Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vævslære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1937
Vævslære-Vaxjo
1938
islættraad indtage samme stilling i forhold tii rendingen,
og vævningen kan derfor udføres med blot to skafter
(toskaftet v.), ved hvis bevægelse andenhver
rendings-traad vekselvis danner overfag eller underfag. Ved
diagonal lader man islættraaden gaa over to eller
flere rendingstraade, derpaa under én eller flere, derpaa
igjen over o. s. v., men forskyver rækkefølgen for hver
ny rendingstraad om en traad til siden (høire eller
venstre), hvorved tøiet faar en skraastribet karakter.
Til diagonalvævning trænges saa mange skafter, som
hver traadgruppe indeholder. Føres islætten over tre
og under én traad o. s. v., trænges fire skafter (fireskaftet
diagonal). Ordnes
de steder, hvor
islætten ligger over
rendingen paa
bestemt maade,
bliver tøiet mønstret.
Mønsteret kan
gjentages, naar et
bestemt antal
islæt-traade er indført,
enten paa samme
maade eller i
omvendt orden. I
sidste tilfælde bliver
mønsteret
symmetrisk med hensyn
til det sted,
gjentagelsen begynder.
Der trænges til v.
ligesaa mange
skafter, som mønsteret
indeholder
islættraa-de. Er skafternes
antal stort, benytter
man til deres bevægelse en skaftemaskine, hvor
hvert skaft er ophængt i en krog (platine), som
hænger over et tverstykke (p 1 a t i n k n i v), der kan
bevæges op og ned. Ved hjælp af en aksel med knaster
hindres en del af krogene i at løftes af tverstykket og
rendingstraadene i de tilhørende skafter danner da
under-fag, de øvrige, hvis skafters kroger løftes, danner overfag.
For hver ny islættraad, scm indføres, dreies akselen, saa
et nyt sæt knaster kommer til virkning. Istedetfor
akselen benyttes et svingende prisme, som dækkes af
papplader (mønsterkort) med huller, hvori
styrestænger for krogene kan trænge ind. Træffes styrestangen
af en del af pappladen, hvor der ikke er noget hul,
skyves den tilbage, og den bliver da ikke løftet af
tverstykket, hvilket sker med de, hvis styrestænger træder
ind i hullerne i kortet. Ved at anvende en række kort
med hullerne anbragt paa forskjellig maade kan man
faa vilkaarlig varierende mønstre, som strækker sig over
en vilkaarlig længde. Ved den fortsatte gjentagelse af
mønsteret benyttes de samme kort paany, hvorfor
kortene som regel er forbundet til en endeløs kjede. Er
hver enkelt rendingstraad ikke ført gjennem et skaft,
men gjennem en malje ophængt i en platinkrog, kan
mønsteret strække sig over hele tøistykket med
variation for hver islættraad, billedvævning.
Skaftemaskinen kaldes da efter opfinderen Jacquard (s. d.)
en jacquardmaskine. Mønster kan ogsaa opnaaes
ved at anvende forskjelligfarvede traade. Ofte lader
man blot rendingens traade være forskjelligfarvet,
medens islætten er ensfarvet, men man kan ogsaa lade
islættraaden periodisk forandre farve ved at anvende
skytler med forskjelligfarvet traad i bestemt rækkefølge
efter hinanden. Skyttelen understøttes af en
skyttelbom, hvorpaa underfagstraadene hviler, og som i hver |
Vævning: Maskinvævestol (tversnlt).
a svingearme, ö skyttelbom, .s skyttel,
d vævske, Si og Sq skafter, t^ og t^
skamler, Ci og e<2 umnde skiver for
skamlernes bevægelse, k garnbom, z
tøibom, Zi og Z2 tandhjul, r vevaksel.
ende bærer en skyttelkasse, hvori skyttelen opfanges,
naar den ved slag af en læderklods (driver) skyves
over fra den ene side af rendingen til den anden.
Skyttelbommen er ophængt svingende og forsynet med en
vævske, som har en række paralleltstillede staalbaand
(tinder) adskilt ved mellemrum, hvorigjennem rendingen
er ført; et mellemrum for hver traad. Naar skyttelen
har passeret, bliver den indførte islættraad af vævskeen
ført bort til kanten af det vævede tøi og fastholdes her,
naar rendingstraadene har skiftet stilling ved ny
fagdannelse. For hver ny islættraad oprulles det vævede
tøi et stykke, mens en tilsvarende længde vikles af
traad-bommen. Bevægelsesmekanismen herfor maa kunne
indstilles meget nøiagtig, da derved bestemmes, om tøiet
skal blive tætvævet eller aabent. Dette vil dog til en
vis grad være afhængigt af afstanden mellem tinderne i
vævskeen. Opviklingen af de mange traade paa
rendings-bommen (ofte mange hundrede) sker ved særegne
apparater, og for at lette vævningen bliver de stivet (smittet)
ved at føres gjennem en smittevædske og tørret. Før
rendingsbommen anbringes i vævstolen, maa hver enkelt
traad være ført gjennem maljen i det tilhørende skaft
og gjennem mellemrummet i vævskeen, hvilket er ti
noksaa møisommeligt arbeide. Naar flere skytler
anvendes for at kunne veksle farven af islættraaden, er
skyttelkassen paa den ene side forsynet med saa mange
rum, som der skal anvendes skytler, og gjort bevægelig,
saa den kan løftes eller sænkes, forat den bestemte
skyttel skal komme i høide med driveren og af denne
føres ind paa skyttelbommen. Rummene kan ogsaa være
anordnet
cirkulært og
kasse ns
bevægelse være
roterende (re-volverskyt-t e 1 k a s s e).
Vævstolen kan
drives ved
haandkiaft [-(haandvæv-ning\-]
{+(haandvæv-
ning\+} men
i fabrikerne
anvendes
mekanisk drevne
fuldt
selvvirkende vævstole. De er
som regel
ogsaa udstyret
med
apparater, som
selvvirkendebringer stolen til
at stanse, naar
islættraaden
brister eller
en skyttel
stanser eller
bliver tom
(skyttelvogteren) eller naar en af rendingstraadene brister.
De kan ogsaa være udstyret med
skyttelvekslingsmeka-nismer, som selvvirkende fjerner den skyttel, hvis traad
er opbrugt, og erstatter den med en fuld skyttel fra et
magasin. De har ogsaa tøistrammere, som holder den
uopviklede del af tøiet udspændt. [Litt.: G. Halvorsen,
«Haandbok i vævning» (2 udg. 1909).]
Vævslære, se Histologi.
Växjö (Vexiö), Sverige, eneste by og landshøvdingens
residens i Kronobergs län (Småland), ved Växjö sjon
Vævning: Maskindrevet jacquardvævestol med
selvvirkende skvttelskiftning for forskjellige
ftirver af islættraaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
