Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zigeunermusik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2029
Zigeunermusik—Zinkblende
2030
om sig selv, er rom eller manusch (eg. mand,
menneske), medens de af andre folk benævnes dels som z.
(rimeligvis græsk, kjedelflikker), dels som <ægyptere>
(eng. Gipsij, spansk Gitano o. s.v.) eller «böhmere» (fra
Bohémiens) og paa flere andre maader. Deres opr. hjem er
Forindien, og deres sprog er den dag idag trods mangfoldige
indblandinger af fremmede sprog tydelig en indisk dialekt.
Fra Indien, rimeligvis Hindokasch, er de i sin tid udvandret
gjennem Persien og Lilleasien til Europa, hvilket sees
af forskjellige persiske og armeniske laanord i deres
sprog. Fra middelalderen haves der forskjellige
vidnesbyrd om deres tilstedeværelse i Balkanlandene og ved
Donaus nedre løb og ogsaa om, at de herfra har
besøgt andre europæiske lande. Det er imidlertid først i
begyndelsen af 15 aarh., at vi faar fyldigere oplysninger
om dem, idet de da paa én gang hjemsøger hele
Vest-Europa. 1417 brød en stor flok op fra Donauegnene
og begav sig mod n.v. gjennem Ungarn under anførsel
af forskjellige høvdinger. Hvor de kom hen, foregav de
at stamme fra «Lille Ægypten» og at være paa
bods-vandring, fordi deres forfædre havde afvist Jesusbarnet
under flugten til Ægypten. Denne fabel vandt tiltro
(smig. navnet Gipsy o. s. v.), og de blev vel modtaget
overalt. 1418 naaede de til Strassburg, 1422 til Bologna,
1427 til Paris, 1447 til Barcelona; til England kom de
ca. 1430, men i større antal først i 16 aarh., paa hvilken
tid de ogsaa naaede til Norden. Z. føltes snart som
besværlige gjester rundt om i landene, og i 16 aarh.
begyndte en alm. forfølgelse af dem, men trods ofte
umenneskelig behandling har de hævdet sig med stor
seighed lige til vore dag’^. Karakteristisk for dem er
deres utilgjængelighed for civilisation. De regnes aim. for
troløse og løgnagtige, krysteragtige og uforskammede
o. s. V., og deres sedelige standpunkt er gjennemgaaende
lavt (smig. fr. vie de bohème, t. Zigeunerwirtschaft). De
ringeagtes af de folk, de bor iblandt, og udgjør en
pariakaste. Deres erhverv er forskjelligartede. Som smede
og kjedelflikkere er de vidt bekjendte fra gammel tid,
endvidere er de hestehandlere, bjørnetrækkere,
bronce-og messingarbeidere. En særlig vigtig levevei for z. i
Sydøst-Europa er musiken ; de er fødte musikere og
træffes overalt som spillemænd i Ungarn og Rumænien.
Overalt udgjør desuden tiggeri og tyveri en væsentlig
del af deres levevei. Kvinderne optræder som danserinder
(navnlig i Spanien) og som spaakvinder. Som andre
folk har de en mængde eventyr, sagn og viser, men
det er vanskelig at afgjøre, hvor meget der heraf er
oprindeligt.
Zigéunermusik kaldes den eiendommelige folkemusik,
som dyrkes af zigeunerne i Ungarn. Et fremtrædende
træk er de hyppige og skarpe synkoper, den raske
taktveksel, dobbeltslagartede forsiringer paa
slutnings-tonen o. a. Schubert, Brahms og Liszt har benyttet sig
meget af denne fængslende musik.
Zillerthal, Østerrige, Tirol, høire sidedal til Nedre
Inn, gjennemstrømmet af Ziller, med hovedpladse Fügen,
Zell, Mairhofen (hvortil jernbane). I syd hæver sig
Zillerthaler-Alperne, 3500 m.
zilliacus, Kon ni (1855—), finsk politiker og
forfatter. 1899 blev han redaktør af oppositionsbladet «Nya
pressen» i Helsingfors og udfoldede her betydelige evner
som politisk agitator og leder, samtidig som han var
optaget af at planlægge en finsk koloni i Canada.
Forvist fra Finland udgav han fra Stockholm et større
arbeide om <Det revolutionära Ryssland» og sammen
med Axel Lille (s. d.) «Nordisk revu», som dog fik en
kort levetid. 1904 organiserede han paa en kongres i
Paris en sammenslutning af alle oppositionsgrupper inden
det russiske rige. I denne tid afsluttede han derhos en
rigt dokumenteret skildring «Af Finlands nyeste historie»
(2 bd., 1902—04), som udkom anonymt. 1905 kunde
han trods en proces for majestætsfornærmelse vende
tilbage til Finland. Ikke længe efter maatte han atter
flygte og har senere været fredløs. Sin kritik af det
moderne russiske samfund har han fortsat i «Revolution
och kontrarevolution i Ryssland och Finland» (1912),
«Moskoviter och finnar i aldre och nyare tid» (1912)
og «Korruptionen i Rusland» (1913).
Zimbabve, se Simbabye.
Zimmer, i pelsvarehandelen et antal af 40 zobelskind
eller 20 ræveskind fjfr. Deger).
Zinckeni^t, rombisk krystalliserende mineral, som i
kemisk henseende bestaar af bly, antimon og svovl
(PbS . SbaSg). Z. har en mørk, staalgraa farve.
Zinder, se Sin der.
Zingiber, se Ingefærplanten.
Zink (kemisk tegn Zn, atomvegt 65.37) er et blaalig
hvidt metal af egenvegt 6.9—7.2, alt eftersom det er
støbt eller bearbeidet. Ved alm. temperatur er det
krystallinsk og sprødt, mellem 100°—150° er det
derimod seigt og smidigt, saa det lader sig valse; saadan
valset z. bevarer sin smidighed ved alm. temperatur.
Ved sterkere ophedning, over 200 bliver den atter sprød
og lader sig uden vanskelighed pulverisere. Z. smelter
ved 418° og koger ved 950°. I luften bedækker den
sig snart med et lag af basisk karbonat, der beskytter
metallet for videre indvirkning af luften. Ophedet i
luften til sterkt rødglød antændes det flydende metal og
forbrænder med sterkt blaahvidt lys til zinkoksyd. Z.
opløses let af fortyndede syrer, f. eks. saltsyre, svovlsyre
og salpetersyre, særlig naar den er uren. Den opløses
ogsaa af alkalilud, særlig i koghede. Forekomst. De
vigtigste zinkmalme er ædelgalmei (zinkspat), ZnCOg,
kiselgalmei, kiselsur z., Zn^SiO^+HgO, og
zinkblende, svovlzink, ZnS. Hovedfindestederne for disse
malme er Nordamerika, Schlesien, Belgien, Storbritannien,
Frankrige og Spanien. Metallurgi. Zinkmalmene
overføres først ved røstning til zinkoksyd: ZnCOg^ZnO+COs .
ZnS+30=ZnO-i-SO2. Den ved røstning af zinkblende
udviklede svovlsyrling overføres til svovlsyre. Derpaa blandes
det røstede produkt med kul og ophedes i ildfaste lerretorter
ved gasfyring til hvidglød (1300 1400 °). Ved denne høie
temperatur reduceres oksydet til metal, der destillerer
over i et forlag: ZnO + G==Zn 4-CO. I forlaget samler
sig foruden sammensmeltet z. et graat pulver, zinkstøv,
der bestaar af fint fordelt z. og zinkoksyd; det bruges
i laboratorierne og industrien som et kraftigt
reduktions-middel. Anvendelse. Z. finder en meget udstrakt
teknisk anvendelse. Da den staar godt for luft og vand,
bruges den til taktækning, tagrender, badekar, bøtter,
statuer o. 1. Den er egnet til støbning, da den fylder
godt formerne og bruges derfor til en stor mænge
hus-geraad og sirgjenstande, der ofte fornikles, forkobres
eller forgyldes. I galvaniske elementer benyttes z. til
negative poler. Zinkplader anvendes i stor udstrækning
til trykning af billeder (zinkografi). Saakaldt
galvaniseret jern er forsynet med et overtræk af z., der
beskytter det mod rustning. Stor anvendelse har z. som
bestanddel af vigtige legeringer, saasom messing,
ny-sølv og moderne b r o n c e (s. d.). Verdensproduktionen
af z. er meget stor; i 1912 var den 977 900 tons. Z. er
næst jern og bly det billigste metal, dens pris var i 1912
gjennemsnitlig kr. 47.60 pr. 100 kg.
Zink var navnet paa en familie af gamle
blæseinstrumenter, lignende vore horn, trompeter og basuner.
zinkacetät, se Zinkforbindelser.
Zinkblende, en vigtig zinkerts, som i kemisk
henseende er zinksulfid (ZnS) med 67 pet. zink, men mest
forurenset med andre metaller, navnlig jern, hvoraf der
kan være tilstede indtil 18 pet. Z. krystalliserer regu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
