Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^44 ^vll og ^udlieuut.
og skrive, nemlig ubevidst ved hje^ ^f sine bevidste
Organer, Dem, som man i egenlig Forstand kalder
Digtere og Skribenter. Men forsaavidt fom
For-holdet er bevidst, da er Folkets Stikling til litteraturen
væsenligen receptiv; det maa betragte ^itteratnren
i Analogie med kirken, nemlig som et
Opdragelses-Institnt, hvorfra det skal modtage sin Dannelse; det
maa følgelig refpectere litteraturens An to ritet og
Snperioritet, og kan saa meget bedre giøre det,
som disse dog ere ndgaaet fra det felv. Men
Tids-alderens almindelige Emanicipations-Idee forrykker nu
dette normale Standpnnkt. Vil Folket ikke lade sig
nøie med den nbevidste Indskydelfe paa ^itteratnren,
men ndøve famme bevidst, faa kan det natnrligviis
ikke længere virke i Egenskab af et Folk, thi den
be-vidste Indskydelfe ndfordrer bestemte Individer; Folket
maa altfaa opløfe sig i en atomistisk Mængde^ en
Masse, d. e.^ et Pnblicnm, der selv er skrivende.
Til denne Tilstand er man nn virkelig ogsaa kommen,
og den journalistiske litteratur er dens mægtige
Frem-bringer og Vedligeholder; det .er den, som har
eman-ciperet de nberettigede Individer, og gjort Pnblicnm
til Skribent. Dengang h^rødø^ d^ ø^piske
^ege forelæste sin hist^e, d^ ^este hun den virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
