Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Whist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1983
Whittington—Wied
1984
Whittington [hwi’ti^tn], England, bystrøg i
Derbyshire, mellem Sheffield og Chesterfield; 9500 indb.
Kul-gruber og jernverker. I W. «Revolution house», hvor
jarlerne af Danby og Devonshire planlagde
whig-revo-lutionen 1688.
Whitworth [hwi’twJp], Joseph (1803—87), eng.
ingeniør, der 1833 oprettede en verktøi- og maskinfabrik
i Manchester. Et af de mest brugte gjængesystemer
har navn efter W. Fabriken udvidedes senere til ogsaa
at omfatte fabrikation af geværer og kanoner, der længe
konkurrerede med Armstrong i Newcastle. De to firmaer
sammensluttedes 1897 til Sir W. G. Armstrong,
Whitworth & co., ltd. Elswick Works, Newcastle-on-Tyne.
Wiberg, Johan Christian Koren-, se Kore
n-Wiberg.
Wiberg, Lauritz Stub (1875—), n. skuespiller, f. i
Bergen, student 1893, debuterede paa Bergens teater
1898, kom 1900 til Kra. og var her først ved
Sekondteatret, derefter ved
Centralteatret og siden 1903
ved Nationalteatret. W. er
en selvstændig, energisk,
kraftig
karakterskuespiller; med skarpsyn griber
han de enkeke særegne
træk, tragiske og komiske,
markerer dem og samler
dem i et udpræget
karakterbillede. Han har
etterhvert spillet en række
betydelige roller saavel i
den gamle komedie som
i det moderne drama.
Allerede ved Bergens
teater udførte han Erasmus
Montanus og senere har
han blandt meget andet
spillet Gert Westphaler,
Hjalmar Ekdal i
«Vildanden», advokat Berent
i «En fallit>, Göran Person i Strindbergs «Erik XIV».
Wichita [wi’tsita], by i de Forenede stater, Kansas,
ved elven Arkansas; 52 450 indb. (1910). Slagterier.
Wichstrøm, Nils (1848-79), n. sceneinstruktør,
student 1866, studerede filologi og virkede en tid som
lærer. W. viste tidlig sterk interesse for teatret og fik
bidrag til en studiereise udenlands 1875—76. 1876
debuterede han paa Christiania theater, men slog ikke
igjennem. S. a. modtog han ansættelse som
sceneinstruktør ved Bergens nationale scene, i hvilken stilling
han indlagde sig store fortjenester. Han virkede under
vanskelige forhold med utrættelig arbeidskraft og forstod
i sjelden grad at vække det personlige hos skuespillerne.
Wiek [wik], Skotland, hovedstad i grevskabet
Caithness, ved mundingen af elven W.; 8000 indb. Udførsel
af fisk og kvæg, indførsel af kul og trælast. Norsk
vice-konsulat. Besøgtes 1911 af 64 norske skibe, 18 339 tons.
Wickenberg, P e 11 e r G a b r i e 1 (1812—46), sv. maler.
Fra 1838 var han bosat i Paris, hvor hans landskaber,
især vinterbilleder, vakte opsigt ved større realisme, end
man i tiden var vant til. W., der havde modtaget sterke
indtryk af gammel hollandsk kunst, var en fremragende
koloristisk begavelse. Af hans arbeider skal nævnes
«Hollandsk vinterlandskab» og «Hollandsk kystparti med
fiskerbaade» (begge i Nationalmuseet i Sthm.) samt hans
hovedverk «Maaneskin efter regn» (1841, slottet i Sthm.).
Wicklif/^M;z’/cZz77, John (ca. 1320—84), eng. reformator,
den betydeligste kirkereformator før reformationen,
magister ved Balliol college i Oxford, siden prest i
Lutterworth. Skjønt katolik traadte han op mod kirkens
(Fot. af Rude.)
Lauritz Stub Wiberg.
verdslige magt og eiendom. Paven udstedte 1377 eu bulle
mod ham, men W. havde kong Richard II, hertugen af
Lancaster og tildels parlamentet paa sin side. W. blev
stadig dristigere i angreb paa pavestolen og fremhævelse
af den hellige skrift, fik skyld for bondeoprøret 1381 og
stevnedes for en synode i Oxford, men beholdt sit
embede til sin død. Efter hans død forfulgtes hans
tilhængere, hvortil ogsaa Hus maa regnes, og 1427 blev
paa pavens foranstaltning W.s lig gravet op og brændt
og asken kastet i en elv.
Wicklow [wi’klov], Irland, grevskab i Leinster, 2023
km.’^ med 60 603 indb. (1911; 80 pct. katoliker). Vigtigste
næringsvei er kvægavl.
Wickseil, J o h a n G u s t a f K n u t (1851—sv.
socialøkonom. W., der oprindelig studerede matematik, blev
snart den mest fremragende repræsentant i Sverige
for den moderne retning i teoretisk socialøkonomi.
Hans kapital-, penge- og finansteoretiske undersøgelser
hører til det ypperste, som overhovedet er fremkommet.
Stor forargelse vakte han allerede 1880 ved sit foredrag
og brochure om «Samhällsolyekornas vigtigste orsak och
botemedel» paa grund af hans anbefaling af
ny-malt-husianismens lære om vilkaarlig begrænsning af
familiernes størrelse. Ogsaa senere har han flere gange
vakt forbitrelse ved sin hensynsløse optræden i sociale
og religiøse spørsmaal og flere gange paadraget sig
forfølgelse og straf for sin fritalenhed. Hans vigtigste
skrifter er: «Om utvandringen» (1882), tOm
prostitutionen» (1887), «Über Wert, Kapital und Rente» (1893),
«Finanzteoretische Untersuchungen» (1896), «Geldzins
und Güterpreise» (1898) og de endnu ikke afsluttede
ypperlige «Föreläsningar i nationalekonomi», omfattende
«Teoretisk nationalekonomi» (1901) og «Om penningar
och kredit» (1906), som har skabt ham berømmelse
langt ud over Sveriges grænser. Først efter megen
modstand blev han 1901 ekstraordinær, 1904 ordinær
professor i Lund. 1911 æresdoktor ved Kra. universitet.
Wid (Vit), Bulgarien, høire tilløb til Donau, munder
nedenfor Isker.
Widerøe, Sofus (1880—), n. læge. Cand. med. 1904,
1907—09 assistentlæge ved Diakonisseanstalten, hvorefter
han blev ansat ved Kra. kommunale sygehuses
patologiskanatomiske institut. Flere stipendiereiser til studium
særlig af medicinsk kemi. Blev 1911 dr. med. for «Die
Massenverhältnisse des Herzens unter patologischen
Zuständen», hvorefter han en tid var assistent ved
universitetets kirurgiske klinik. Reiste vinteren 1912—13 til
Serbien som krigslæge.
Widnes [wVdnes], England, by i Lancashire, ved
Mersey, 20 km. øst for Liverpool; 28 600 indb. Hovedsæde
for alkali- og sæbefabrikation. Ogsaa metalvare-industri.
Widukind (Wittekind) (d. ca. 810), sachsisk
høvding, westfaler af fødsel, førte i mange aar med den
største tapperhed sine landsmænd i kampen mod Karl
den store, men blev 783 endelig beseiret ved Hase og
lod sig døbe.
Widukind (d. ca. 1004), t. historieskriver, munk i
klosteret Ny Korvey i Westfalen, skrev ca. 967 «Res
gestæ Saxonicæ», der i tre bøger behandler sachsernes
historie i 10 aarh.
Wied, Gustav Johannes (1858—), d. forfatter.
Efter at have forsøgt sig i mange livsstillinger slog W.
igjennem med den lille samling «Silhouetter» (1891).
Fra nu af viede han sig ganske til litterær virksomhed
og har udsendt talrige omfangsrige bind: fortællinger,
romaner og komedier. Indenfor denne store produktion
kan fremhæves: novellesamlingen «Barnlige sjæle» (1893),
romanerne «Slægten» (1898) og «Livsens ondskab» (1899),
samt «Fire satyrspil», indeholdende «Adel», «Geistlighed»,
cBorger» og «Bonde» (1897). W. er Schandorphs arvtager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
