Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westminster ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1977
Westminster—Wexels
1978
overjægermester), hvis stamfader Gilbert le Grosvenor
fulgte Vilhelm Erobreren 1066; familien fik 1761
peerværdighed, 1784 grevetitel af Grosvenor og 1831
marki-titelen afW. — Hugh Lupus Grosvenor, marki af
W. (1825—99), blev 1874 hertug af W., 1847—69 medlem
af underhuset, 1880—85 overstaldmester hos kongen. —
Som stor grundeier i London er hertugen af W. en af
Englands rigeste mænd mill. £ om aaret).
Westminster [wéstminstd], en del af London (s. d.,
City of W.), mellem «the City» i øst, Themsen (mellem
Victoria Bridge og Waterloo Bridge) i syd, Chelsea
og Kensington i vest, Paddington, St. Marylebone og
Holborn i nord. W. blev «city> 1900. I W. ligger en
flerhed af de fineste bygninger i London fra the Law
courts i øst til Imperial institute i vest., Buckingham og
St. James paladserne, National gallery og aristokratiets
residenser. Men navnet W. er særlig knyttet til det
kvartal, som indeslutter «the Abbey» (se London, W.
Abbey), parlaments- og regjeringsbygningerne.
Westmor(e)land [wéstmdlændj, England, grevskab i
n.v., mellem Cumberland og Lancashire; 2045 km.^,
63 600 indb. Det naar sjøen ved Kents munding i
More-cambebay. Hovedstad er Appleby. W. og Cumberland
udgjør det saakaldte sjødistrikt.
Weston super Mare [wéstn-sjïïpd måd], England,
bydistrikt, badested i Somersetshire ved Severus
munding i Bristolkanalen; 19 000 indb. Stentøi-industri.
Weston-element [wéstn-], galvanisk normalelement,
sammensat som et Clark’s element (s. d.) med den
forskjel, at der istedetfor dettes zink indgaar kadmium;
W.s elektromotoriske kraft paavirkes mindre af
temperaturen end Clark’s. Se Elektromotorisk kraft.
Westpoint [ivéstpåi’nt], de Forenede staters kadetskole,
ligger paa et fremspringende punkt ved Hudson, 80 km.
nord for New York. Oprettet 1802 af præsident Jefferson.
Westport [wéstpodt], Irland, havneby og badested
i grevskabet Mayo (n.v.), ved Clew Bay; 4000 indb.
Udførsel af havre og havremel.
West Troy [wést-trå’j], by i de Forenede stater, New
York, ved Hudson, ret overfor Troy (s. d.); 14 000 indb.
West Virginia [wést Vddzi’niæ], se Vest-Virginia.
Wet, Christian Rudolf de, se De Wet.
Wetherlll’s system [wéâdril -] er magnetisk at
udskille svagt magnetiske mineraler ved indvirkning af sterke
elektromagneter. Disse sidste er dannet som brede kiler
og staar i liden afstand fra hinanden. Godset tilføres
paa et transportbaand og det ved virkningen af det
magnetiske felt tiltrukne materiale føres bort af et andet
baand, som er ført om polspidserne.
Wetlesen, Wilhelm Laurits (1871—), n. maler,
elev af Kunst- og haandverksskolen i Kra. og Zahrtmann
i Kbh. W. tilhører den kreds af stemningsmalere, der
i 1890 aarene dannede reaktionen mod realismen. Af
hans arbeider skal nævnes «Udenfor paradisets porte»
(1896) og «Landskab» (1904), begge i Kunstmuseet i Kra.,
samt «Aspetrær» (1906). W. var ogsaa medarbeider paa
den illustrerede pragtudgave af «Snorres kongesagaer».
Wette, Wilhelm Martin Lebrecht, se De Wette.
Wetterbergh, Karl An ton (1804—89), sv. forfatter
(«Onkel Adam»), læge, særlig for fattigfolk; gjennem
hans romaner («Penningar och arbete>, 1847 o. fl.), gaar
en human tendens, saa at han ofte bliver sentimental
og uretfærdig mod «de store». Hans styrke er de smaa,
realistiske, oftest humoristiske, situationsskildringer
(«Genremälningar»). Skrev ogsaa for børn.
Wetteren [vétdrn], Belgien, landsby i Østflandern,
ved Scheide, 10 km. øst for Gent, 16 000 indb.
Tekstilindustri, krudtfabrik, gartnerier.
Wettergreen, Paul Peter (1835—89), n.
prædikant, cand. theol. 1860. Reiste 1861 som missionær til
Zululand og arbeidede efter sin hjemkomst 1870 for at
vække interessen for missionsarbeidet. 1877 udtraadte
han af statskirken og blev forstander for den lutherske
frikirke i Arendal. 1888 udmeldte han sig af denne og
blev gjendøbt i Kristiansand.
Wettergreen, Ragna, f. Rynning (1866—), norsk
skuespillerinde, født i Arendal, debuterede 1886 paa
Christiania theater, gik 1899 over til det nye
Nationalteater i Kra., var fra 1905 i nogen sæsoner knyttet til
Fahlstrøms teater, men har ellers været ved
Nationalteatret. Fru W. viste sig
allet ede tidlig som en
begavet karakterskuespillerinde, hendes energiske,
kraftige, paa farver og
nuancer rige kunst
stillede hende snart som
den betydelige
kunstnerinde i første række i
udførelsen af de moderne
dramaers og
samfunds-komediers roller. Skarpt
syn for skikkelser er hos
hende forenet med et
sterkt temperament, som
lader hende give sig hen
med stor intensitet i
fremstillingen af den
sikkert opfattede figur.
Blandt hendes talrige
og betydelige roller er
Regine i «Gengangere»,
Gina Ekdal i «Vildanden», Hedda Gabler, Lydia i
«Labo-remus», Katharina i Shakespeares «Trold kan tæmmes»,
Oscar Wildes Salome og en række figurer i tidens
franske skuespil.
Wetterhorn (-hörner), Schweiz, fjeldeg og fjeldtop i
Berneralperne. Til eggen hører foruden det egentlige
W. (ogsaa kaldt Hasle Jungfrau, 3703 m.) ogsaa
Mittelhorn (3708 m.) og Rosenhorn (3691 m.).
Wetterstedt, Gustaf af (1776—1837), sv. diplomat.
1902—05 sekretær i udenrigsministeriet og derefter som
kabinetssekretær redskab for Gustaf IV’s udenrigspolitik.
Deltog 1813—14 i Karl Johans felttog i Tyskland,
Holsten og Frankrige. W. afsluttede paa Sveriges vegne
freden til Kiel 1814 og var s. a. en af de svenske
kommissærer, som forhandlede med stortinget om Norges
fremtidige stilling i foreningen med Sverige. 1824—37
var han de forenede rigers udenrigsminister.
Wettin, Preussen, by i prov. Sachsen, ved Saale,
nedenfor Halle; 3100 indb. Gikorifabrik.
Wetzlar, Preussen, by i Rhinprovinsen, ved Lahn;
13 000 indb. Jern-, maskin-, hanske-industri.
Wexels, Wilhelm Andreas (1797—1866), n. prest.
Født i Kbh., men studerede ved Kra. universitet under
Hersleb og Stenersen, hvoraf særlig den sidste paavirkede
ham kristelig. Efter at have taget teologisk eksamen
med udmerkelse blev han 1819 kateket ved Vor Frelsers
kirke i Kra., hvor han virkede til sin død, efterat han
1847 var udnævnt til residerende kapellan smst. W., som
til en begyndelse stod noksaa ensom med sin opposition
mod rationalismen og sin bibelsk-kirkelige anskuelse,
befrugtet af Grundtvig, vandt efterhaanden baade som
prædikant og forfatter en overordentlig stor anseelse.
Han optraadte med et skrift mod filosofen Treschows
«Kristendommens aand» (1828), udgav 1834—39 et
teologisk tidsskrift, udarbeidede sammen med Keyser og
Kaurin en omarbeidet udgave af Pontoppidans forklaring
(1843), som vakte megen røre hos lægfolket, og udgav
1849 en salmebog, ligesom han selv digtede en række
(Fot. af Anna Otto, Kbh.)
Ragna Wettergreen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
