Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De var nu kommen til en Tykning i Skoven, og
igennem den lagde de efter Jakobs Raad Vejen; han
vidste nemlig, at de saa vilde komme til adskillige
Steder, hvor Skoven var ryddet, og hvor de vist
maatte kunne finde Hjorte.
»Vi maa gaa imod Vinden,« sagde Jakob. »Og
saa maa du huske paa, Edvard, at herinde i Skoven
maa der ikke tales et Ord. Vi maa gaa saa stille
som Mus. Bagud med sig, Trofast!«
Lidt efter gjorde den gamle Skovløber Tegn til
Edvard, dukkede ned i Bregnekrattet og krøb hen imod
en aaben Plads, hvor en Hjort og tre Hinder græssede
nok saa fredeligt. Man kunde se, hvorledes Hjorten
hvert Øjeblik løftede Hovedet og vejrede i Luften.
Jakob kravlede stadig nærmere og nærmere ind paa
Livet af dem, og Edvard og Trofast listede bagefter.
»Det er ikke morsomt,« tænkte Edvard, »men det
kan vel ikke være anderledes.«
Naa, omsider kom der dog lidt Liv i Tingene.
Jakob var temmelig nær ved Dyrene, da Hjorten med
eet fik Færten af ham, og øjeblikkelig løb Flokken
over til den anden Side af Lysningen, en halv Fjer-
dingvej borte. Saa maatte Jakob vende om; han
krøb fra Krattet ind mellem de store Træer, og først
da han kunde skønne, at han ikke kunde blive set
af Dyrene, rejste han sig op.
»Der ser du, min Ven, hvor taalmodig man maa
være, naar man gaar paa Jagt,« sagde han til Ed-
vard. »Det var en stolt Hjort, den! Men nu faar
vi ikke Ram paa den, hvis vi ikke gaar helt igennem
Skoven, saa at vi kan komme i Læ af den paa den
anden Side af Dalen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
