindivider, som er sammenholdt af en
gelémasse og tillige staar i direkte forbindelse med hverandre.
Indeholder som volvocineerne overhovedet klorofyl og
ernærer sig som planter. Diameteren er omkr. 0.5 mm.
Forekommer ofte i enorme masser i stillestaaende
ferskvand. Egne forplantningsceller (celle-individer), som dels
udvikler sig med, dels uden befrugtning.

Volvùlus, tarmslyng (s. d.).

Vom, se Drøvtyggere.

Vo^mbat (phascolomys wombat), tilhører de
planteædende pungdyr (s. d.). Den er et næsten meterlangt,
plumpt,
hale-løst og
kortbenet dyr med
graabrun pels
og hvid bug,
korte
afrundede ører. V.
er natlige dyr,
som tilbringer
dagen i
selv-gravede huler
i jorden.
Udbredt i de
sydøstlige dele af
det australske

fastland. V. er godmodige, fredelige dyr, som kan opnaa
høi alder. Kjødet er godt, og pelsen leverer godt pelsverk.

Vomitiv (lat.), brækmiddel.

Vond, se Jordrotte.

Vondel/f-y, Joost van den (1587—1679), holl.digter.
Størst navn vandt han som dramatiker, og han har ialt
efterladt sig 32 dramatiske arbeider, delvis med historiske,
dehis med religiøse emner. Nævnes skal «Palamedes»,
«Lucifer», «Maria Stuart» og «Gysbrecht van Aemstel».
Noget udpræget dramatisk talent var V. dog ikke, og
hans dramaer gjorde ikke større lykke paa scenen.
Høiest naaede han som lyriker. Han har store
fortjenester af at have renset og forædlet det hollandske
sprog, og skrev ogsaa en hollandsk poetik «Aenleidinge
ter Nederduitsche dichtkunste» (1650). V, var en
friheds-elskende og frygtløs personlighed, der sagde sin mening
uden hensyn til, om han derved kom paa kant med
magthaverne. Træt af de reformerte sekters uendelige
kjævlerier gik han 1639 over til katolicismen.

Vorarlberg [f-], Østerrige, kronland, rigets
vesthjørne, fra Bodensjøen til Arlberg, mellem Schweiz,
Bayern, Tirol; 2602 km.^ 145 400 indb. (1910), 56 pr.
km.^ V. opfyldes af de nordlige Kalkalper: I syd
Rhäti-kon i grænsen mod Graubünden, i nord Bregenzer Wald
(Hoher Ifen, 2230 m., i grænsen mod Bayern) og
V.Alperne (Rote Wand, 2706 m., ved Lechs kilde).
Fjeldene omkring Øvre Lech hører til Allgäuer- og
Lechtaler-Alperne. Kun i vest fladt land (Rhindalen). Elvene er
foruden Rhinen (fra Lichtenstein til Bodensjøen) dennes
tilløb 111 og (i Bodensjøen) Bregenzer Ach, samt Lech.
Ublidt klima (Feldkirch, ved III, 8.2°, nedbør 1140 mm.).

Vombat (phascolomys wombat).

61 - Illustreret norsk k(

irsationsleksikon. VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/1023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free