Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
De tog ham paa Ordet og satte sig til Bords, og
i en Haandevending var hele Grydens Indhold for-
svunden i deres sultne Maver.
Da de var færdige, sagde de under munter Latter
»Tak for Mad«, steg til Hest og red deres Vej —
de skulde jo andetsteds hen for at se, om de kunde
lede Kong Karl op.
Saa var der ikke andet for, end at der maatte
laves Mad paa ny. Men det gik i en Fart, og da
de omsider satte sig til Bords alle fem, smagte Maal-
tidet dem dobbelt godt; nu var Faren jo overstaaet.
»Kongen spiser vist ikke saa godt til Middag i
Dag,« sagde Jakob. — »Men hvorfor er du saa alvor-
lig, Edvard?«
»Hvor kan jeg være andet? Aah, kunde jeg bare
have givet de Karle en god Dragt Prygl!«
»Nej, Edvard, foreløbig maa vi holde gode Miner
til slet Spil. Der kommer nok bedre Tider for os
allesammen, bare vi giver Tid.« —
Den næste Morgen red Jakob til Kroen, hvor han
fik at vide, at Kong Karl var bleven fangen paa Øen
Wight, der ligger i Kanalen mellem England og
Frankrig. Nu var der åltsaa ikke længer Grund til
at være ræd for at blive hjemsøgt af Soldater, og
Skovløberen gav sig derfor Tid til at tage til Staden,
hvor han købte Bondeklæder til Børnene. Da han
kom hjem, kaldte han dem alle fire ind i Dagligstuen
og sagde til dem:
»I ved jo nok, kære Børn, at I maa blive her i
min lille Hytte, for at de raa Krigsfolk ikke skal
finde jer og tage Livet af jer, ligesom de har taget
Livet af jeres Fader. Men saa bliver vi ogsaa nødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
