- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1961-1962

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weinheim ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1961

Weinheim—Welhaven

1962

foniske digtninge, symfonier, flere sceneverker, sange,
en række musikalske skrifter o. a., og har i det hele
vundet megen anseelse som en høit kultiveret og alsidig
kunstnerpersonlighed.

Weinheim, Tyskland, by i Baden, n.ø. for Mannheim;
14 000 indb. Staalkilde. Læder- og maskinfabrik.

Weininger, Otto (1880—1903), østerr. filosof af
jødisk oprindelse. Berømt ved et eneste verk, c Geschlecht
und Character!, som udkom samme aar, som han i
pessimistisk fortvilelse berøvede sig selv livet (d. overs,
ved K. Gjellerup: <Køn og karakter», 1905). Verket er
et angreb paa kvinden, som «seksualitetens prestinde»
og paa kvindens samfundsstilling af hidtil ukjendt
voldsomhed og lidenskabelig ensidighed, men blendende ved
filosofisk dybde og formfuldendt fremstilling. W.
fremkaldte en hel litteratur af modskrifter, i Norge «Kvinden
skabt af manden, studie af en kvinde» (Hulda Garborg).

Weinsberg, Tyskland, by i Württemberg, kort øst
for Heilbronn; 3000 indb. Frugt- og vinavl. Ruiner af
slottet Weibertreu. Sagnet lader kvinderne i W. bære
sine mænd ud af den beleirede by (1140?).

Weise, Christian (1642—1708), t. digter, den tyske
skolekomedies sidste og betydeligste repræsentant. Som
lyriker og satirisk romanforfatter optraadte han med
fynd og klem mod den samtidige digtnings svulst og
unatur. Af hans verker skal nævnes romanerne «Die
drei Hauptverderber in Deutschland» (1671), «Die drei
ärgsten Erznarren in der ganzen Welt» (1672) og «Die
drei klügsten Leute in der ganzen Welt» (1673), samt
digtsamlingen «Überflüssige Gedanken der grünenden
Jugend» (1668).

Weismann, August (1834—), t. zoolog, 1866 ansat
som professor i zoologi i Freiburg Af hans rent
zoologiske arbeider kan nævnes en række fortræffelige
undersøgelser over insekternes udvikling, over dafniernes
biologi samt over hydroidernes bygning. Mest kjendt er
imidlertid hans naturfilosofiske skrifter, hvor han gjør
sig til en varm talsmand for læren om det naturlige
udvalg; med stor skarpsindighed søger W. at udvide
denne teori til at gjælde arvestoffets («kimplasmaets»)
forhold i kimcellerne og derved at bringe den i
overensstemmelse med den moderne arvelighedslære og hæve
den op til en universel teori, som kan forklare hele den
organiske evolution som et produkt af mekanisk
virkende naturkræfter. Hans tanker og udviklinger paa
dette omraade er sammenfattet i hans store verk
«Vorträge über Descendenztheorie» (1903).

Weiss, Amalie, se Joachim, Josef.

Weisse, Johan Peter (1832—86), n. sprogmand og
historiker. 1858 filologisk embedseksamen, senere
redaktør og skolemand, indtil han 1875 blev udnævnt til
professor i latinsk sprog. Ypperlig foredragsholder og
lærer. Hans populære forelæsninger over «Tiberius og
Nero» (I 1882, II 1886) giver i mønstergyldig form fine,
træffende, psykologisk uddybende karakteristiker af de
omhandlede mænd og deres samtidige.

Weissenburg, se Karlsburg.

Weissenfels, Preussen, by i prov. Sachsen, ved
Saale, syd for Halle; 34 000 indb. Fabrikation af sko,
maskiner, kjettinger, orgelbyggeri m. m.

Weitling, Wilhelm (1808—71), t. kommunist, en af
socialismens betydeligere forløbere. W. var født i de
ringeste kaar og levede som omflakkende skræddersvend.
Som saadan kom han til Paris, hvor han paavirket af
Babeufs, Fouriers og Gabets skrifter skrev det idealistiske
fremtidsbillede «Die Menschheit wie sie ist und sein
sollte» (1838). 1840 bosatte han sig i Schweiz og
begyndte at udfolde en omfattende agitation. Hans
betydeligste skrift er «Garantien der Harmonie und Freiheit»
(1842), som merkelig nok 1847 udkom i norsk over-

sættelse og sikkert fik betydning for Thraniterbevægelsen.
Sterkt revolutionær er «Das Evangelium des armen
Sünders» (1845).

Wekerle, Alexander (1847—), ungarsk statsmand,
1886 statssekretær for finanserne, s. a. medlem af
deputeretkammeret, tilhørte det liberale parti og var 1889
—92 finansminister under Tisza og Szapary. Efter
sidstnævnte dannede han 1892 selv et ministerium, men
kom i konflikt med kronen og gik af 1894; 1897 blev
han chef for forvaltningsretten i Budapest. 1906 overtog
han præsidiet i et koalitionsministerium af de
anti-liberale grupper og seirede ved valget, men havde store
vanskeligheder med de forskjellige partier, der havde
hvert sit program. Han kunde hverken gjennemføre
ungarsk kommandosprog eller valgreformen eller forsone
slaverne, og 1909 gik han af, maatte dog fungere lige
til Khuen-Hédervåry 1910 traadte til.

Welde, Ole Sivert Mortensen (1820—83), n.
politiker. Medlem af alle storting 1859—82 og indtog
her en fremtrædende plads som djerv og dygtig talsmand
for frisindede reformer, medlem ogsaa af mange komitéer
og særkommissioner, hvori han øvede megen indflydelse,

Welfer (eg. «hundehvalpe»), navn paa en tysk
fyrste-siegt, der kjendes allerede i Karl den stores tid. Det
var dog først med hertug Welf I (d. 1101), at den fik
større betydning, idet han 1070 fik hertugdømmet Bayern.
Welfs søn Henrik den sorte (d. 1126) arvede en del af
Billungernes sachsiske lande, og hans søn Henrik den
stolte (s. d.) supplerede dem med store braunschweigske
o. a. nordtyske besiddelser samt blev hertug af Sashsen
1137. Under hans søn Henrik Løve (s. d.) naaede siegten
sit høidepunkt, men den kom i strid med keiseren, og
w. (ital. guelfer) blev fremtidig et fællesnavn for det
antikeiserlige og paven støttende parti modsat de
keiserlige ghibelliner. Den eneste W., der blev keiser, var
Otto IV (s. d.). Af de welfiske lande dannedes
efter-haanden Braunschweig og Hannover (s. d.). Da
sidstnævnte 1866 toges af Preussen, blev w. navn for
tilhængerne af det afsatte dynasti; partiet fik 1912 fem
mandater i rigsdagen, det welfiske hus repræsenteres
nu af hertugen af Cumberland (s. d.) og hans søn Ernst
August (1887—); efter sidstnævntes bryllup med keiser
Vilhelm I I’s datter mai 1913 kan han ventes snart at
ville overtage den ham retmæssig tilkommende regjering
over Braunschweig (s. d.).

Welferfondet kaldtes kong Georg V af Hannovers
privatformue paa 48 mill, mark, som 1868 konfiskeredes
af Preussen, og hvis renter delvis benyttedes som
reptilie-fond (s. d.). Efterat hertugen af Cumberland 1892 havde
fralagt sig rigsfiendske hensigter, udbetales W. ham med
ialt 60 mill. mark.

Welhaven, Elisabeth Cathrine (1815—1901), n.
forfatterinde, søster til J. S. C. W. Hun udgav et par
samlinger smaaskisser «Fra staden og stranden» (1870)
og «Fra gamle dage» (1871). Samlet og forøget udkom
de paany 1897 under titelen «Fortællinger fra det gamle
Bergen. Ungdomserindringer».

Welhaven, H j a Imar (1850—), n. arkitekt, uddannet
i Hannover 1871—73. W. har været en foregangsmand
paa ski-idrættens omraade; han har studeret
skikonstruktioner fra forskjellige bygder og lande og er indehaver
af den største samling af skityper, som eksisterer.

Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer
(1807—73), n. digter, f. i Bergen. Paa farssiden var
han af tysk afstamning^ moderen var en slegtning af
den danske æstetiker J. L. Heiberg. Af hans lærere fik
en enkelt. Lyder Sagen, bestemmende indflydelse paa
ham. W. skylder ham den «skjærpede sans for
digtekunstens kyskhed og renhed», som aldrig forlod ham.
W. blev student 1825 med haud, andeneksamen tog han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:13:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/1043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free