Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^arnedaadens a^ute ^ldig^ed. ^
Aand lignede endnu en Lyd fra som af et
fremfarende vældigt Veir, men var ikke den stille
Til-bisten, som vi rundt omkring indaande med Luften,
nden at vi næsten vide, hvorfra den kommer. Med
andre Ord, der var intet hele, som kuude dømme øg
bestemme den Enkelte. Aanden havde ingen objectiv
^Skikkelse i Verden, saa den kunde sætte sig og bevirke
Tro hos Individet ndenfor dets bevidste Forhold til
^den, det er, hos det fpædeBarn. Aanden
mang-lede, faa at sige, sin ubevidste Skaben og
Prodncti-vitet, det vil sige, sin nmiddelbare Udbredelfe ved
An-det, eller rettere fagt, fit Andet, det er, virken. Og
det fordi den Enkelte ikke havde nogen Bestemthed eller
Prædestination ved Aandens ertensive Udstrækning over
et hele^ For ut blive døbt maatte der derfor fordres
Inderlighed og Bevidsthed hos den Enkelte felv.
Den hedenske Verden var endnn for stærk for
Aandens nmiddelbare Virken, det er, dens Virken
hos det fpæde Barn. Det Onde var vel i Ordets
abfolute Betydning overvnndet, men det var endnn
stærkt og havde ikke mistet sin Rnstning. Ehristus
havde endnu ikke faaet Magt ove^ ^ødet; ligesra
Undfangelsen af var Individet underkastet eu Præde-
stination fra hedenskabet^ Ehristendommen havde endnn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>