Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øiets sygdomme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2063
Øksningen—Ømarksjøen
2064
nes. Antagen formue 1910 596000 kr., indtægt 352 000 kr.
Dampskibsforbindelse med Harstad og Svolvær.
Øksningen, 9.3 km.^ stor, aflang, smaaknauset ø i
Bindalsfjorden, Bindalen herred, Nordlands amt. 1910
107 mennesker i 17 huse.
Økt (landsmaal øykt, ogsaa ykt) har paa de forskjellige
kanter af landet en noget forskjellig betydning. Oftest
betegner det arbeidsstunden mellem to maaltider; altsaa
en fjerdepart af arbeidsdagen. Paa Sørlandet og i
Østerdalen en spise- og hviletid mellem middag og kveld.
Økumenisk, fælleskirkelig; ø. koncîl, en
kirkeforsamling, der repræsenterer den hele kirke; ø. symbol,
en formuleret bekjendelse, som gjælder for den hele kirke.
01 er en kulsyrerig, alkoholholdig, gjæret, udestilleret
drik, fremstillet af stivelse- eller sukkerholdige emner,
som regel bygmalt. 0. er et gammelt nydelsesmiddel,
kjendt fra de tidligere perioder af Ægyptens historie,
udbredt derfra over hele Afrika til Middelhavslandene,
senere en speciel keltisk, slavisk og germansk drik,
kjendt og fremstillet af vore forfædre allerede før Kristi
fødsel. 0. har hos os gjennemgaaet mange
udviklingsfaser med tilsvarende navne. Det ældste var rimeligvis
m un gat, hvor krydderiet pors oftest tilsattes, derefter
^1, det engelske overgjærede aZe, hvor briskelaag særlig
anvendtes, begge uhumlede. Sammen med humlens
anvendelse (se Ølbrygning) i 12 og 13 aarh. fik vi det
tyske bjor r. Det paavirkede og gav vor gamle
land-sei.s ølbrygning og vort landsens øl (9I) det præg, det
endnu har. Dette humlede, overgjærede, med briskelaag
kogte øl i varierende styrke var vort alm. ø], indtil det
bayerske undergjærede øl holdt sit indtog i slutningen af
1830-aarene, med sine mange typer og navne, f. eks.
bayer, lager, pilsner etc. Fra 1912 er ølbeskatningen
(s. d.) forandret fra maltskat til alkoholskat, og en nyere
type øl, det alkoholsvage, fik da ogsaa hos os et mægtigt
fremstød. Heraf føres kun tre typer : det lyse 1 a n d s 01,
svarende til pilsnertypen, det lidt mørkere mungaat,
svarende til bayerøltypen, og det mørke bjor, svarende
til bokøltypen, alle med alkoholgehalt under pct.,
som regel mindre. Det gamle overgjærede øl var, som
det engelske endnu er, meget alkoholsterkt, lige op til
10 pct. Det første bayerske øl holdt ca. 5 pct., men
efter rengjærens indførelse bare 3V2 à 3^/4 pct.
Öland, Sverige, 0 i Østersjøen, ved Kalmarsund (5 km.
bredt) skilt fra fastlandet (Småland), 1345 km.^ 40000
indb. Jordbrug, stenhuggeri, kalkbrænderi,
aluntilvirkning og skibsfart. Hovedby Borgholm.
Ölandskalk« en paa Öland forekommende kalksten
(s. d.), der har anvendelse som bygningssten.
Øibeskatning. Den nye lov af 28 juni 1912 har
ganske forandret 0. Øllet deles nu med hensyn til
beskatningen i tre klasser: 1. 01 indeholdende indtil 2V4
vegtprocent alkohol, der beskattes med 2 øre pr. 1., 2. øl
fra 2V4 til 3^4 med 8 og 3. øl fra 3^4 til 5 pct. alkohol
med 17 øre pr. 1., medens det er forbudt at fremstille
øl indeholdende alkohol over denne grænse. Om vor
tidligere 0. se M a 11 s k a t.
Ølboller, har mangesteds paa landet i Norge lige til
den sidste tid hørt til gjestebudsbordets vigtigste
prydelser. Størrelsen var meget vekslende, lige fra 1 m. i
tvermaal og ned til smaa, som tog V4 liter. Paa deres
maleriske dekoration blev der lagt stor vegt, og man kan
paa 0. følge «rosemalingens» udvikling. Som redskaber
til at øse med af de større boller har man ofte havt
mindre kar i form af fugle.
Ølbrygning, den proces, hvorved øl (s. d.) fremstilles
af malt el. 1. stoffe, bestaar foruden af maltning (s. d.)
af 1. mæskning, 2. kogning med humle, 3. kjøling og
luftning, 4. gjæring, 5. lagring og 6. tapning. Ved
mæskningen omdannes, ved hjælp af tilsat varmt vand,
det knuste malts stivelse ved den under maltningen
dannede diastase til vandopløselige emner, mest
maltsukker og dekstrin, som udtrækkes, frafiltreres, bliver til
vørter (s. d.). Processen foregaar efter flere bestemte
metoder i forskjellige faser ved forskjellige temperaturer,
hvoraf den mest effektive forsukringstemperatur er 6272°.
Den klare vædske, vørteren, filtreres fra masken (s. d.).
Vørteren koges i en egen kogebeholder sammen med det
for ølsorten fornødne kvantum humle (fra V4 til 2 kg. pr.
1000 1.), frasiles humlen, luftes og kjøles og er saa færdig til at
tilsættes gjær og gjæres. Til overgjæret øl kjøles kun til 20
— 25 for undergjæret (bayersk) øl helt ned til 5 Gjæren
fremstilles nu altid ved rendyrkning (s. d.). Gjæringen
foregaar i gjærhuset, med renest mulig luft og kunstig
afkjølet ned til 4 à 5°, i gjærkar paa flere tusen liter.
Varer 8—14 dage, hvorefter gjæren synker tilbunds og
den klare vædske, øllet, «slanges» ned paa store tanker
eller fade, i kolde kjeldere, nu næsten altid kunstig
kjølet ved ismaskiner til 1 à 2°. Her foregaar
efter-gjæring og lagring i uger til maaneder, alt efter øllets
art. Her klares øllet end yderligere, kulsyremængden
tiltager grundet kulden. Det færdige øl presses sukcessivt
gjennem store filtre ned i tappemaskinen. 01, der skal
forsendes eller holde sig i længere tid, bliver desuden
underkastet en delvis sterilisering (pasteurisering, s. d.)
paa flaskerne. [Litt.: Olav Johan Olsen (Sopp), «Om øllet
og dets udvikling fra oldtid til nutid» (1900).]
Ölfus, Island, sydøstlige del, bestaar hovedsagelig af
en lavtliggende, sumpet markflade med frodig græsvekst
og egner sig derfor ypperlig til kvægavl. Flere gange,
senest 1896, hjemsøgt af jordskjælv.
Ôlfusâ, se H vita.
Ølgang, se Gjæring.
Ølost er en drik, som tidligere blev mere brugt her
i landet. Den lages bedst ved at koge to dele melk og
en,del potøl hver for sig og blande det sammen.
Öls, Preussen, by i prov. Schlesien, 20 km. n.ø. for
Breslau; 12000 (polske) indb. Maskin , cigar-,
skofabrikation m. m. Handel med korn, lin m. m.
Ølskat, se Øibeskatning.
Ölsnitz, kongeriget Sachsen. 1. Ö. im Vogtland, by
ved Weisse Elster, 10 km. s.s.ø for Plauen; 17 000 indb.
Fabrikation af lak, fernis, file, tepper, korsetter m. m. —
2. Ö. im Erzgebirge, landsby mellem Zwickau og
Chemnitz; 17 000 indb. Maskinfabrik, kulgruber.
Ølstad, Syver Toresen (1756—1810), n.
bygdeurmager fra 0. i Lesje, arbeidede ottedagsslagklokker i
stort antal samt enkelte med «sangverk».
Ømark, herred i Smaalenenes amt, svdøst for Mysen,
210.48 km.2 med 2049 indb. (1910); "10.66 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. sogn af Aremark
prestegjeld, er et skogdistrikt omkring den langstrakte
Omark-sj 0 (s. d.), ved Fredrikshaldsvasdraget. Mod øst grænser
herredet til Sverige. Spredt bebyggelse langs sjøen.
Svagt stigende skogaaser i øst og vest (Linnekleppen i
vest er 327 m.). Ved Ørje hovedveisforbindelse over til
Töcksmark i Sverige. Af arealet opgives 21.57 km.^ at
være aker og eng, 154.45 km.^ skog, 20.81 km.^ ferskvand ;
resten er udmark og myr. 1177 maal udyrket, til
dyrkning skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkedes 181 maal.
Vigtigste næringsvei er skogdrift og jordbrug. Tre
meierier. Flere sag- og møllebrug, sliberi, teglverk,
klæber-stensbrud. Ved Ørje (s. d.) tæt bebyggelse. Antagen
formue 1910 3 544 000 kr., indtægt 516 000 kr.
Hovedveisforbindelse med Mysen og Fredrikshald.
Ømarksjøen, 12.11 km.^ stort, aflangt vand i
Fredrikshaldsvasdraget. 0., der ligger i en høide af 108 m.,
har gjennem Strømselven afløb til Aremarksjøen og
videre til Fredrikshald. 0. befares af dampskib.
Tilog afløb er kanaliseret (sluser) for dampskibsfart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
