Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wied ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1987 Wienerkongressen—Wilamöwitz-Moellendorff 1988
W. fremstilles ved brænding af magaesitholdig
(dolo-mitisk) kalksten. Det færdigbrændte produkt lægges i
kasser i lag adskilt ved papir og fugtes med vand,
hvor-paa kasserne lukkes. Kalken vil da «læske» sig og
henfalder til et fint hvidt pulver. W. maa opbevares
beskyttet mod luften, hvis kulsyre vilde forbinde sig med
den og gjøre den mindre skikket til sit øiemed.
Wienerkongressen samledes okt. 1814 i henhold til
bestemmelsen i Pariserfreden s. a. Formaalet var at
gjenoprette det europæiske statssystem efter
napoleons-tiden, sikre ligevegten og ordne Tysklands forhold.
Personlig mødte adskillige monarker, saaledes keiseren af
Rusland og kongerne af Preussen, Danmark, Bayern og
Württemberg; af deltagende diplomater kan nævnes
Metternich, Nesselrode, Hardenberg, W. von Humboldt,
Gastlereagh, Talleyrand^ Stein, Wellington, Gzartoryski
o. a. De førende magter var Rusland, Østerrige og
Preussen, men Talleyrand benyttede behændig
uenighederne mellem dem og England i Frankriges favør.
Resultatet af W. blev for Tyskland forbundsakten af
8 juni 1815, for Europa overhovedet bestemmelserne i
Wiener Schlussakte 9 juni s. a. Rusland fik store dele af
Polen, Østerrige sine tabte tyske besiddelser samt
Lombardiet og Venedig, Preussen det nordlige Sachsen samt
venstre Rhinbred. I Sardinien og Begge Sicilier
gjen-iudsattes de gamle dynastier. Kongeriget Nederlandene
oprettedes af Holland og Belgien. Schweiz blev en
forbundsrepublik. Danmark fik Lauenburg som erstatning
for Norge. En streng legitimistisk og dynastisk aand
prægede W.s bestemmelser, der i den følgende tid viste
sig lidet tilfredsstillende.
Wiener Neustadt, Østerrige, by i Nedre-Østerrige,
ved Steinfeld og Fischbach; 34000 indb. Babenbergernes
hertugborg (1192), militærakademi.
Lokomotivfabrikation (2500 arbeidere) m. m., korn- og kvæghandel.
Wienerwald, Østerrige, nordøstlig udløber af de
nedreøsterrigske Alper, af flyschsandsten, skogklædt,
gjen-nemskaaret af elven Wiens dal, naar i Schöpfel 893 m.
Wienia^wski, Henri (1835—80), polsk fiolinvirtuos,
en af samtidens største, elev af Pariserkonservatoriet,
verdensberømt ved tonens fylde og skjønhed, teknikens
fuldkommenhed og foredragets magt. Flere af hans
kompositioner hører fremdeles til det faste
koncertrepertoire. Har gjentagne gange gjestet Norge.
Wieringen, Nederlandene, ø ved indgangen til
Zuider-sjøen indved den Nordhollandske kyst; 24 km.^ 3000
indb. Faareavl, fiskeri. W. skal danne et led i den
planlagte afstængnings-dæmning, naar Zuidersjøen tørlægges.
Wiers-Jenssen, Hans (1866—), n. forfatter, cand.
mag. 1892, derpaa i nogle aar medarbeider i «Dagbladet»,
sceneinstruktør ved Kra. teater 1895, sekretær ved
Nationalteatret 1898 og 1906—09. Stor lykke gjorde hans
nytaarsrevy «Tutti Frutti» (1893), og han har senere
oversat og bearbeidet en lang række lettere skuespil for
teatrene. Af hans originale produktion kan nævnes den
gribende fortælling «Presten fra Korshavn», det historiske
drama «Anne Pedersdotter^>, som har gjort megen lykke
paa scenen, skuespillet «Jan Herwitz. Gamle
Bergensbilleder», og «Tante Mine fortæller», billeder fra det
gamle Bergen.
W\eviz [virts], Anton Joseph (1806—65), belg. maler.
Med Michelangelo og Rubens som nærmeste forbilleder
malte han kolossale historiske og allegoriske
kompositioner («Kampen om Patrokles’ lig», «Englenes fald»,
«Kristi triumf» (1845) o. fl.). Det bizarre og fantastiske,
•som altid havde præget hans kunst, tog i hans senere
aar fuldstændig overhaand i billeder som «Et afhugget
hoveds tanker og visioner», «Et sekund efter døden»,
«Den skindødes opvaagnen» og «Sult, vanvid,
forbrydelse». Han ernærede sig som portrætmaler og solgte
ikke sine store billeder; de findes nu samlet i «Musée
W.» i Brüssel.
Wiesbaden [vis-], Preussen, hovedstad i
regjerings-distriktet W. i prov. Hessen-Nassau ved sydfoden af
Taunus; 113 000 indb. (en tredjedel katoliker, 2—3000
jøder). Kongeligt slot, museum (naturhistorisk,
malerisamling), bibliotek (160 000 bind), hofteater, kurhus med
park. 23 mineralkilder; 1908 65 000 kurgjester.
Wieselgren, Per (1800—77), sv. forfatter, docent
i Lund 1824. Prest 1833, domprovst i Göteborg 1857,
udførte et meget stort arbeide for afholdsbevægelsen,
hvad der førte til dannelsen af en mængde foreninger
og til lovgivning paa dette omraade. Skrev bl. a.
«Sveriges sköna litteratur» (5 bd.).
Wigan [wigdn], England, by i Lancashire mellem
Liverpool og Bolton; 89 000 indb. (1911). Bomuld-,
kul-og jernindustri, kemiske fabriker.
Wight/’it^az/J (Isle of W.), England, kystø i den Britiske
kanal, ved Solent og Spithead skilt fra det øvrige
Hampshire; 378 km.^ 82 500 indb. W. er gjennemskaaret af
en kridtfjeldryg (St. Boniface Down 239 m.), som i vest
ender i the Needles. Sydkysten (Undercliff) er paa grund
af sit milde klima og halvt subtropiske vegetation et
slags Riviera, med kursteder (Ventnor, Sanddown,
Shank-lin. Freshwater). I nord yachtstationerne Gowes og
Ryde samt slottet Osborne. Hovedplads er Newport
midt paa øen. I syd sterkt fyr paa St. Catharine’s Point.
Wigtown [wi’gtdn], Skotland, hovedstad i W.-shire,
det syd vestligste grevskab, ved W.-bay, en vik af Sol way
Bay; 1300 indb.’
Wigwam [wi’gwæm] (eg. af indiansk vikivak, i sit
hus), den nordamerikanske-indianers bikubeformede telt
eller hytte.
Wijkander, Bernt (1859—), sv. storindustrimand.
Uddannede sig for bergverksvæsen og var leder af flere
af Sveriges store industri og bergverksforetagender,
saaledes fra 1889 Stora Kopparberg, 1894 Mölnbacka-Tryssil
og har siden 1898 været administrerende direktør for det
mægtige selskab Bofors-Gullspång,
Wijnants, Jan, se Wynants.
Wiklund, Karl Bernhard (1868—), sv.
sprogforsker og etnograf. Begyndte som ung student studiet
af lappernes sprog og liv, levede to aar blandt dem en
laps liv, fik 1896 doktorgraden og blev s. a. udnævnt
til docent i finsk-ugriske sprog, 1905 til professor. Blandt
hans arbeider er en stor samling dokumenter om de
svenske lappers vandringer i ældre tider (1906) og
sammen med J. K. Qvigstad en historisk-etnografisk
redegjørelse i renbeitespørsmaalet (1908).
Wikner, Carl Pontus (1837—88), sv. filosof.
Student 1856, teologisk kandidat 1862 og fik aaret efter
doktorgraden med «Undersökningar om enhet og
mång-fald», skrevet i Boströmsk aand. 1873 lektor i
kristendom og hebraisk i Uppsala. En afhandling om
«Kulturens offerväsende», rettet mod den konventionelle
kjøns-moral, vakte opsigt. 1884—88 professor i filosofi i Kra.
Hans hele tænkning og produktion er baaret af hans
dybe religiøse interesse; hans standpunkt var teistisk,
men han lagde stor vegt paa den menneskelige
personlighed og dennes udvikling. I sine senere arbeider kom
han bort fra boströmianismen, klarest i «Tidsexistensens
apologi» (posthumt, 1888). W. betegner i svensk filosofi
en overgang til den moderne empiri. Paa sine elever
øvede han en sterk personlig indflydelse.
Wilamöwitz-Moellendorff, Ulrich von (1848—),
t. filolog, fornyer og fører i den klassiske filologi i
Tyskland, professor i Berlin fra 1897. Som ingen anden
nulevende behersker han hele den græske litteratur og
kultur, og paa talrige punkter har han ført an i
forskningen; særlig betydningsfuldt har hans udgiver- og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
