Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
re
38
Yndlingsko, kan jeg tænke. Naa, den. kan vi vel nok
gøre Kaal paa.«
Saa kaldte han Trofast til sig og bød Alfred
standse Hesten. Da Tyren saa var et Hundrede
Alen eller saa omtrent fra dem, gav Edvard Ild, og
Dyret sank i Knæ og stak Hornene lige ned i Jorden.
»Saa kører vi igen,« sagde Jakob. »Den er fær-
dig og bliver, hvor den er, saa den kan vi altid se
ud til.«
Uden noget Uheld naaede de hjem til Skovløber-
huset; Koen var ganske rigtig, som Jakob havde for-
udsagt, fulgt med dem den hele Vej,
»Nu mener jeg,« sagde Alfred, »at vi skal køre
ind i Gaarden og lukke Koen ude, til jeg er færdig
med mit.«
Det gik saa let som Fod i Hose: Porten blev
aabnet for Vognen og smækket i igen, inden Koen
"slap ind.
»Saa maa I løfte Kalven af Vognen og bære den
ind i Kostalden. Jeg gaar derind og tager et Reb
med mig; saa kryber jeg op paa Bjælken og slaar
en Løkke paa Rebet. Saa snart jeg saa raaber: »Fær-
dig!«, kan I slippe Koen ind. Den vil straks fare
ind til Kalven, skal I se, og mens den har travlt med
den, faar den min Løkke om Hornene — saa har vi
den.«
Som sagt, saa gjort. Alfred raabte »Færdig!«,
Porten blev aabnet, og Koen slap ind. Et Øjeblik
efter stod den forsvarlig bunden inde i Kostalden
ved Siden af den lille Kalv.
»Se saa!« sagde Alfred. »Nu skal jeg have savet
Spidsen af dens Horn, for at den ikke skal gaa hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
