Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ien^var til leddel.
i Eollision med bestaaende Magter, der ogsaa ^ave
gyldighed, og hvorved den faaer Uret i sin ^et.
Dette kunde Forf. lære af ^Mesterstykkernes
Messer-stykke, Antigone^), fom han foreholder mig, s^r at
jeg derved kan komme til den kundskab, at det er lige-
gyldigt, øm hel^n strander paa en fortrædelig eller
eller en forkastelig Bestræbelfe. I den hele nye lld^
vikling af denne gjenstand feer jeg intet Ryt. ^)et
er igien den almindelige menneskelige Syndighed, som
ligger til ^rnnd for den tragiske Brøde, og denne
Syndighed bestaaer atter deri, at Mennesket, fom I^n-
divid, stiller sig ligeoverfor det he^ øg det er igjen
ikke Villiens Retning, men Villien felv, som consti-
tuerer Syndigheden og Brøden. At Villien kan være
Villie til det ^ode saavelsom til det Onde, kan Forf.
endnn ikke sorstaae. Det Eneste, man kunde kalde nyt,
er, at Arvesynden, som isølge Forsatterens første
Fremstilling, ndtrykkelig var ndelnkket as denne
Brø-dens genesis nu skal være ^i ndelnkket^ i
sammes), og ikke være Andet end en as hiin
op-Hebbel, S. ^1.
S. 4.
S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
