Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^eutrutn i det ^au^le.
til abstraete Fremstillinger, til Begrebs-Udviklinger.
Rn vel, det er det ogsaa, naar man ved det Abstraete
forstaaer det Empiriske, ved Begrebet det blotte
For-standsbegreb, det Upoetiske ogUfpecnlative. Er Talen
derimod om Philofophiens dybsindige Abstractioner, om
Begreber, som ere Ideer, da er det Engelske
ligesaa-lidt noget adækvat Organ, og England har jo heller
aldrig frembragt nogen stor Philofoph. Sagen er, at
Philofophien paa ingen Maade kan nndvære
Sym-bolik og Phantasie, at den ikke kan betjene sig af et
Organ, fom i sin borneerte Forstandighed udelukker
alle glimrende Resterer og Dobbeltfyn. Men Dette
ligger allerede deri, at Alt er rednceret til Rentrnm,
thi faa kan Begrebet ikke anskues fom levende. Idet
altfaa de romanske Sprog deelte med det engelske, stk
Delingen det narithmetisk Facit, at nagtet de første
ikke sik det hele, si^ dek sidste dvg knn Rnl^
Vi Danske ere moderate, og ligefaa vort Sprog.
Vi stk den halve Perfonisication istedenfor de romanske
Sprogs hele og fuldstændige vi sik ,,den^ istedenfor
,,han og hnn,^ men vi stk tillige det engelske Sprogs
Andeel, og hermed knnne vi aagre langt bedre end
Englænderne, fordi vi sik dens Modfætning, endskjøndt
rednceret til en graa Eenhed, hvori Perfonlighedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
