Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ziska ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2033
Ziska—Zola-processen
2034
ZrSiO^. Metallet danner staalgraa, haarde krystalblade
af egen vegt 4.15. Z. er fireværdigt i sine forbindelser,
der minder om tinnets foibindelser. Mest kjendt er
zirkon jord, ZrOg. som danner et hvidt, særdeles
tungtsmelteligt pulver. Ved meget sterk ophedning, f. eks.
i knaldgasflammen, udsender det et blendende hvidt
lys, hvorfor det er anvfndt til belysningsøiemed og tii
optiske forsøg.
Ziska, Johan (1360—1424), husiternes feltherre i
deres krige og fra 1421 deres øverste leder. Z. kjæmpede
ikke alene for böhmernes kirkelige frihed, men tillige
for deres nationale selvstændighed. Skjønt han tilsidst
mistede begge øine, vedblev han at lede hæren fra sin vogn.
Zittau (Ghytawa), kongeriget Sachsen, by østligst i
Lausitz; 38 000 indb. Tekstil- o. a. industri.
Zizania aquatica, «vandris», er et meterhøit,
et-aarigt græs med brede, paa undersiden ru blade og stor
top af enblomstrede smaaaks, af hvilke de øverste er
hunlige med snerp, de nederste hanlige og snerpløse.
Vildtvoksende ved bredden af ferskvand i Nordamerika
og andre steder, hvor frøene, som er 2 cm. lange,
indsamles af indianerne og spises.
Zizim, se Djem.
Zizyphus, væsentlig tropisk planteslegt af familien
rhamnaceæ, bestaaende af buske med spredte, helrandede
blade, hvis akselblade ofte er torne. De smaa, femtallige
blomster sidder gruppevis i bladhjørnerne. Stenfrugter,
som af mange arter er spiselige. Z. vulgaris, som vokser
i Middelhavslandene, har 2—3 cm. lange, mørkerøde,
søde frugter, som kaldes «spanske eller franske jujuber»
eller brystbær.
ZIoczôw, Østerrige, by i Galizien, ved jernbanen
mellem Lemberg og Tarnopol; 12 000 indb. Garveri.
Zlot el. gylden var før 1841 myntenhed i Polen, af
værdi 43.16 øre.
Zn, kemisk tegn for zink.
Znaim, Østerrige, by i det sydlige Mähren, ved Thaya;
19 000 indb. (2000 tsjekkere). Ler- og majolika-industri
m. m., vin-, frugt- og grønsageavl.
ZobeJ, se Maar.
Zodiacus, se Dyrekredsen.
Zodiakallyset, bemerket af Tyge Brahe og først
nøiere undersøgt af Cassini, et i det zodiakale belte
(dyrekredsen) ligesom fra solen udgaaende lysskjær,
som i vore nordlige egne sees bedst i de nordlige
dyrekredsbilleder, naar disse staar steilt paa horisonten,
altsaa vaaraftener efter solnedgang og høstmorgener før
solopgang. Det tegner sig som en skraa, kegleformig,
melkehvid lysflade, ikke ulig melkeveien, og den sydlige
rand er ifølge Lewis klarere end den nordlige. Da
spidsen strækker sig ud ovtr 90° afstand fra solen, maa
visse dele af z være længere fra solen, end jorden er.
Lysstyrken varierer, og under særlig heldige forhold sees
i forlængelsen af z. en 12—15° bred, yderst svag stribe,
som lig en anden melkevei gaar hele himmelen rundt,
og i striben modsat solen opdagede Brorsen (1854) en
lysflek af vekslende, indtil 20° bredde med en kjerne
paa 2° i diameter, det saakaldte «Gegenschein». 1
troperne skinner z. med sterk glans og kan gjenspeiles
fra vandflader. Z. er muligens en flad ring af fine
støvmasser, der omkredser solen i egnen om jordbanen.
Zoëga, Georg (Jørgen) (1755-1809), d. arkæolog,
uddannedes ved universitetet i Göttingen og paa reiser
i Tyskland og Italien. 1783 kom Z. til Bom, og her
blev han boende. Skabte paa flere omraader
grundlæggende arbeider: i numismatik «Numi Aegyptii
impe-ratorii» (Borgias samling; 1787), «Gatalogus codicum
copticorum», over sammes koptiske haandskrifter (1810),
«De origine et usu obeliscorum» (1797); fragmentarisk
er «Bassi rilievi di Boma», 115 plancher, 2 bd.
Zoetröp, form af stroboskop (s. d.).
Zoisi^t^ rombisk krystalliserende mineral, som i
kemisk henseende er et vandholdigt kalk . lerjord-,
jernsilikat af kornprceret sammensætning. Z. er mest graa,
sjeldnere rød eller grønagtig, glasglinsende, har
haard-hed = 6\2 og specifik \egt omkring 3.3. Forekommer
væsentlig i krystallinske skifre, f. eks. paa mange steder
i Al per 11 En smuk rød varietet af z. er t hu lit, der
findes i Norge i Sauland i Telemarken og i Leksviken
ved Trondhjemsfiorden.
Zola [zolå], Émile (1840—1902), fr. forfatter, søn af
en italiensk ingeniør. Z. debuterede med ^Contes à
Ninon» (1864), endnu saa temmelig romantiske. Saa
paavirkes han sterkt af Taine og
eksperimentalvidenskabsmanden Claude Bernard; et udslag af hans nye syn
kom i «Théièse Baquin> (1867), og gjennem de tleste af
sine folgende verker stræver han med at anvende, hvad
han ansaa for en naturvidenskabelig metode. Fra 1871
til 1893 udkom de 20 bind, som han efter forbillede af
Balzacs «La comédie humaine» forenede til én samling
betitlet «Les Rougon Macqaart>; den skulde give «en
families natur- og
sam-fundshistorie under det
andet keiserdømme» og
fremstille den store
opløsningsproces, som endte
med krigen og nederlaget.
Ttl denne samling hører
de to bøger, som regnes
for hans ypperste:
«L’as-sommoir> («Faidgruben»)
og «Germinal»
(«Vaar-brud»); endvidere «Le
ventre de Paris», «La
curée», «La faute de
l’abbé Mouret>, «Une
page d’amour», «La joie
de vivre», «Nana»,
«Pot-Bouille», «L’œuvre», «La
terre», «La bête
humaine», «L’argent», «La
débâcle». Det er et dybt
pessimistisk
samfunds-billede, Z. opruller i disse skildringer. Undertiden
bryder dog hans idealistiske og optimistiske natur
igjennem («Le rêve», «Le docteur Pascal»). Hans
psykologiske behandling af enkeltindividerne er tynd og
overfladisk, men masserne og massevirkningerne har
han evnet at male med episk kraft. Z. har ogsaa
skrevet teaterstykker (hans mest bekjendte romaner
er dramatiseret), kritiske afhandlinger, desuden
fortællinger, saaledes en i «Les soirées de Médan», et
samleskrift med bidrag af hans elever (Huysmans,
Maupassant og andre). Hans senere bøger om byerne
Lourdes, Rom og Paris viser tilbagegang. 1 1898
vandt han ny berømmelse ved sit forsvar for Dreyfus
og ved sin samfandsreformatoriske kamp mod
uretfærdighed og korruption. Hans modstandere fik ham
dømt til fængsel og bøder, men høiesterets dom skaffede
ham opreisning, og han fortsatte sin apostelgjerning i
sine sidste romaner: «Fécondité», «Travail», «Vérité»,
velmente og langspundne moralske bøger. Han omkom
kvalt af en kamins kulos. 1908 blev hans lig bisat i
Panthéon, og i 1909 reiste man ham et stort
mindes-merke. Hans «Correspondance» blev udgivet efter hans
død. [Litt,: G. B andes, «Samlede skrifter», VII ; G.Gran,
«Nyt tidsskrift», II.]
Zola-processen [zolå-] var en af Dreyfussagens (se
Dreyfus) vigtigste episoder. Drevet af
retfærdigheds-trang og flammende harme over de skamløse rets-
(Fot. af Giacomo Brogi, Florens.)
i:mile Zola.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
