Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teatret.
Paa denne Maade har altfaa Svend virkelig
modtaget fra Digterens h^nd den relative eller par^
tielle Berettigelse, som er den nødvendige Betingelse
for alt Tragisk. Tiltrods for sin oprørende Førbry-
delfe er han tragisk hel^, n1ed h^en1 ^i lnnne syn^
pathifere, thi vi forstaae ham, og sinde det rimeligt,
at han kan begaae Forbrydelsen; og ihvor meget vi
end afskye ham derfor, taber han hverken vor Agtelfe
eller vor Medlidenhed.
Men ganske anderledes forholder det sig med
Macbeth. hø^ h^1n sindes intet Motiv, der endog
blot har Lighed med en Idee. han ^il redde
et Rige fra Undergang, ved at fætte sig felv, fom
den Dygtigere, i en sket konges Sted; tvertimod er
det en almindelig elsket konge, fom han myrder, uden
felv at have nogen ideal Adkomst til at tage hans
Plads. Den Tanke, at Forbrydelfen kunde retfærdig^
^ gjøres ved et stort politisk øiemed, opstaaer ikke i
hans Sjæl; hans hele Stræben er faa lav, at han
ikke har følt Trang til den Resterion, at overordenlige
handlinger kræve overordenlige Midler, og at der her
gjælder en anden Maalestok. Derfor er det heller
aldrig faldet ham ind, naar han først sidder paa
Thronen, da at forfone sin Udaad med tusinde glim-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
