- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1967-1968

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wellington ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1967

Werenskiold—Wergeland

1968

Werenskiold, Erik Theodor (1855-),
n. maler. Blev student 1872, men
begyndte kort efter at tage
tegneundervisning ved den Kgl. tegneskole i Kra. under
Middelthun og reiste 1876 til München,
hvor han opholdt sig i fire aar. Hans
lærere her var Loefftz og Lindenschmit.
Fra denne tid er bl. a. c Legende barn»
(1878), «Den forlorne søm (1879) og «Et
møde» (1880). W. følte sig dog i
oppositionen til den herskende
gammel-mester-dyrkelse i München; en mere
naturalistisk opfatning har allerede begyndt at
gjøre sig gjældende i hans arbeider, da
den internationale udstilling i München
1879 aabner hans øine for det moderne
franske friluftsmaleri. Kort efter (1881)
drager W. til Paris, hvor han i et par aar
studerer paa egen haand. 1883 flytter W.
hjem til Norge for ved siden af Chr.
Krohg og Fritz Thaulow at blive en af
førerne i
1880-aarenes kunstneriske kampe. Fra
de første aar
efter
udlændigheden er et par
af hans
betydeligste og mest

indtrængende
sanddru
skildringer af norske
bønder i norsk
landskabsmilieu:

[-«Telemarks-jenter»-]

{+«Telemarks-
jenter»+} (1883) og
«
Bondebegravelse» (1885), begge
i Kunstmuseet,
Kra. Fra disse
aar er ogsaa flere
af de
karakterfulde portræter,
der kanske i end
høiere grad
giver W. en saa
fremskudt plads
blandt norske
kunstnere, f. eks.

Bjørnstjerne Bjørnson (1885, et andet portræt fra 1900
i Statens museum, Kbh.), prof. Helland (1885), videre
det aandfulde portræt af Erika Nissen (1892), det
monumentale Ibsen-portræt (1895), alle i Kunstmuseet,
Kra. Til disse kan føies Bjørn Bjørnson (1910, ogsaa i
Kunstmueet, Kra.). — Men hvad der fremfor alt andet
er W.s store kunstneriske bedrift, er hans
eventyrtegain-ger, som han begyndte med allerede i Münchenertiden
(Asbjørnsen og Moe, «Norske folke- og huldreeventyr»,
1879) og senere fortsatte bl. a. i «Eventyrbog for børn»,
1—III (1885—87); disse tegninger og enkelte senere er
samlet i en særskilt pragtudgave (1910). I disse har det
lykkes ham at træffe selve tonen i de norske
folkeeventyr paa en helt ideel maade; de viser netop den
eiendommelige sammensmeltning af virkelighed og fantasi,
der præger eventyrene. Udmerkede er ogsaa mange af
hans illustrationer til pragtudgaven af «Snorre» (1896 ff.)
og til Jonas Lies «Familien paa Gilje» (1903). — W. har
i de senere aar fjernet sig mere og mere fra den strenge
realisme, der præger hans arbeider fra 1880- og
1890-aarene. Hans seneste verker viser stræben dels efter

Erik Theodor Werenskiold.
(Selvportræt. Blyantstegning.)

Erik Theodor Werenskiold : Bondebegravelse

sterkere koloristisk virkning, dels efter
strengere form, og han staar saaledes i
nær forbindelse med de nyere retninger
i norsk malerkunst. Han har saaledes
udført vægdekorationer med eventyrmotiv
(i Fridtjof Nansens villa paa Lysaker),
givet tegninger til laasbeslag (i
Vestlandske kunstindustrimuseum) og til
billed-søm (udført af hans hustru), malet
forenklede, halvveis symbolske skildringer
af bondens liv, koloristisk kraftige
landskaber, oftest med motiv fra Lysaker,
hvor han har sin villa, etc. — W. har
gjennem aarenes løb indehavt en række
tillidshverv og har i det hele spillet en
meget fremtrædende rolle i vort
kunstneriske liv.

Werenskiold, Fredrik Helon
(1851—1900), n. landbrugskemiker,
gjen-nemgik den teknisk-kemiske linje ved
Ghalmerska institutet i Göteborg og
studerede siden
’ ’ ’ landbrugskemi i

München og
Halle. Ansattes
1881 som.
landbrugskemiker
(bosted Aas), var
1890 bestyrer af

Ringnes
gjærings fysiologiske
laboratorium og
fra 1891
bestyrer af statens
kemiske kontrolstation i Kra.
Indlagde sig som
saadan megen
fortjeneste ved
ordning af
kon-trolenmed kralt-foder- og kunst-gjødsel-omsæt-ningen.

Werenskiold,

Werner (1885-),
n. geolog og
geograf, cand. real.

1907, samme aar

ansat i Norges geologiske undersøgelse, 1910
universitets-stipendiat i geografi. W. har især beskjæftiget sig med
Telemarksformationen og sparagmitformationen og har
udført detaljarbeider i Kra. omegn.

Wereschtschagin, V. V., se Vereschtschagin.

Wergeland, Harald Nicolai Storm (1814—93).
Adoptivsøn af morbroderen Nicolai W. Officer 1837,
arbeidede i opmaalingens tjeneste 1840—45 og udgav
1847 og 1851 det første større veikart over Norge.
Oberstløitnant i generalstaben 1852, generalmajor 1859.
Forsvarsminister 1860—68, hvorefter han samme aar blev
kommandant paa Akershus, generalløitnant 1875 og fra
1879 generalfelttøimester og chef for artilleribrigaden.

Wergeland, Henrik Arnold (1808—45), n. digter,
f. i Kristiansand som ældste barn af daværende adjunkt,
senere provst i Eidsvold Nicolai W. og hustru Alette
Dorothea, f. Thaulow. W. stammer paa farssiden af
egte norsk bondeblod, slegtsnavnets oprindelige form er
Ver kl and, en gaard i Brekke, anneks til Lavik, ytre
Sogn. Da W. var 9 aar gammel, flyttede familien til
Eidsvold. Her fik børnene rigtig af hjertens lyst boltre

(Fot. af O.Væring.)
(Kunstmuseet, Kra.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 20:13:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/1046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free