Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ønantæter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2067
Øresund—Ørken
2068
træder som et pulver, bestaaende af krystaller af
kul-sur kalk.
Øresund, sund mellem Sverige (Skåne) og Danmark
(Sjælland), den korteste og mest benyttede farled mellem
Kattegat og Østersjøen, fra Gilbjerghoved og Kullen i
nord til Stevns og Falsterbo i syd. Smalest (3 km.), men
dybest mellem Hälsingborg og Helsingør. 0. deles ved
Amager og Saltholm i tre: Kallebodstrand, Drogden (mest
benyttet, atter ved Middelgrunden delt i Kongedybet og
Hollænderdybet) og Flintrännan. Drogden er kun 7.2
m. dyb paa det grundeste, Flintrånnen er dybere, men
den storstenede bund tillader neppe dybere stikkende
skibe at gaa der heller. 0. har i den nyere tid været
isstængt nogle dage i aarene 1838, 1845, 1871, 1893, 1895.
Øresundstolden, den afgift som Danmark i flere
aar-hundreder krævede af alle skibe, der passerede Helsingør.
Den synes første gang paalagt af Erik af Pommern ca.
1430 og blev en meget væsentlig del af kongernes
personlige indtægt. Den gav anledning til talrige
stridigheder med sjøfarende folk, især Sverige. 1 19 aarh.
gjorde flere lande, bl. a. Preussen og England, energiske
forsøg paa at faa den ophævet, og 1855 negtede de
Forenede stater ligefrem at erlægge den. Paa en af
Danmark sammenkaldt konference blev da ø. afløst 1857
mod en erstatning fra de interesserede nationer af 67
mill. kr. engang for alle.
Øresvæve, se Svæve.
Øresygdomme, se Ørebetændelse, Øreflod,
Øregangsbetændelse, Ørekateter, Ørenerve,
Øresmerte, Ørespeil, Øresprøite, Ørevoks.
Øresæler, se Sæler.
Øret bestaar hos mennesket af det ydre øre,
hvortil for det første regnes den af hud klædte uregelmæssig
formede ørebrusk og for det andet af den ydre
øregang; denne omgives yderst af brusk, medens den
inderst som den øvrige del af høreorganet ligger inde i
tindingebenet; paa begge steder er dens indside klædt
af hud, hvis kjertier udskiller det saak. ørevoks. Inderst
stænges den ydre øregang af den skraatstillede tynde
trommehinde (membrana tympani). Paa indsiden af
denne ligger mellemøret, béstaaende af den lille, med
slimhinde klædte trommehule samt en kanal (den
«indre øregang» el. den saak. tuba Eustachii, ogsaa
kaldt «øretrompeten>), som fortil forbinder den med
den øverste del
af svelget («næse-
svelgrummet»
bag næsehulen),
og flere ligeledes
med slimhinde
klædte, med
trommehulens bagre
del forbundne
smaa hulrum
(celliilæ
mastoi-deæ) i det lille
fremspring paa
tindingebenet,
som man kan
føle bag den
nederste del af
ørebrusken (processus mastoideus),
I trommehulen er
ophængt tre
ganske smaa ben,
som er forbundet
indbyrdes ved
minimale led ; af
disse er «ham-
øret: Snit gjennem det liøire øre. Man
ser den ydre øregangs bruskede og
benede del, af hvilke den sidste afsluttes af
den skraatstillede trommehinde (af denne
sees i snittet kun den bagerste halvdel).
Indenfor denne sees den uregelmæssige
lille «hammer» rage frem i
trommehulen, hvorfra den til at begynde med
trange indre øregang (tuba Eustachii)
forløber skraat nedad for at munde i
næse-svelgrummet (ikke gjengivet paa tegningen).
meren» fæstet til trommehinden; fra denne overføres
lydbølgerne til «ambolten», og fra denne igjen til
«stigbøilen», som igjen overfører den til en hinde,
som dækker et
lidet hul i benet paa
den trommehinden
modsatte væg af
trommehulen.
Indenfor denne hinde
ligger det indre
øre eller
labyrinten, som
foruden af
forgaar-den (vestibulum)
bestaar af
vindingerne i
«sneglehuset» (cochlea)
og de tre
«buegange» (canales
semicirculares).
Labyrinten indeholder hulrum, som
er fyldt med
vædske og klædt af en
hinde, i hvilken
hørenervens
(ner-vus acusticus)
forgreninger ender i
eiendommelige
celler, som særlig i
det saak. G or
tiske organ i
sneglehuset har en
eiendommelig bygning. — Gjennem
disse celler
opfattes lyden.
Øreting (oldn. Eyrarping) var det ældste fællesting
(allsherjarting) for de otte trønderske fylker, holdtes
paa Øren ved Nidelvens udløb i Trondhjemsfjorden.
Efter oprettelsen af Frostatinget tabte 0. efterhaanden sin
betydning som lovgivende og dømmende myndighed,
men vedblev at sammenkaldes til kongehylding. Opr.
skulde kongen hyldes paa alle ting i landet, men tidlig
blev dog hyldingen paa 0. anseet for den vigtigste og
bindende for hele riget.
Øretrompet, se Øret.
Ørevoks er en gul, voksagtig masse, som udskilles fra
kjertier i den ydre øregang (se Øret); ansamles ø. i
større masser, kan det nedsætte hørselen (se Øresprøite).
Ørje, tætbebygget strøg ved Fredrikshaldsvasdraget,
mellem Ørje- eller Rødenessjøen og Ømarksjøen, øst for
Mysen, Ømark herred, Smaalenenes amt. Ved 0. var
tidligere et sperrefort, som ved overenskomsten i
Karlstad besluttedes nedlagt. Kuranstalt for alkoholister.
513 mennesker i 57 huse. Mellemrigsvei til Töcksmark
i Sverige. Ved 0. Ørjefossen med sluse.
Ørjesjøen, se Rødenessjøen.
Ørkedalen og Ørkedalsøren, se Orke dal en og
Orked aisøren.
Ørken kaldes et større landomraade, som af mangel
paa vand har meget liden eller ingen plantevekst og
derfor er saa godt som ubeboeligt. I alm. forestiller man
sig en 0. lav, flad og dækket med flyvesand. Men sjelden
svarer virkeligheden til dette traditionelle ørkenbillede.
De fleste ørkenstrøg er nemlig høiland, undertiden
vidtstrakte sletter, dækket af større og mindre stene eller
med sand, som i den herskende vinds hovedretning er
blæst sammen til store hauger (dyner),-eller de er vilde,
forrevne, nøgne klippemasser, ikke sjelden endog fjeld-
Ørel: Afstøbning af hulrummene i det
høire øres labvrint, seet forfra fra siden.
Midtpartiet indtages af for gaa r den
(vestibulum), hvis mod trommehulen
vendende «vindu» (fenestra vestihuli) paa
tegningen er gjengivet som en sterkt
schatteret, liggende oval. Fra forgaarden
udgaar mod venstre de tre buegange
(canales semicircularesJ og mod høire
sneglehuset (cochlea).
Øret: Tversnit af det Corti’ske organ,
betydelig forstørret. Tegningen viser en
række eiendommelig anordnede celler;
midt paa tegningen omgiver de to
hulrum, gjennem hvilke der forløber et
par tine strenge. Det venstre af disse
hulrum kaldes den Corti’ske tunnel;
strengene kaldes tunnelstrengene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
