Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ ^ teatret.
talte Situation forst kommer i Bevægelfe, og gaaer
ndenfor sig felv. Dette, siger jeg, vilde være
ntil-strækkeligt, deels, og i Almindelighed, fordi et
Digter-værks dramatiske Betydning ikke kan beroe paa
Eata-strophen allene, deels, og i Særdeleshed, fordi netop
denne Eatastrop^e ikke egenlig er en h^ndl^ng^ ^nen
kun en Begivenhed, ved hvilken Hovedperfonen er
passiv, medens heller ikke hans Besrier kan siges at
være handlende i Ordets dramatiske Betydning, thi
hans egenlige hnnd^ng soregaaer bag Eoulisferne, og
paa Scenen see vi knn dens Resnltat, der ikke er
meget mere end et factum.
Men selve Situationen, der aabenbart ndgjør
ikke allene hele Breden as det lille Sty^e, men ogsaa
dets Dybde, sknlde denne ikke kunne siges at være
dramatisk^ Man kan indvende, og har tildeels gjort
det, at alt Dramatisk er handling, følgelig Bevægelfe
og Fremgang, men at en Sitnation er ^ hvad som
allerede ligger i Ordet — stillestaaen^. Men
hvor-ledes gaaer det da til, at man ganske almindeligt taler
om dramatifke Sitnationer, nden at dette Ud- ^
tryk vækker noget Anstød eller fremkalder nogen
Ind-vending^
Sagen er, at naar man nrgerer Begrebet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
