Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^lntoritet.
Retsbegreb imød den, saa førfalder den, i denne sin
reelle Stræben, til den Vildfarelfe at cønstrnere Retten
nd af Individerne, istedenfor at Retten er at søge i
selve Magten, øg knn trænger til Individernes
Aner-sendelse, for at forvandle sig fra blind Magt
til fand Antoritet. Da det, ifølge det Føregaaende,
er Ideen felv, fom vinder ved Erkjendelfen og former
sig til en høiere Eristens, faa kan man øgfaa gjerne
indrømme, at det først er fra Individerne, at Magten
mødtager sin Berettigelfe, naar man knn erindrer, at
hvad den saaledes modtager, er dens Eget og ikke
deres. Men idet man as Retten gjor en blot
indivi-dnel, subjectiv Maalestok, efter hvilken Magtens
^yl-dighed skal prøves, faa maa al Magt vife sig fom
nberettiget, allerede af den (^rund, at Individerne ikke
have givet deres Samtykke til den, og man har da
afskaaret sig Veien til Antoriteten, fom den fande
Magt, hvis immanente, af Ideen meddeelte Ret kan
og bør erkjendes. Søm et Tidernes Tegn, der gjen-
tager sig i ^lle kredse, seer man dersor ogsaa, at al
bestaaende Antoritet sværes og ophæves. Forsaavidt
fom den blinde kulsviertro til Det, der engang har
faaet et Ravn, derved maatte forfvinde, og man mere
vilde afholde sig fra at ill vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
