- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
2011-2012

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wynantz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2011

Wönsan—Xyloli’t

2012

bor og krystalliseret silicium. Udførte sammen med
Liebig (s. d.) klassiske arbeider over bittermandeloljens
og urinsyrens kemiske forhold. W.s største ydelse var
dog urinstoffets fremstilling af cyansur ammoniak (1828),
der var af epokegjørende betydning for den organiske
syntese, fordi den i modsætning til datidens opfatning
viste, at et organisk stof kan fremstilles af et uorganisk.

WönsaHj se Vonsan.

Wörth, by i Elsass, ca. 20 km. s.v. for Weissenburg;
ca. 1100 indb. Slag 6 aug. 1870 mellem tyskerne under
kronprinsen af Preussen og franskmændene under Mac
Mahon; de sidste blev slaaet og maatte gaa tilbage til
Chalons; franskmændenes tab var ca. 15 000 mand,
tyskernes ca. 11000.

X.

X, det 24 bogstav i alfabetet, stammer fra det latinske
alfabet. I norsk retskrivning bruges x kun i
fremmedord. — Som romersk taltegn er X = 10.

Xanthippe, Sokrates’ hustiu, ofte skildret som en
hidsig kvinde, hvis luner Sokrates bar med sindsro.

Xanthoria, lavslegt. med bladformet, gult løv med
bark paa begge sider, den lysere underside er langhaaret
eller finfiltet. De gule frugter sidder psa oversiden.
X. parietina, <væglav», er meget almindelig paa
træstammer, gjærder, stene etc, den er livlig gul, omtrent
kreds-rund og lappet i randen.

Xaver (Xavier) [leaver], Frans (1506—52), sp.
jesuitisk missionær, Loyolas nærmeste ven og medstifter af
Jesuiterordenen. Hans missionsreiser førte ham først til
Brasilien, siden til Indien, Japan og Kina. 1621
kanoniseret, 1747 ophøiet til Indiens skytshelgen.

Xeniedannelse, i botaniken tidligere anvendt som
benævnelse for alle de afvigelser fra det normale i form
eller farve, som kan forekomme paa de forskjelligste dele
af en plante, og som kan ansees frembragt ved
indvirkning af fremmed blomsterstøv. I nyere tid dog kun
brugt om endospermens og frøskallens form- og
farveafvigelser fra det normale.

Xenier (græ.), gaver fra verten til en gjesteven eller
omvendt; dernæst korte, især satiriske digte, som fulgte
med gaverne. Under titelen «X.» udsendte Goethe og
Schiller 1797 en samling epigrammer, der var rettet mod
forskjellige foreteelser indenfor samtidens aandsliv.

Xeno’fanes (ca. 500 f. Kr.), græ. filosof og digter fra
Kolofon i Lilleasien, bosatte sig i Elea, stifter af den
eleatiske(s. d.) skole. Han hævdede enheden i tilværelsen,
angreb de fra Homers digte gjængse gudeforestillinger og
tænkte sig én gud, helt øie, øre og aand, bevægende alt,
selv ubevægelig.

Xe^nofon (ca. 430 — 355 f. Kr.), attisk historiker, ven
af Sokrates; deltog i Kyros den yngres (s. d.) tog og førte
efter dennes død de 10 000 hellenere tilbage (skildret af
X. i «Anabasis»); sluttede sig til spartanerne; forvist fra
Athen, død i Korinth. Hovedverk: «Hellenika», d. e.
Grækenlands historie 411—362, fortsættelse af
Thuky-didcs’ verk, godt fortalt, men uden dybere historisk
opfatning og sterkt partisk. I «Erindringerne» har han
forsøgt at tegne Sokrates som en nøgtern prædikant af
borgerlig moral.

Xenon er et gasformigt grundstof, der i meget ringe
mængde forekommer i luften.

Xenopus, siegt af tungeløse padder, som bebor det
tropiske Afrikas indre og tilbringer hele sit liv i vandet;
en art graver sig dog i den tørre aarstid ned i mudderet.

Xeres de la Frontëra, se Jerez de la F ronter a.

Xerofyter (tørkeplanter) kaldes de planter, som hører
hjemme i egne eller paa steder med periodisk sterk

tørke, f. eks. ørkener, stepper, klipper o. s. v. Det, som
det særlig gjælder for x., er at formindske
fordampningen fra de overjordiske dele ; dette opnaar de paa
forskjellig vis. Meget almindelig er de udstyret med et
sterkt hudvæv, eller de er, som kaktus og sedum,
saftplanter med kjødfulde blade eller stængler, hvori der
findes ophobet vand i særegne « vandvæv». Atter andre
har meget smaa blade (f. eks. røslyng), eller mangler
helt saadanne, i hvilket tilfælde stængelen overtager
assimilationsarbeidet. Ved denne bladreduktion opnaaes,
at den fordampende overflade bliver liden. Nogle x.,
særlig græs, kan i tørt veir rulle bladene sammen,
hvorved de beskytter spalteaabningerne, som ligger paa den
flade, der under sammenrullingen vender indad. Som
x. kan ogsaa de vintergrønne trær betragtes, saaledes
vor gran og furu; om vinteren har de vanskelig
vand-tilgang, idet jordbunden da er frossen.

Xerxes (d. 465 f. Kr.), konge i Persien 485—465, søn
af Dareios I, maatte kjæmpe med oprør i Babylonien og
Ægypten og foretog 480 sit kjendte tog mod Grækenland,
hvor han ikke havde held med sig. Han blev myrdet
af livvagtens fører og efterfulgtes af sin søn Artaxerxes I.

Ximënez, se Jimenez.

Xingu [singu], elv i Sydamerika, Brasilien, bielv til
Amasonelven, begynder paa Matto Grossos høislette,
rinder nordover og falder efter et 2000 km. langt løb i
Amasonelven ved begyndelsen af deltaet.

Xiphosurer, se Dolkhaler.

X-jern, jern, hvis profil er x-formet.

X-straaler, se Röntgenstraaler.

Xylarïa, siegt af kjernesoppe (sphœriaceœ), temmelig
store soppe med kølleformet, undertiden grenet, sort
eller brunt stroma, som nedentil gaar over i en stilk.
De smaa sporehuse er nedsænket i den øvre, tykkere
del og har kun vorteformet fremragende mundinger. Af
arterne kan nævnes x. hypoxylon med hjortetakgrenet
frugtlegeme, hvidmelet af knopceller, og sortfiltet stilk.
Senere forsvinder dette, og det sporehusbærende
valseformede frugtlegeme vokser frem. Findes paa træstubber
i skogene.

Xylofon kaldtes et instrument af opretstaaende
flygelform og tangenter af haardt træ. Ogsaa et lidet
instrument med trætaster, som slaaes med en liden hammer.

Xylografi (græ.), se Træsnit.

Xylol, dimetyl benzol, C6H4(GH3\2. Man kjender tre
X., nemlig orto-, meta- og para-x., der alle forekommer i
stenkultjæren. Farveløse, brændbare vædsker med
kogepunkter henholdsvis 142°, 137° og 137°. Bruges til
fremstilling af tjærefarvestoffe, særlig meta-x.

XyloH^t er et bygningsmateriale, som væsentlig bestaar
af sagflis eller træmel og brændt magnesit, undertiden
ogsaa med andre tilsætninger som asbestpulver o. L

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/1070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free