Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skelig nuomstunder^ da Tiden er saa overvættes rig
paa Virtnoser, der velvilligt oplade deres hele Indre
sor os, uden at holde det Allermindste tilbage, som
knnde være dunkelt eller tvivlfomt. Vi ville forføge
at skildre et saadant aabenbart Indre; men ^ust fordi
det er et Indre, maa Læferen i sin Phantasie
fore-stille sig, at det er en Skildring af ham selv, eller
at han selv et Oieblik er forvandlet til Virtuos, thi
ellers vil det skildrede Indre fremstille sig sor ham
fom et ^dre, og ikke blive folt, om end forstaaet.
Det er kunsten, fom er Virtuositetens Moder,
og som, meddelende den sit ædle Blod, giver den
Berettigelse til at eristere. ^ssreven fra dette sit
naturlige Slægtskab, eller idet den, fornægtende ^ette,
vil gjøre sig gjældende ved sig selv, har den altsaa
mistet sin Ret til at eristere. Men dette Tilsælde
indtræder kun altfor hyppigt, thi det indtræffer næsten
altid; og det er let at ind^ee, at det i Almindelighed
ikke kan ndeblive, fordi der er altfor ^eget, fom
letter dets Fremkomst. Idet man søler sig hendragen
til kunsten, foler man sig staaende under en obiectio
Magt, f^ler man sig felv som underordnet denne.
Saaledes har man kjærlighed t^l kunsten, er kunsts
ven^, kunstkender, kunstdommer; dette Standpunkt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
