Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øiets sygdomme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2061
Øiets sygdomme—Øksnes
2062
betændelser, men oftest hos ældre folk uden kjendt
aar-sag. Kan tildels bringes til stilstand ved operation.
Endvidere kan aare- og nethinden blive sædet for
betændelser, saak. choroiditer og retiniter; de
sidste ligesom andre sygdomme i nethinden kan lede til
defekter i synsfeltet, saak. skotomer. Videre kan der
efter saar o. a. opstaa en betændelse af hele øiet, en
saak. panophthalmit, som bl. a. kan ledsages af
dannelse af materie i glaslegemet og efterlader en
skrump-ning af ø. (ftisis bulbi) med blindhed. Mere eller
mindre udstrakt blindhed opstaar endvidere, naar en
større eller mindre del af nethinden løser sig af fra
aarehinden og flotterer løst i glaslegemet. Særlig hos ældre
nærsynte folk. Blindhed kan i andre tilfælde skyldes
sygdomme i synsnerven paa et eller andet punkt af dens
forløb før dens indtrædelse i ø. Om hemianopsi s. d.
Øiet: Tversnit af et menneskeligt øie (forstørret).
a nervus opticus, b papillen, c retina, d choroidea, e sclera, /
zonula ciliaris, g conjunctiva, h camera anterior, i cornea, j
linsen, k camera anterior, I iris, m corpus ciliare, n processus ciliares,
o corpus vitreum, p macula lutea («den gule flek»).
Øiets sygdomme, se Øiet.
Øislebø, herred i Lister og Mandal amt. nord tor
Mandal, 153.76 km.’^ med 920 indb. (1910); 6.26 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. sogn af Holme prestegjeld,
ligger omkring den nedre del af Mandalen. Dalbunden
er flad og veldyrket. Dalsiderne steile. Paa dalens
begge sider en række heiegaarde. Gjennem
hoveddal-føret hovedvei til Mandal. Af arealet opgives 5.93 km.^
at være aker og eng, 60.02 km.^ skog, 4.17 km.^
ferskvand; resten er udmark og myr. 3683 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 313
maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug med havebrug
og skogdrift. Skogen er meget veksterlig. Meieri. 0. og
Laudal sparebank, oprettet 1867. Antagen formue 1910
2 385000 kr.,_ indtægt 211000 kr.
Økolampadius, Johannes (1482—1531), schw.
reformator, opr. jurist, siden teolog, 1515 prest i Basel.
Nogle aar virkede 0. i Augsburg, men blev ellers Basels
reformator. Som teolog stod 0. Zwingli nær og stod
ved hans side mod Luther i Marburg 1529.
Økologi, se Zoologi.
Økonomjgræ.), eg. husholder, forvalter.
Økonomi, virksomhed, hvorved menneskene paa
for-maalstjenlig maade skaffer sig og forbruger midlerne til
tilfredsstillelse af deres materielle behov. 0. er forsorg
for fremtiden^ forsynlighed, varetagelse af interesser af
materiel art, som gaar ud over øieblikkets direkte
fornødenheder. Ordet 0. kommer af græ. oikos, hus,
eiendom, husstand, familie. 0. er da den virksomhed, som
foregaar inden husstanden for at ernære og opholde dens
medlemmer. 0. begynder som ren egoistisk
privatøkonomi; den udvider synskredsen med samfundets vekst
og bliver efterhaanden familie- eller slegts
(klan-)øko-nomi, byøkonomi, nationaløkonomi, samfunds- el.
socialøkonomi, tilslut verdensøkonomi. Bedst rammende for
de forestillinger, vi i moderne tid gjør os af ø. som en
sammenhængende systematisk lære om behovene og
deres tilfredsstillelse, er betegnelsen socialøkonomi (s. d.).
Økonomisk, videnskaben om den økonomiske
virksomhed.
Økonomisere, holde hus med, spare.
Økonomiske karter, se Kart.
Økonomisk geografi (t. Wirtschaftgeographie), se
Handelsgeografi.
Øks benyttes til kløvning af ved og er da
kileformet med en forholdsvis kort, svagt buet eg, parallel
skaftet. Dette er i Europa ret, medens det i Amerika
ofte gives en dobbeltbøiet form, forat øksen lettere skal
kunne føres med to hænder. 0. bruges ogsaa til at
bearbeide sidefladen af tømmer, og udføres da usymmetrisk,
plan paa den ene side og med skaftet ført ind paa skraa,
saaledes at intet hindrer, at øksen ved planhugning kan
føres helt forbi tømmerstokken. Den kaldes da ogsaa
telgøks og kan ha en forholdsvis lang retlinjet eller svagt
buet eg. 0. til træfældning er symmetrisk og har en
mellemform mellem de to nævnte. Merkeøks har en
pibeformet del, hvis ydre kant er skarp, saa at man med
en saadan kan indhugge tømmereierens merke i
tømmeret. Brandmandsøks er formet som en kløveøks,
men bagover forlænget med en hakkeformet del.
Øksendalen, herred i Romsdals amt, syd for
Kristiansund, 225.67 km.^ med 539 indb. (1010); 2.39 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. sogn af 0. prestegjeld, ligger
omkring det trange dalføre 0. paa vestsiden af
Sundals-fjorden, nær dens bund. Langs fjorden og opefter
dalføret en smal, bratlændt strimmel dyrket jord, forøvrigt
optages arealet væsentlig af høie, steile fjelde, der i
Vikes-aksla i syd naar 1820 m. Af arealet opgives 6.49 km.^
at være aker og eng, 31.48 km.^ skog, væsentlig løvskog,
1.59 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og
myr. 281 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901
—07 nyopdyrkedes 118 maal. Vigtigste næringsvei er
fædrift. Fortrinlige fjeldbeiter. Meieri. Antagen formue
1910 578 000 kr., indtægt 86 000 kr.
Dampskibsforbindelse med Kristiansund.
Øksesten, se Nefrit.
Øksfjordjøkelen, 1166 m. høi snebræ i grænsen
mellem Tromsø og Finmarkens amt paa halvøen nord
for Alteidet, mellem Øksfjorden, Jøkelfjorden og
Langfjorden.
Øksnes, herred i Nordlands amt, Vesteraalen, 408.22
km.’^ med 3293 indb. (1910); 8.24 pr. km.^ Herredet,
svarer til 0. prestegjeld med 0. og Langenes sogne,
be-staar af den nordlige del af Langøen med omliggende
større og mindre øer. Kysten er sterkt indskaaret.
Terrænet myrlændt med ikke synderlig høie, nøgne fjelde
(Haarkallen i syd er 691 m.). Af arealet opgives 11.05 km.®
at være aker og eng, 23.23 km.^ skog, 10.00 km.^
ferskvand; resten er snaufjeld og myr. 30 972 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 340
maal. Vigtigste næringsvei er jordbrug og fiskeri. Inden
herredet fiskeværene Nyksund og Langenes m. fl.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til 341075 kr., deraf
falder 222 823 kr. paa skreifisket. Sparebank ved Lange-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
