- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
2005-2006

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm-Müller ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2005

Worm-Müller—Wrangel

2006

den 1655), dels og især udførte han en stor gjerning
som oldforsker. Fra sin ungdom interesseret for
Nordens gamle litteratur og minder fik han 1622 udstedt
et kgl. brev til biskoperne om at indsende beretning
om oldsagerne i deres stifter. 1626 kom hans første
runologiske arbeide « Fasti danici», 1636 «Runer seu
danica literatura antiqvissima» om runeskriften og den
gamle nordiske digtning og 1643 hovedverket
«Dani-corum monumentorum libri sex», der skulde omfatte
alle danske runemindesmerker. Trods sine mangler er
hans verk i høi grad fortjenstfuldt, særlig fordi det vakte
samtidens opmerksomhed for runemindesmerkerne. 1650
kom et tillæg «Additamenta ad Monumenta danica». —
W. syslede ogsaa med gammel nordisk litteratur og
udgav Peder Glausens Snorre-oversættelse (1633).

Worm-Müller, Jacob (1834—89), n. læge. Fra 1870
universitetsstipendiat, fra 1873 ekstraordinær og fra 1877
til sin død ordinær professor i fysiologi i Kra, Var en
eiendommelig natur, som forenede en omfattende viden
med en fremragende videnskabelig forskerevne. Har
gjort sig bekjendt ved talrige fysiologiske undersøgelser,
særlig om sukkersygen, om blodet og om hjertets
klappe-spil (sammen med dr. G. Sandborg).

Worms [vårms], René (1869—), fr. sociolog. W. blev
docent ved Sorbonnen og arbeidede en aarrække ved
Cour des comptes (statsrevisionen). Skrev «Les théories
modernes delà criminalité» (1894), «Organisme et société»
(hans hovedverk, 1896) og «Philosophie des sciences
sociales» (3 bd., 1903 — 07). Som sociolog lærer han
samfundets sær-eksistens som en fra de menneskelige
individer abstraheret super-organisme. Grundlagde 1893
«Revue internationale de sociologie», hvis redaktør
han senere har været, ligesom han ogsaa siden 1896
udgiver samlingen «Bibliothèque sociologique
internationale», hvoraf indtil 1913 er udgivet 50 bd., og de af
Institut international de sociologie (stiftet af W. 1893)
udgivne «Annales», hvoraf indtil 1913 14 bd. foreligger.

Worms, Tyskland, by i storhertugdømmet Hessen,
ved Rhinens venstre bred; 48 000 indb. (14 000 katoliker,
1300 jøder). Fabrikation af læder, maskiner m. m.
Vinavl. Skibsfart paa Rhinen. Rigsdage i W. 1495 og
1521 (se Luther).

Wormserediktet, den af rigsdagen i Worms 1521
trufne beslutning, hvorved Luther erklæredes i rigets
akt, et forsøg fra statsmagtens side paa at slaa
reformationen ned med magt; ingen af de tyske stater havde
dog mod til det.

Wormserkonkordatet, se Konkordat.

Worpswede, en liden landsby n.ø. for Bremen. En
række unge tyske malere (Fritz Mackensen (s. d.), Otto
Modersohn, Fritz Overbeck, Pians am Ende (s. d.) og
Heinrich Vogler (s. d.)) slog sig ned her i begyndelse af
1890-aarene. Deres stilfærdige og intime kunst, hvis program
nærmest falder sammen med den litterære retning, der
betegnes ved slagordet «Heimatkunst» (s. d.), slog
af-gjørende igjennem paa en fællesudstilling i München
1895. Senere er kolonien opløst. [LHt.: R. M. Rilke,
«W.» i Knackfusz’ «Künstlermonographien».]

Worsaae, Jens Jacob Asmussen (1821—85), d.
arkæolog. W. besad en betydelig fremstillingsevne, der viste
sig allerede i hans tidligste arbeider. Støttet privat og
offentlig foretog W. lange reiser 1842—45 og undersøgte
derefter i to aar minderne om danske og nordmænd i
England, Skotland og Irland. 1847 blev han inspektør
for de antikvariske mindesmerker i Danmark, 1858
chef for samlingerne paa Rosenborg og leder af
Oldnordisk museum, 1866; samtidig fik W. ledelsen af
old-skriftselskabet. I de samme aar falder en betydelig
videnskabelig gjerning. Med Jap. Steenstrup og Forchhammer
undersøgte han i «Leirekommissionen» for Videnskabernes

selskab de gamle lag af bløddyrskaller m. m., der snart
erkjendtes at være affaldslag fra stenalderen
(«kjøkken-møddinger»). Senere opstod strid om den nærmere
for-staaelse, hvilken først et senere slegtleds undersøgelser
kunde afgjøre, væsentlig til W.s fordel. Samtidig
foretoges studier over bronce- og jernalderens kronologi, og
tidligere undersøgelser satte frugt i skrifter som : «Minder
om de danske og nordmændene i England, Skotland og
Irland» (1851) og «Den danske erobring af England og
Normandiet» (1853), hvilke ogsaa ligesom «Kongegravene
i Ringsted kirke» (1858) og «Om Slesvigs eller
Sønderjyllands oldtidsminder» vedblivende er af betydeligt
værd. Af hans senere verker kan nævnes «Fra
sten-og broncealderen i den gamle og nye verden» (1879) og
«Nordens forhistorie» (1881). W. var en ridderlig,
uselvisk personlighed med rig evne til at vinde og samle
andre om og med sig.

Worsborough [wdzhørdj, England, fabriksted i
Yorkshire, ved Barnsley; 10 000 indb. Kul , staal- og
krudtindustri.

Worsley [wdzli], England, bysogn i Lancashire, 10 km.
v.n.v. for Manchester: 12 500 indb Bomuldsindustri.

Worthing [wdâiij], England, by og badested i Sussex,
vest for Brighton; 20 000 indb.

Wouwermann [waiwdrman], Philips (1619—68),
holl. maler. W. hører til de produktiveste hollandske
malere; man har regnet ud, at han har leveret et billede
omtrent hver 14 dag. Hans billeder er dog altid solid
gjennemført baade med hensyn til farve og tegning.
Han malte især leirscener, jagtbilleder og folkelige
optrin; særlig udmerkede er hans hestebilleder. W. er
repræsenteret i Kunstmuseet i Kra.

Woxen, FredrikOlafAugust (1854—), n.
kriminalist. Blev 1889 ekspeditionschef for fængselsvæsenet
og er den ledende kraft i administrationen af det
norske fængselsvæsen, hvor han har virket udviklende og
reformerende. Blev 1893 medlem af
straffelovskommis-sionen og var formand i tvangsarbeidskomitéen af 1905.
Siden oprettelsen 1892 er han medlem af Norsk
kriminalistforenings styre, har siden 1889 været Norges
repræsentant i den internationale pønitentiære kommission
og siden 1890 ved de internationale fængselskongresser.
Siden 1898 er han den ene af «Departementstidendens»
redaktører og har desuden udgivet endel krimicalistiske
afhandlinger og beretninger.

Wrangel, Ferdinand, baron von (1796—1870), rus.
polarfarer og sjøofficer. Ledede 1820—24 ekspeditioner
til det nordøstlige Sibirien (se Wränge Is land), hvis
videnskabelige udbytte var stort, og foretog 1825—27 en
jordomseiling. 1831—36 guvernør i russisk Amerika og
beklædte senere flere høie stillinger i Rusland. Skrev
«Die russischen Btsitzungen an der nordwestlichen Küste
von Amerika».

Wrangel, Friedrich Heinrich Ernst, greve
(1784—1877), preus. generalfeltmarskalk, deltog med
hæder i kampene 1813-14, 1838 generalløitnant,
kommanderede 1848 forbundstropperne i Holstein og Slesvig,
blev s. a. kaldt til Berlin for at gjenoprette ordenen,
hvilket lykkedes ham uden blodsudgydelse. 1856
generalfeltmarskalk. 1864 fik han kommandoen over den
allierede preussisk-østerrigske hær, men maatte efter
Dybbøls fald træde tilbage for prins Friedrich Karl.

Wrangel, Karl Gustaf, greve af Salmis (1613 — 76),
SV. feltherre, 1629 officer, udmerkede sig 1632 ved Lech
og tjente 1633—41 under Banér, 1638 generalmajor.

1643 optraadte han første gang som marineofficer, idet
han førte den svenske flaade frelst ud af Kielerfjord;

1644 slog han den danske flaade ved Femern. Under
Karl X deltog han i de polske og danske krige, erobrede
1657 Fredericia og 1658 Kronborg; blev derefter fører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/1067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free