Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ell^n.
mere Tale om Brændeviin end om Viin; thi disse
Personer have ikke Raad til at drikke sig sulde i
Viin, og sinde vel ogsaa mindre Behag deri.
Man-gen af vore Poerer, som har været i samme Easus,
har alligevel undseet sig ved at nævne Barnet ved
det rette Ravn, og har i sine Sange ^^
^igll^ll^ kaldet sin Begeistrings ^ilde Viin, nagtet den
var Brændeviin. Men Bellman er sanddrn og ærlig,
han er kjæk nok til at besynge Brændevinen, som hid^
til var anseet sor at være en upoetisk gjenstand, og
heri ligger et betydningssuldt Element as hans
Ori-ginalitet, hvilket Enhver let kan overbevise sig om,
thi man sætte f. Er. Champagne i Stedet for
Brænde-viin, og hans Skabninger blive da nfammenhængende
Fictioner, ikke længere levende Virkeligheder. Men
vistnok er her det vanskeligste Punkt, hvor det holder
haardest at knytte Bellmans bacchantiske Digtning til
de nnværende Maadeholdsfordringer. Paa en Tid,
da man er faa forbittret paa Brændeviin, at man,
for ret at degradere den, endog gjør den i sine
Af-handlinger til et Rentrnm, og skriver om
Brænde-vin ets skadelige Virkninger, var det vistnok ikke uden
^rnnd, at jeg ndbad mig mine herred velvillige
Folelfer for Brændevinsbrænderne, thi nden denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
