Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wadai ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1941
Wadai—Wahlenberg
1942
Tysklands middelalderkunst. Efter W.s død udgav Tieck
«Phantasien über Kunst», men dette verk skriver sig
bare delvis fra W.
Wadai (Vadai), muhammedansk negerstat i det indre
Sudan, øst for Tsadsjøen, tilhørende fransk Kongo;
200 000 km.^ med 2 mill. indb. (tibbuer, fulber, arabere).
W. ligger mellem Bagirmi og Dar-Fur og er i øst
bjergland; i vest sletter med indsjøer og elve. Der avles
hvede, mais, ris og bomuld. 1903 under fransk
protektorat. Hovedstad Abesche (s. d.).
Wadi Natrûn, se Natrondalen.
Wadman, Johan Anders (1777—1837), sv. digter,
levede sine senere aar uden bestemt arbeide og i
fattigdom, da han var for stolt til at modtage gaver. Skrev
en række kvikke, undertiden lidt grovkornede
drikkeviser, jagtsange o. 1. («Bålen») samt enkelte idyller som
den populære «Min lilla vrå bland bergen».
Wagner, Adolf Heinrich Gotthilf (1835—), t.
socialøkonom og politiker, 1865 professor i socialøkonomi
og finansvidenskab i Dorpat, 1868 i Freiburg og siden
1870 en af Berlinuniversitetets prydelser. W. var en af
grundlæggerne af den liberale «Verein für Sozialpolitik»,
til hvis katedersocialistiske fløi han altid har hørt,
ligesom han er denne retnings hovedmand i Tyskland.
Indtil 1896 tilhørte han forøvrigt som politiker det
kristelig-sociale parti, hvilket han ogsaa repræsenterede
i den preussiske landdag 1882—85. W. er fremfor alt en
ud merket finans- og bankteoretiker, lagt for dagen bl. a.
i «System der deutschen Zettelbankgesetzgebung» (1873)
og i afdelingen «FinanzWissenschaft» (4 bd., 1883—1901
og et tillægsbind 1908) af hans mægtige, encyklopædisk
omfattende og indholdsrige «Lehr- und Handbuch der
politischen Ökonomie», udarbeidet i forening med Nasse,
Buchenberger og Dietzel, og hvor han ogsaa har
udarbeidet indledningsbindet, indeholdende en alm.
«Grundlegung» (3 udg, 1892—93). Et interessant, politisk
betydningsfuldt mindre skrift af ham er «Agrar- und
Industriestaat» (2 udg. 1902). Norsk æresdoktor 1911.
Wagner, Elsa (1879—), n. fiolinistinde, f. i Dresden,
hvor hendes norskfødte moder var gift, elev af Rappoldi,
Joachim, Marsick og Ysaye under studieophold i
Dresden, Brüssel, Paris, London. Har ved talrige koncerter
i udlandet og i Norge vundet megen anerkjendelse ved
sit temperamentfulde spil.
Wagner, WilhelmRichard (1813—83), t. musiker.
Hans første opera «Feerne» er fra 1833. Han var
der-paa kapelmester i Magdeburg, Königsberg og Riga, reiste
med sin hustru Minna Planer over London til Paris,
hvor han havde en haard trængselstid, men udvikledes
meget sterkt. Her fuldførte han «Rienzi» og «Den
flyvende hollænder», begge først opført i Dresden, hvor
han blev ansat som hofkapelmester. Allerede i det
sidstnævnte verk paabegyndte han den musikalske og
dramatiske revolution, som helt fuldbyrdedes i hans
senere verker. I 1845 fulgte «Tannhäaser», men i 1849
maatte han flygte paa grund af deltagelse i
mai-revolationen. Han boede derefter i mange aar i Zürich.
Efter «Tannhäuser» fulgte «Lohengrin». Med «Tristan
og Isolde» begyndte hans tredje periode, afløsningen af
melodien med sangens tale og motivdannelsens
henlæggelse til orkestret. I 1864 blev han kaldt til kong
Ludvig i München, hvor han øvede en betydelig
indflydelse. Men han mødte en sterk opposition og flyttede
atter til Schweiz, hvor han faldførte «Mestersangerne i
Nürnberg». I 1869 giftede han sig med Liszts datter,
Bülows fraskilte hustru Cosima. I 1872 lykkedes det
at faa paabegyndt opførelsen af festspilhuset i Bayreuth,
under store festligheder blev grundstenen lagt, og i 1876
opførtes der for første gang hele «Nibelungenring»
(«Rhinguldet», «Valkyrjen», «Siegfried» og «Ragnarok»).
Wilhelm Richard Wagner
I 1882 opførtes der ogsaa for første gang hans sidste
verk «Parsifal». Han døde af slag i Venedig. Af hans
øvrige kompositioner maa nævnes en hyldingsmarsch,
en keisermarsch og en festmarsch for Philadelphia i 1876,
Faustouverture, Siegfriedidyl, nogle sange m. v. W.,
som selv skrev teksten til sine sceneverker, var
ogsaa en frugtbar og aandfuld forfatter, hvis samlede
skrifter omfatter er halvt snes bind. Desuden er der
udkommet forskjellige samlinger af breve. W.s liv
frembyder tre tydelig adskilte perioder. Til og med «Rienzi»
fulgte han operaens gamle baner, specielt Meyerbeer;
«Hollænderen», «Tannhäuser» og «Lohengrin» viser en
frisk, livsglad
skaberevne, som ikke tynges
af tunge refleksioner. I
den sidste periode er
udtrykkets fylde,
harmoniernes rigdom, den
rytmiske karakteristik og
hans raffinerede
instru-mentationskunst ganske
betydelig forsterket. Hans
betydning for udviklingen
af det musikalske drama
har været overordentlig,
idet han har hævet digt
og musik op til en
uadskillelig enhed, et sluttet
kunstverk, hvis enkelte
dele kun kan skilles med
tab af helhedsvirkningen.
Et ltd deri er, at sangen
er afløst af en slags
forsterket musikalsk
recitation. En specialitet hos W. var den næsten til overdrivelse
benyttede anvendelse af ledemotiver. Festspillene i
Bayreuth ledes nu af W.s enke og deres søn Siegfried
(1869—), som opr. var arkitekt, men senere har ofret
sig for komposition og dirigentvirksomhed. [Litt.: G.
Schjelderup, «R. W., hans liv og verker» (1907).]
Wagneri^t, monoklint krystalliserende mineral, som
kemisk bestaar af magnesium, fluor og fosforsyre (Mg2FP04).
W. er synonym med det norske mineral kjerulfin, der
findes i gulagtige, fedtglinsende masser i Bamle. En
anden kjendt forekomst af w. er ved Werfin i Salzburg.
Wagram (Deutsch W.)^ Østerrige, landsby i
Nedre-Østerrige, paa Marchfeld (mellem Donau og March),
1700 indb. 5—6 juli 1809 seirede Napoleon her over
østerrigerne under erkehertug Karl.
Wahl, Johan Olaus (1852—), n. officer og
krigs-historiker. Officer 1882, kaptein 1890, siden 1912 oberst
og chef for Søndre Bergenhus infanteriregiment. Frugter
af hans omfattende studier i Norges krigshistorie er
bl. a. «Det gamle Bergenhusiske regiments historie»
(1901), «Felttogene 1716 og 1718» (1903) og «Toget til
Bohuslen 1788» (1905).
Wahlberg, Herman Alfred Leonard (1834—
1906}, SV. maler, elev af H. Gude. 1866 drog han til
Paris, hvor han siden var bosat. Han sluttede sig nær
til de franske stemningsmalere (Corot, Daubigny). Som
kolorist naar W. meget høit, men det eiendommelige i
svensk natur formaar han ikke rigtig at gribe, dertil er
han for fransk i sin virtuosmæssige kunst.
Wahlbom, Johan Wilhelm Carl (1810—58), sv.
maler, elev af Winterhalter i Paris. W. var væsentlig
historiemaler og har i en lang række billeder skildret
optrin af Sveriges historie. Høiest naar han i sine
rytter-billeder («Slaget ved Lützen», 1856 o. m. fl.).
Wahlenberg, Anna Maria Lovisa(1858—), sv.
forfatterinde. Hun har skrevet kvikke smaaskisser (»Teck-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
