- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
2007-2008

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm-Müller ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2007

Wrangeis land—Wüllner

2008

for flaaden. 1664 rigsmarsk og præsident i krigskollegiet;
viste sig her som ellers uduelig som embedsmand. 1675
sat i spidsen for hæren mod Brandenburg led han
fraværende nederlaget ved Fehrbellin.

Wrangels land, polarø udenfor Tsjuktsjerhalvøen,
Nordøstsibirien, 910 m. høi, muligvis opdaget af kosakker
allerede i 18 aarh., men forgjæves søgt af den russiske
farmand F. von Wrangel 182i—22, seet af Kellett 1849,
opdaget af De Long 1867, først betraadt af Hooper 1881,
4680 km.^

Wrath [rap], Kap, Skotlands nordvestpynt.

Wrede, Karl Philipp, fyrste (1767—1838), bayersk
feltmarskalk, reorganiserede den bayerske hær, deltog i
krigene 1805, 1807 og 1809 og udmerkede sig særlig ved
Wagram. Kommanderede 1813 et bayersk-østerrigsk
korps, som han førte til Main, men blev slaaet af
Napoleon ved Hanau. Udmerkede sig 1814 og blev
felt-marskalk og fyrste.

Wren [ren], Christopher (1632—1723), eng. arkitekt.
W. lagde tidlig for dagen et overordentligt talent for
matematik og mekanik og gjorde vigtige opdagelser i
astronomi (cykloidens buelængde), statik og mekanik. Størst
navn vandt han dog som arkitekt. Efter Londons brand
1666 blev det ham overdraget at udarbeide planen for
nybygningen, og 1674—1710 skabte han sit Livs
hovedverk St. Paulskirken i London. (Se planche London.)

Wrexham/ré/csam7, Wales, by i Denbighshire, 15 km.
s.s.v. for Chester; 15 000 indb. St. Giles kirke (cet af
Wales syv underverker»). Kul-, jern- og bly gruber.

Wright [rait], brødrene Wilbur (1867–1912) og
Or ville (1871—), amerikanske flyveteknikere,
aeroplanets opfindere. De arbeidede videre med tyskeren
O. Lilienthals idé, at benytte store glideflader til «flugt»
gjennem luften, dog snart med overgang til at lade
flyveredskabet drives af en i samme indbygget motor.
Dermed var problemet i principet løst. Efter flere aars
eksperimenter drev de det 1904 til at flyve 19 km. Men
først i 1908 fremtraadte de offentlig med sin i
mellemtiden stadig forbedrede opfindelse, og blev da med et
slag verdensberømte. W.s apparat var en todækker af
fortræffelig konstruktion. (Smig. Flyvemaskine og
Luftseilads.)

Wuchters, Abraham (omkr. 1610—83), holl. maler.
W. kom 1638 til Danmark, hvor han blev tegnelærer
ved Sorø akademi, en stilling han med mange
afbrydelser røgtede indtil 1672, da han flyttede til Kbh. W.
har malet en lang række portræter af kongehusets og
adelens medlemmer (Fredrik III, Kristian V, Ulrik
Christian Gyldenløve, Ove og Henrik Bjelke o. m. a.). Der
cr liv og fest over hans billeder, og de bedste af dem
karakteriserer ypperlig. Han har ogsaa malet altertavlen
i Sorø. Kunstmuseet i Kra. eier et kvindeportræt af W.

Wuhu, se Vu hu.

Wulfeni’t (gulblyerts), tetragonalt krystalliserende
mineral, som kemisk bestaar af blymolybdat (PbMo04).
Mineralet danner smukke gule eller røde krystaller, er
forholdsvis blødt (haardhed = 3) og tungt (specifik vegt
= 6.5). Bekjendte forekomster af w. er Bleiberg i
Kärnten, Pribram i Böhmen og Garmisch i Bayern.

Wulfsberg, Gregers Winther (1780—1846), n.
jurist, eidsvoldsmand, auditør 1807, fra 1811 byfoged
og fra 1822 tillige sorenskriver i Moss, indtil han 1831
blev amtmand i Smaalenene. Repræsenterede byen Moss
i rigsforsamlingen paa Eidsvold og paa stortingene 1824,
1827 og 1828, hvor han var medlem af flere vigtige
komitéer. Hans dagbog fra rigsforsamlingen er trykt i
Y. Nielsen, «Bidrag til Norges historie i 1814», bd. I.

Wulfsberg, Niels (1775—1852), n. teolog og redaktør.
Student 1794, cand. theol. 1801, var 1809 en af stifterne
af Selskabet for Norges vel, drev boghandel og bog-

trykkeri i Kra., hvor han 1808 grundlagde bladet « Tiden >,
som han redigerede indtil 1814, og 1815 deltog i
grundlæggelsen af «Den norske rigstidende», hvis medredaktør
han var indtil 1836; desuden udgav han 1812—14 «Den
norske bondeven». 1815—20 var W. arkivar ved
stats-raadsafdelingen i Sthm. og lærer for prins Oscar. 1819
grundlagde han «Morgenbladet», som han redigerede til
1821. 1828—36 overtoldbetjent i Drammen.

Wulfsberg, Nils Gregers Ingvald (1847—88),
n. læge. 1876—78 og 1879—80 assistent ved det
formako-logiske institut i Göttingen, 1877—82
universitetsstipendiat i farmakologi og fra 1882 til sin død overlæge ved
Diakonisseanstaltens sygehus i Kra. W. var en mand
med store evner og kundskaber, som foruden med
farmakologi bl. a. ogsaa beskjæftigede sig specielt med
botanik (især med moserne). Særlig bekjendt var i sin
tid hans brochure om skrofulo-tuberkulosen (1882), som
han paa et tidspunkt, da sygdommens afhængighed af
smittestof endnu syntes meget tvilsom, paa grundlag af
teoretiske overveielser paralleliserede med det sekundære
stadium af syfilis.

Wundt, Wilhelm Max (1832 — ), t. filosof, førtes fra
medicinen og fysiologien til filosofien, især psykologien,
hvor han fortsatte den af Weber og Fechner begyndte
eksperimentelle metode, og grundlagde et psykofysisk
laboratorium i Leipzig, hvor han blev professor 1875.
Hans hovedverk er «Physiologische Psychologie» (2 bd.,
1874, senere udvidet til 3 bd.). W. har ogsaa udgivet
store verker paa filosofiens øvrige omraader, f. eks. en
logik (erkjendelseslære) i 2 bd., 1880—83, etik (1886) og
«System der Philosophie» (1889).

Wupper (Wipper). Tyskland, høire tilløb til Bhinen,
kommer fra Ebbegebirge (Sauerland) og munder ved
Bheindorf, 98 km. lang.

Wurmser, Dagobert Siegmund, greve (1724—
97), østerr. feltmarskalk. Udmerkede sig i syvaarskrigen

1 fransk tjeneste, kom derefter til Østerrige, deltog med
hæder i den bayerske arvefølgekrig, kjæmpede 1793 med
held mod Frankrige ved Øvre-Rhinen og blev 1796
felt-marskalk og fik overkommandoen over hæren i Italien.
Blev slaaet af Napoleon og maatte kapitulere i Mantua

2 feb. 1797 efter et tappert forsvar.

Würzen, Tyskland, by i kongeriget Sachsen; 19 000
indb. Biskuit-, teppe- o. a. fabrikation.

Wutsjang, se Vutsjang.

Wyandot [wai’onddt], se Huron er.

Wyandotte [wai’dnddi], se Høns.

Wyatt [wai’9t], Sir Thomas (1503—42), eng. digter,
tidlig knyttet til Henrik VIIl’s hof og brugt til
diplomatiske sendelser, men maatte ofte bøde med ophold i
Tower. Sammen med jarlen af Surrey (s. d.) deler han
æren for at have indført sonetten i engelsk litteratur og
være den eg. renaissancepoesis skaber. En samling
blandede digte fra 1557 kaldt «Tottel’s miscellany>,
rummer 96 digte af W. og 40 af Surrey.

Wycliif [wi’klif], John, se W i c k 1 i f f.

Wycombe [wai’kdm] (officielt Chepping W. el.
Chipping), England, by i Buckinghamshire, paa sydsiden af
Chiltern-aaserne; 15 500 indb. Papir- og stolfabrikation.

Wye [wai], England, elv berømt for sine vakre
naturomgivelser, udspringer midt i Wales ved Plinlimmon,
nær Severn, med hvilken elv W. forener sig i
mundings-gabet, 208 km.

Wüllner, Adolf (1835—1908), t. fysiker, 1867
professor i Bonn, 1869 i Aachen. W. har særlig beskjæftiget
sig med varmelæren og spektralanalysen og har bl. a.
skrevet «Kompendium der Physik» (1879) og den
fortræffelige «Lehrbuch der Experimentalphysik» (6opl. 1907).

Wüllner, Ludwig (1858—), t. ballade- og
romancesanger, dr. phil., tidligere docent ved akademiet i Mün-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/1068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free