Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æselhoved ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2055
Æterisk—Ødegaard
2-056
Æterisk (græ.), som har æterens egenskaber,
overjordisk, klar, fm og let.
Æteriske oljer, se Oljer, æteriske.
Ætiologi (græ.), læren om sygdommenes aarsager.
Ætiopien er i oldtiden grækernes navn paa landet
syd for Ægypten, fra den første nilkatarakt (ved Assuan)
til den sjette (lidt nord for Khartum), altsaa svarende
til Nubien og det nordligste af ægyptisk Sudan. Æ.s
semitiske navn var Kuscb. 1 videste forstand var navnet
Æ. i oldtiden betegnelsen for det yderste syd mod
Okeanos. Allerede fra det 12 dynastis tid (ca. 2000
f. Kr.) begyndte Ægyptens erobring af Æ., og ca. 1600—
1100 er Æ. en ægyptisk vasalstat. Men snart blev Æ.,
hvis hovedstæder var Napata og Meroë (s. d.) ved Nilen,
et mægtigt rige, som truede Ægypten. Ca. 800 erobredes
Theben, 750 Memfis og 710—669 regjeredes Ægypten af
et ætiopisk dynasti (det 25), som blev fordrevet af
assyrerne. I Meroë holdt sig længe en rest af det gamle
rige. Da semiter erobrede Abessinien, kaldte de sit nye
rige Itejopeja, skjønt det gamle ætiopiske rige aldrig
havde omfattet Abessinien, hvis officielle titel endnu er
<Mangesti Itiopia».
Ætiopisk sprog og litteratur. Gjennem indvandring
fra Arabien har Abessinien faaet semitisk sprog. Det gamle
ætiopiske skriftsprog, geez, er nær besiegtet med arabisk,
navnlig med det sydarabiske eller sabæiske. Dette geez
har i virkeligheden længe været dødt, endskjønt det
blev staaende som helligt sprog og skriftsprog;
regjeringens og størsteparten af folkets sprog er amharisk, en
opr. i Syd-Abessinien hjemmehørende, fra geez temmelig
forskjellig, og med fremmede elementer sterkt opblandet
dialekt. Nærmere de gamle skriftsprog staar de
nordabessinske dialekter tigre og tigräi (tigrinja). Ætiopisk er
først sent blevet skriftlig fikseret. Fra 4 aarh. f. Kr. har vi
ætiopiske indskrifter med sabæiske bogstaver. Den første
litteraturperiode kan sættes til ca. 5—8 aarh. e. Kr. Fra
den tid stammer den paa den græske tekst beroende
bibeloversættelse. Gjennem den muhammedanske erobring blev
Abessinien stængt ude fra den kristne verden, og aandslivet
stagnerede. Først i anden halvdel af 13 aarh., da et nyt,
angivelig fra Salomo og dronningen af Saba
nedstammende dynasti kom til magten, tog litteraturen et nyt
opsving; den havde nu en nøie sammenhæng med den
kristne ægyptiske og bestaar for en stor del af
oversættelser fra denne. Herhen hører «Fetha Nagast»
(«kongernes ret:»), beroende paa et verk af en koptisk geistlig
(i 13 aarh.) og oversat til ætiopisk i 15 eller 16 aarh.
Tildels blev der ogsaa selvstændig forfattet teologiske
verker, saaledes af Zar’a Jakob (1599—1692). Den
historiske ætiopiske litteratur rummer originalverker om
Abessiniens historie. Den poetiske litteratur omfatter
alene kirkelige sange, overveiende ikke af synderligt værd.
Ætna, se Etna.
Ætolien (Aitolien), landskab i det gamle
Mellem-Grækenland mellem Akarnanien, Epiros, Thessalien,
Doris, Lokris og den Korinthiske havbugt, efter sagnet
opkaldt efter Aitolos (s. d.). Ætolerne ansaaes af de
øvrige grækere for raa halvbarbarer, men de forsvarede
med tapperhed sit bjergfulde land. Efterhaanden vandt
de ry og bytte som leietropper og ved sjørøveri; og i
4 aarh. f. Kr. dannede de det ætoliske forbund, der
efterhaanden fik det meste af Mellem-Grækenland i sin
magt. Forbundet styredes af en strateg og et raad samt
folkeforsamlingen Panaitolikon, der mødtes aarlig i
hovedstaden Thermon, men det var noksaa løst sammenføiet.
Forbundet deltog i kampene mellem romerne og
Makedonien, indkaldte 191 Antiochos af Syrien, men blev
189 betvunget af romerne.
Ätran (nederst ogsaa kaldt Falkenbergså), Sverige, elv
i Västergötland og Halland, udspringer ved Galtåsen øst
for Ulricehamn, som den efter en stor krog mod nord
passerer, idet den gaar ud i Åsunden (33 km.^). Munding
i Kattegat ved Falkenberg. Længde 245 km.
Ætyl, se Radikal.
Ætylalkohol, se Alkohol.
Ætylamin, NHgCgHg, er et amin (s. d.), der bl. a.
faaes af ætylklorid. Lavtkogende vædske (kogepunkt
+ 19^) af sterk ammoniakalsk lugt og etsende smag.
Brændbar. Den vandige opløsning virker som en sterk
base.
Ætylbromid, CaH^Br, faaes som en ved 39° kogende
vædske, naar bromkalium destilleres med en blanding
af alkohol og svovlsyre. Anæstetikum.
Ætylen, se Olefiner.
Ætylformiat, se Myresyre.
Ætyljodld, C2H5J, er en tung, ved 72° kogende
vædske, der faaes ved at behandle alkohol med fosfor og
jod. Anvendes meget ved den organiske syntese og til
inhalation ved astma.
Ætylklorid, Cg H 5 Cl, er en let kondenserbar gas, der
faaes som biprodukt ved fremstillingen af kloral (s. d.).
Ætylmerkaptan, se Merkaptaner.
Ætylnitri^t, salpetersyrlingæter, salpeteræter,G2 H 5 NO2,
er den sammensatte æter af salpetersyrling og alm.
alkohol. Let bevægelig, behagelig lugtende og smagende
vædske. Anvendes til fremstilling af diazoforbindelser
og i medicinen som smagskorrigens.
Äyräpää, Matti Anshelm (1852—), finsk tandlæge.
Gand. med. 1878, docent i odontologi 1891, 1892 lærer i
tandlægevidenskab ved det medicinske fakultet i
Helsingfors, 1903 professor. Har udøvet en betydelig
virksomhed ved sine skrifter og ved ordningen af
tandlægeuddannelsen i Finland og udgav 1894—99 «Skandinaviska
tandläkareföreningens tidskrift>.
0.
0, det 28 bogstav i alfabetet, er en rundet
fortungelyd. I tysk, svensk og finsk bruges bogstavet ö (eg. o
med et e over).
0 kaldes i modsætning til de store landmasser eller
kontinenter et lidet af hav omgivet landstykke (smig.
Skjær). Som den største 0 regner man i almindelighed
Nyguinea (800000 km.^). Naar Grønland ikke regnes
med, udgjør alle bekjendte øer tilsammen omtr. 8.4
mill, km.^ (omtr. 7 pet. af jordens hele landflade), deraf
57 pet. paa de 23 øer, som er større end 50 000 km.^
Sjelden ligger en 0 alene (som f. eks. St. Helena), oftest
i lag med flere.
Ødegaard, Hans (1876—), n. maler, elev af Kolstøs
og Bergsliens malerskoler i Kra., senere af Kiøyer i Kbh.
Han vakte først opmerksomhed som en solid og
intelligent portrætmaler («Dameportræt», 1899, Ivar Lund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
