Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wasmuth ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1953
Wasmuth- Watt
1954
biblioteket, som har kostet 22
mill. kr., nationalmuseet,
postkontoret, departementsbygnin-gerne, jernbanestationen
(færdig 1908, kostet 15 mill. kr.)
etc. Af de mange monumenter
er Washington-obelisken det
mest storartede; den staar i
en park nær det Hvide hus,
er bygget af hvidt marmor og
har en høide af 170 m. Af
videnskabelige indretninger er
de vigtigste Garnegieinstitutet
(kapital 45 mill, kr.), stiftet
af Garnegie,
Smithsonian-institutet, flere universiteter,
deraf et for farvede studenter,
og en mængde nationale
videnskabelige selskaber. — W. blev
grundet 1791; 1793 lagde W.
grundstenen til Kapitol og 1800
flyttede forbundsregjeringen
over fra
Philadelphia. W. har
intet selvstyre,
men styres af
kongressen. —
Norsk legation.
Wasmuth,
Georg Ulrik
(1788—1819), n.
officer,
eidsvclds-mand. Født i
Kristiansund,
officer 1805, blev
kaptein i første
Trondhjemske [-infanteriregiment-]
{+infanteriregi-
ment+} 1811 og var
dettes første deputerede i rigsforsamlingen paa Eidsvold.
Wassermann, August Ernst von (1866—), t.
bakteriolog og serolog, assistent ved Kochs institut for
infektionssygdomme i Berlin 1891, professor 1898. Den
efter ham benævnte Wassermann’ske serumreaktion til
paavisning af syfilis er grundet paa den af Bordet og
Gengou i 1901 beskrevne komplementbindingsreaktion.
(Jfr. Hæmolyse.)
Waterbury [wå’idhdri], by i de Forenede stater,
Gonnecticut, 30 km. nord for Newhaven; 73141 indb.
Stor fabrikby (ure).
Water-closet [wå’tdklézet] (eng.), vandkloset (s. d.).
Waterford [wå’tdfdd], Irland. 1. Grevskab ved
sydkysten, i prøv. Munster; 1846 km.^ 56 500 indb. (1911).—
2. Grevskabets hovedstad; 27 000 indb. Bryggerier,
kornmoller, udførsel af kjør, faar, svin og landbrugsprodukter.
Waterloo [wåtdrlo], landsby 15 km. sydøst for
Brüssel. Her stod 18 juni 1815 Napoleon l’s sidste slag.
Napoleon havde to dage tidligere slaaet preusserne under
Blücher ved Ligny og angreb nu med 72 000 mand og
246 kanoner den engelske feltherre Wellington, som
havde indtaget en sterk forsvarsstilling med 67 000 mand
og 180 kanoner. Angrebet blev indledet kl. IIV2 fm.
mod Wellingtons høire fløi (slottet Hougomont), mien
hovedangrebet skulde føres mod hans venstre. Skjønt
de franske angreb blev udført med megen kraft og
flere gange fornyet med megen ihærdighed, vandt de
liden fremgang. Kl. 5—6 em. faldt dog gaarden La
Hay sainte, et vigtigt støttepunkt foran Wellingtons
centrum, i franskmændenes hænder. — Imidlertid var
Blücher naaet frem til slagmarken og kastede sig ind i
62 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
Washington : Pennsylvania avenue.
Kapitol. Washington. Det Hvide hus.
Napoleons høire flanke, hvor
han tilsidst fik ført 45 000
mand i kamp. Napoleon satte
endel af sine reserver ind mod
preusserne og gjorde med
re-P sten et sidste fortvilet forsøg
paa at gjennembryde
Wellingtons centrum. Det
mislykkedes, og retræten maatte
tiltrædes. Under general
Gnei-senaus ihærdige forfølgelse gik
tilbagetoget snart over til vild
flugt.
Waterloo [wå’tdlu], by i
de Forenede stater, Iowa, 150
km. n.ø. for Des Moines ; 26 693
indb. (1910).
Waterloo with Seaforth
[wå’tdlu wiâ sifdd], England,
et forstadsdistrikt til Liverpool
i Lancashire, ved mundingen af
Mersey; 23 000 indb. Badested.
[-Waterma-skine-]
{+Waterma-
skine+} [wå’td-J,
d. s. s. en
vinge-spindemaskine
(se Spinding).
Waterproof
[wå’tdpruf], fra
engelsk overført
betegnelse for
vandtæt tøi(s.d.).
Watertown
[wå’tdtaun],
byer i de Forenede
stater. Den
største er W. i New
York, ved Black
River, nær
østenden af Ontariosjøen; 26 730 indb. (1910).
Watford [wå’tfdd], England, by i Hertfordshire, ved
Golne, 25 km. n.v. for London; 29 000 indb.
Watlingstreet [wå’tUijstrftJ (Wætlingastræt), det
gamle engelske navn paa den store vei, som romerne
anlagde fra London (hvor en gade endnu bevarer navnet)
forbi St. Albans (rom. Verolamium) til Wroxeter (rom.
Viroconium) ved Severn (nær Shrewsbury), endnu for en
del i brug.
Watson [wåtsn], John (1850—1907), eng.
romanforfatter, opdraget i Edinburgh, senere prest ved den
presbyterianske kirke i Liverpool. Under navnet Jan
Maclaren skrev han en del romaner, bl. a. «Beside the
Bonnie Brier bush» og «The days of Auld Langsyne».
Blandt hans religiøse verker er «The mind of the master»
det bedst kjendte. Han danner tilligemed Barrie,
Stevenson o. fl. en eiendommelig nyskotsk forfattergruppe.
Watt [wåt], James (1736—1819), eng. ingeniør. Ved
sine opfindelser, som for en stor del var resultatet af
videnskabelige forsøg, gjorde han dampmaskinen brugbar
for industrien. Fra 1757 var han universitetsmekaniker
i Glasgow og fik her en model af Newcomens
dampmaskine til reparation. Denne studerede han nøie og
gjorde eksperimenter for at fastsæjtte dampens tryk og
varmeforhold. 1765 opfandt han en dampfortætter
(kondensator) med luftpumpe. 1769 traadte han i
forbindelse med Boulton og anlagde 1774 en fabrik for
dampmaskiner i Soho ved Birmingham. De første
dampmaskiner herfra var enkeltvirkende, med svingebjelke
og anvendtes til drift af pumper i gruber, men 1789
blev Watt s første dobbeltvirkende dampmaskine med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
