Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zara ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2027
Zenon-Zigeunere
2028
kjendtes først af keiser Aurelian, kom senere i strid
med ham; Palmyra erobredes og ødelagdes, Z. førtes
til Rom og prydede Aurelians triumf 274.
Zenon, byzantinsk keiser 474—491, stammede fra
Lille-Asien, blev livvagtschef og egtede keiser Leo I’s
datter. Deres søn blev keiser som Leo II og tog Z, til
medregent 473. Ved Leo Il’s død blev Z. enekeiser;
han undgik østgoternes trusler ved at formaa Theodorik
til at føre dem mod Italien 488.
Zenon. 1. Z. fra Elea (ca. 500 f. Kr.), græ. eleatisk
filosof, elev af Parmenides; hævdede, at der ingen
bevægelse findes (paastod, at Achilleus ikke vilde kunne
indhente en skildpadde, og «at pilen i luften staar
stille»). — 2. Z. fraKition paa Cypern (ca. 335—265),
studerede filosofi i Athen, elev af en kynisk filosof,
grundede selv en skole, kaldt den stoiske (se Stoikere^
Zenta, Ungarn, by i komitatet Bâcs-Bodrog, ved Theiss,
søndenfor Szegedin; 30€00 indb- Møller og landbrug.
Zeolitter, fællesbetegnelse for en del mineraler, der
saavel med hensyn til kemisk indhold som
forekomst-maade viser et nært slegtskabsforhold. De fleste z. er
vandholdige lerjordsilikater og indeholder som regel
desuden natrium eller kalcium, sjeldnere kalium,
barium eller strontium. Z. er i almindelighed farveløse,
hvide eller lyst farvede og har en sterk glasagtig,
eller tildels næsten diamantagtig glans. Det i z.
indeholdte krystalvand undviger allerede ved en
forholdsvis lav temperatur. Z. smelter mere eller mindre let,
efterat de er blevet oppustet under undvigelsen af
krystalvandet. Den specifike vegt er 2.2—2.3,
haard-heden kan gaa op til ca. 5. Z. findes især i hulrum i
vulkanske bergarter, f. eks. i mængde paa Færøerne og
Island. Af de til z. hørende mineraler merkes især:
apofyllit, stilbit (heulandit), desmin, harmoton, chabasit,
analcim, leumontit og natrolit (se specialartiklerne).
Zeppelin, Ferdinand, greve von (1838—), t. officer
og luftskibskonstruktør. Officer 1858, deltog 1863 i den
amerikanske borgerkrig og i felttogene 1866 og 1870—71;
tog 1890 afsked som generalløitnant. Beskjæftigede sig
derefter med bygningen af et styrbart luftskib, begyndte
1900 sine eksperimenter ved Bodensjøen og opnaaede
1906 — 07 udmcrkede resultater. (Om Z.s luftskib se
Luftballon (bd. V, sp. 299) og pl. Luftballoner.)
1908 blev der indsamlet over 6 millioner mark til en
Zeppelin-stiftelse til fremme af luftskibsfarten.
Zer, ser, ar sch in el. guz, persisk længdemaal;
z. s cha h i for uldvarer = 1.200 m.; z. mokäsär ved
detaljhandelen = 1.025 m.
Zerbst, Tyskland, by i hertugdømmet Anhalt, ved
Nuthe; 20000 indb. Maskin-, læder- o. a. industri,
termometerfabrikation, grønsageavl.
Zéro (fr.), nul (s. d.).
Zethos, i græsk mytologi tvillingbroder til Amfion (s. d.),
søn af Zeus og Antiope. Sammen med broderen hevnede
han sin moder (se D i r k e), hvad der fremstilles i
marmorgruppen «den farnesiske tyr» (se Farnesiske
kunstverker).
Zetlitz, Jens (1761—1821), n. digter, død som
sogneprest til Kviteseid, Telemarken. 1789 udgav han et
omfangsrigt bind «Poesier», der efterfulgtes af «Psalmer»
(1795), «Sange for den norske bondestand» (s. a.), «En
norsk høst» (1800) m. fl. Hans forsøg i folkelig digtning
er belærende og moraliserende efter tidens smag, men
rummer ikke megen poesi. Høiest naar han i sin
natur-lyrik og i sine selskabs- og drikkeviser; sidstnævnte
skaffede ham i samtiden hædersnavnet «glædens muntre
sanger». [Litt.: C. N. Schwachs udgave af Z.s «Samlede
digte» (2 bd., 1825).]
Zetterwall, Helge Nikolaus (1831—1907), sv.
arkitekt. Han er især blevet bekjendt som restauratør
af gamle bygninger: Lunds domkirke, raadhuset i Malmö,
kirkerne i Linköping og Uppsala; især sidstnævnte
arbeide er pietetsløst og smagløst udført.
Zeulenroda, Tyskland, by i fyrstendømmet Reuss^
ældre linje, 20 km. vest for Greiz; 10 000 indb.
Tilvirkning af strømper, gummivarer, bandager m. m.
Zeus var i græsk mytologi gudernes konge, herre over
himmelen, jorden og de dødes rige. Sterkt
forskjelligartede elementer sammensmeltede i Z.s personlighed.
Der fandtes ved historisk tids begyndelse rundt om i
Hellas en række former for dyrkelsen af den høieste
gud, der samledes om Z. Paa samme tid fremkom
forestillingen om Z. som gudernes fader og konge, og
fyrsteætterne søgte gjennem sagnene at vise, at de
nedstammede fra ham. I HesioHos’ «Teogoni» er Z.s rige det tredje
gudevælde : efter Chaos følger Uranos og Gaia, derefter
Titanslegten med Kronos og Rheia. Deres yngste søn Z.
styrter med moderens hjælp faderen og deler riget med
sine brødre. Z. udkjæmper store kampe mod vetter,
som reiser sig mod ham, og selv blandt guderne paa
Olympen maa han undertiden tiltvinge sig magten.
Heller ikke over menneskene er han helt almægtig; bag
ham staar skjæbnen, som bestemmer menneskets lod.
Hans og Heras sønner er Ares og Hefaistos, Demeter
har datteren Persefone; den mægtige, snart haarde, snart
lyse gud Apollon er hans og Letos søn som Artemis er
deres datter; Dione er moder til Afrodite, Maja til Hermes;
med andre jordiske kvinder, Danaë, Leda, Alkmenes,
avledes efter sagnene fyrsteslegtens mytiske ophav; blandt
dem af hans børn, som staar paa overgangen mellem
guder og mennesker, maa særlig Herakles nævnes. I
virkeligheden var der i sagnene tilveiebragt genealogisk
forbindelse mellem næsten hele gudesamfundet og de
store menneskeætter. Z. er alfader og udmerker sig
ved retfærdighed og høisind. — Romerne overførte i
senere tid adskillige træk til Jupiter, der efteihaanden
for dem ginske identificeredes med Z.
Zeuthen, Hieronymus Georg (1839—), d.
matematiker. Student 1857 og tog doktorgraden 1865, 1871
docent, 1883 professor og 1885 lærer ved polyteknisk
læreanstalt, 1886 professor ved universitetet i Kbh.; gik
af 1910. Z. har særlig beskjæftiget sig med geometrien og
var en aarrække redaktør af «Matematisk tidsskrift»,
hvorigjennem han havde stor indflydelse paa de
studerende. Hans hovedverk er «Keglesnitslæren i oldtiden»,
som paa en udmerket maade giver forstaaelsea af den
græske geometri. 1902 æresdoktor ved Kra. universitet.
Zéuxis, græ. maler fra anden halvdel af 5 aarh. f. Kr.
Af Z. er intet billede bevaret, han kjendes alene gjennem
litteraturen. Se forøvrigt Malerkunst, bd. V, sp. 482.
Zeyst (Zeist), Nederlandene, landsby i prov. Utrecht,
10 km. øst for Utrecht; 11000 indb. Store bygninger
for de herrnhutiske brødre og søstre (fra 1748 af).
Tilvirkning af porcellænsovne og kemikalier.
Zierikzee [zi-], Nederlandene, by i Zeeland, paa
Scheide-øen Schouwen; 7000 indb. Østersfangst,
bryggeri, handel og skibsfart.
zieten, Hans Joachim von (1699—1786), preus.
ryttergeneral, udførte 1745 sin berømte marsch
(Zieten-ritt) i Øvre-Schlesien for at bringe markgrev Karl
kongens befaling om at forene sig med ham i Frankenstein.
Deltog ved Hohenfriedberg og Hennersdorf og vandt sin
store berømmelse i syvaarskrigen. Han var den
populæreste af Fredrik Ill’s generaler og udmerkede sig i
organisatorisk henseende ved uddannelsen og
anvendelsen af det lette rytteri.
Ziffer, se S if f er.
Zigéïinere, et vandrefolk, som findes udbredt over
store dele af jorden, men især i det sydøstlige Europa.
Deres samlede antal kjendes ikke. Det navn, de bruger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
