Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^on^e og ^on^tution.
absolute Egoisme. h^ør Statsndviklingen under et
saadant Monarchi lykkes, ligger ^runden dertil nden-
tvivl mere i Organismens naturlige ^ivskrast end i
det abstraete Princip.^ Eonstitutionen er i sig selv kun
svag.
Resultatet heras bliver altsaa dette, at
Republi-ken og det eensidige Monarchie danne de tvende
mod-satte Extremer, der i den fnldkomne Statsforfatning
maae sinde deres høiere Eenhed. Men skal denne
Eenhed i Sandhed opnaaes, da kan man ikke blive
staaende ved den Betragtning, at ethvert af disfe
Er-tremer har sit virkelige Fortrin og sin virkelige
Man-gel, faa at man, for at ndbringe det rette Faeit, blot
behøvede at fnbtrahere begges Mangler og addere
deres Fortrin; man maa, for at nndgaae^den løse
Combination , tillige erkjende, at ethvert Ertrem just
har Mangelen i sit Fortrin. Dette vil maaskee blive
aldeles indlysende, naar vi anstille en Sammenligning
imellem Repnblik og Monarchi med specielt hensyn
paa bovens Væsen.
Betragte vi nemlig bovens Aand, Retsideens
Inderlighed med den skydende ^rændfe, som Retsbegrebets
ab^racte Idealitet, bovens Bogstav derimod, Retsideens
ydre Virkelighed med den faste, bestemte ^rændfe, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
