Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^en italien^le ^vera.
at blive national i alle ^ande, forsaavidt fom disse
have nniversel Enltnr nok til at modtage den, ^ danne
samme Modsætning til den italienske Sang, som den
nordiske, as Protestantismen berørte eller gjennemtrængte
Sjæl staaer i til den sydlige, erkecatholske, og det endnn
mere, naar Talen er om dramatisk Sang, efterfom
det cosmopolitiske eller univerfelle Theater, d. e. det
franske, danske, tydske, danner en ligefaa skarp
Mod-sætning til det italienske. ligeledes kan man gjerne
indrømme, at den italienske ^unst gjør Fardringer, som
den mere nniverselle mangengang overspringer, naar
man kun tillige vil erindre, at denne paa sin Side
igjen gjør andre, og netop universellere Fordringer,
som den italienske Particularisme neppe aner. Den
italienske ^unstcharacteer er i det h^e plastisk. Selv
i den mindst plastiske af alle ^nnster, i Mnsiken, har
denne Eharaeteer gjort sig gjældende, saa meget som
det her lod sig gjøre. I Sangen er det dersor især
dennes legeme, som er uddannet til Skjønhed. Selv
i Spanien, hvor det manriske Element har udøvet en
Indskydelse paa det romanske, ikke ulig den, som det
nordiske har udøvet i Frankrig og Tydskland, have baade
Sang og Poesie allerede et sjæleligere, et gemytligere
Præg^ men hos de af nordiske Elementer berorte eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
