Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ftertale til ,,urania.^
velvillige Anmelder mener, at Talbestemmelferne i
Stierne -Ealenderen ere angivne i altfor runde Tal,
hvilket ikke er passende i en Videnskab, der fremfor
nogen anden har sit Værd i den strenge Roiagtighed.
I dette Princip er ieg ganske enig med Anmelderen,
men i^e i den Anvendelfe, fom han gjør deraf paa
min Stjerne-Ealender. Ieg mener nemlig, at denne
— nforfætlige Feil natnrligviis fraregnede — er
lige-faa nøiagtig fom den meest detaillerede Ephemeride.
Man maa nemlig nøiere overveie^ hvad det er, man
egenlig forstaaer ved astronomisk Roiagtighed. Denne
er en faadan, hvorved Alt er angivet, ikke omtrentligt,
men med fuldkommeu Bestemthed, thi felv Ordet
,,Om-trent^ bør ndstryges af Astronomiens Ordbog. Men
denne Bestemthed kan drives meer og mere i Detail,
skjøndt Røiagtigheden i alle Tilfælde er den samme,
naar den knn svarer til den (^rad af Bestemthed, fom
man har foresat sig at opnaae. Thi hvis man ved
nøiagtighed vilde forstaae en fnldkommen Eongrucus
af Phænomenerne med Bestemmelferne, faa maatte alle
astronomiske Bestemmelfer kaldes nnøiagtige, eftersom
en saadan Eongruens er nmulig af den ^rnnd, at
vet Discrete, Tallet, aldrig kan stemme overeens med
det Continuerlige, Bevægelfeu. Ligesom Ovadrat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
