Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Werner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1973
Werner—Wessex
1974
i en lang række, i malerisk henseende ikke særdeles
fremragende billeder, skildret personligheder og optrin
fra sin samtids tyske historie: «Keiserproklamationen i
Versailles», «Berlinerkongressen», «Slaget ved Sedan»,
«Vilhelm U’s aabning af rigsdagen 1888», «Moltkes
90-aars fødselsdag» o. m. a. Siden 1875 er W. direktør
for akademiet i Berlin.
Werner, E., pseud. for Bürstenbinder, Elisabeth.
Werner, Friedrich Zacharias (1768—1823), t.
dramatisk forfatter. Hans liv svingede uafladelig mellem
udsvævelse og anger, indtil han 1810 i Bom gik over
til katolicismen; han gav sig derpaa i prestelære, blev
presteviet og optraadte 1814 i Wien under kongressen
som fanatisk bodsprædikant. W. er hovedrepræsentanten
for det romantiske skjæbnedrama, hans tragedier er fyldt
af religiøs mysticisme og af allehaande rædsler. Nævnes
kan «Die Söhne des Thals» (2 dele, 1803—04), «Martin
Luther oder die Weihe der Kraft» (1807), hvor
reformatoren fremstilles nærmest som en katolsk helgen, « Wanda,
Königin der Sarmaten » (1810), «Der vier und zwanzigste
Februar» (s. a.) og «Die Mutter der Makkabäer» (1820).
Wernigerode, Preussen, by i prov. Sachsen; 19 000
indb. Anstalt for landskabsfotograf!, fabrikation af vogne,
maskiner, farvevarer m. m.
Werra, Tyskland, høire kildeelv til Weser, fra
Thû-ringerwald, forener sig i det hessiske bjergland, ved
Münden, med Fulda, 298 km. lang.
Wervicq [værvi’k] (flamsk Wervik), Belgien, by i
Vestflandern, ved Lys og den franske grænse, 10 000
indb. Tobak-, lin-, azurblaafabriker.
Wesel, Preussen, by i Rhinprovinsen ved mundingen
af Lippe i Rhinen; 25 000 indb. Sukkerraffinaderier,
cement- og teglverker m. m. Handel med korn, tømmer,
tobak, kolonial- og jernvarer.
Weser, Tyskland, elv, som dannes af Werra og
Fulda, som løber sammen ved Münden, flyder gjennem
hessisk og Weser bjergland, gaar ved Minden, 40 m. o. h.,
gjennem Porta Westphalica ud i det nordtyske lavland,
flyder gjennem Bremen, danner (som den fjordbrede
Unterweser, Nedreweser) grænsen mellem Oldenburg og
Hannover og munder nedenfor Bremerhaven, 12 km.
bred, 7 m. dyb (som Aussenweser, Ytreweser), 433 km.
lang (med Werra 726 km. lang), i Nordsjøen. Tilløb fra
høire Aller, Geeste, fra venstre Dlemel, Werre (den
westfalske Werra), Hunte. Vanddistrikt 45 548 km.^
Kanalforbindelser saavel med Elbens munding som med Ems.
Den nye Mittellandkanal skjærer W. ved Minden.
Skibsfarten hindredes ved told og stapelrettigheder, indtil
Wesserskibsfartsloven af 1828, de preussiske erobringer
1866 og Bremens indtræden i toldforeningen 1888,
ligesom ved reguleringer af Nedreweser (1887—94, hvorved
færdselslinjen op til Bremen blev givet 5.4 m. dybde).
Forbi Bremen gik 1906 opover (og nedover) W. omtrent
2190 skibe med 194000 (nedover 299 000) tons gods.
Wesley [wézli], John (1703—91), sammen med
den yngre broder Charles W. (1708—88) og G.
Whitefield (s. d.) grundlægger af metodismen (s. d.). I læren
skilte W. sig ikke fra den engelske statskirke, uden
for-saavidt han lærte, at det var de troende mulig at naa
til en syndefri fuldkommenhed her i tiden. Men i
anledning af læren om naadevalget brød han 1741 med
Whitefield, som fastholdt den calvinske lære om den
dobbelte forudbestemmelse, medens J. og C. W. tænkte
arminiansk (universalistisk) om dette spørsmaal.
Wessel, Gaspar (1745—1818), n. landmaaler og
matematiker, broder af J. H. W. Student 1763, lagde
sig efter jus og landmaaling og blev en af de fineste
landmaalere i sin tid. Som matematiker leverede han
kun ét arbeide (1797), men dette er den første virkelige
geometriske fremstilling af det imaginæres teori og
(Efter et stik.)
Johan Herman Wessel.
indeholder desuden spirerne til teorien om
kvarter-nioner, der først er fremsat omtr. 50 aar senere.
Desværre blev skriftet ikke kjendt før omtr. 100 aar senere,
idet datiden ikke forstod dets betydning.
Wessel, Johan Herman (1742—85), n.-d. digter.
Faderen, en brodersøn af Tordenskjold, var
personel-kapellan og blev senere sogneprest i Vestby, Akershus
amt. Da sønnen blev født, boede prestefolkene paa en
plads Jensrud under prestegaarden. 1761 blev W.
student fra Kra. katedralskole og drog til Kbh. for at
studere. Han erhvervede sig ypperlige kundskaber i
moderne sprog, men kom aldrig til at tage nogen eksamen ;
hvad han trængte til
livets ophold, tjente han
som sproginformator.
Ellers levede han et lystigt
kameratsliv i en kreds
af unge, litterært
interes-seiede landsmænd og var
1772 med at stifte det
Norske selskab (s. d.).
Samme aar skabte W. sit
litterære storverk, det
parodiske sørgespil
«Kierlighed uden strømper».
Satiren var rettet baade
mod den franske
tragedie, som i den hjemlige
litteratur
repræsenteredes af J.N. Bruns«Zarine>,
og mod det italienske
syngespil, der var
indført paa den danske scene
af en anden nordmand^
N. K. Bredal. Støttet af Scalabrinis (s. d.) musik gjorde
stykket stor lykke paa scenen, og de angrebne digtarter
havde dermed udspillet sin rolle paa det kjøbenhavnske
teater. W.s «sørgespil» naar dog langt videre, det er et
af de evige monumenter over menneskelig latterlighed og
daarskab, i komisk kraft staar det fuldt paa høide med
Holbergs bedste arbeider, og i formel henseende, ved
sprogets smidighed og elegance, staar det uovertruffet i
vor litteratur. De samme fortrin eier ogsaa de bedste
af hans komiske fortællinger («Gaffelen»,
«Herremanden», «Smeden og bageren», «Hundemordet» o. fl.) og
hans mange improviserede smaavers, der saa lyset i
det Norske selskabs kameratkreds. Et enkelt alvorligt
digt, «Ode til søvnen», aabenbarer en følelsens dybde og
intensitet, som vi i samtiden alene finder sidestykke til
i Ewalds lyrik. — W.s sidste aar var sørgelige; han blev
tidlig nedbrudt og led ofte ligefrem nød. Et par
lystspil, «Lykken bedre end forstanden» (1776) og «Anno
7603» gjorde ingen lykke og fortjente det heller ikke.
Et satirisk ugeblad «Votre serviteur otiosis» (d. e. «eders
tjener, dagdrivere»), som han for at tjene penge paa
udgav 1784, blev ogsaa en skuffelse. W.s produktion er
liden af omfang, men den hører til det uforgjængeligste
i vor litteratur, og neppe nogen anden af
fælleslittera-turens digtere læses i vore dage saa flittig eller staar saa
levende for nutidens bevidsthed. [Litt.: Den bedste udg.
af W.s digte er J. Levins (1862), hvor ogsaa den
udførligste biografi findes. Se ogsaa J. S. Welhaven, «Ewald
og de norske digtere» (1863).]
Wessel, Peter, se Tordenskjold.
Wessex [wéseks], angelsachsisk kongerige, som efter
krøniken var grundet af Gerdic og hans søn Gynric, som
landet 494 (495) og efter flere kampe mod kelterne blev
konge 519. Med Alfred bliver 886 kongen af W.
aner-kjendt som overherre over alle provinser i England,
som ikke stod under danernes vælde. Fra den tid er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
