Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anni Miskinhas ed
eee TE
BEES ASE
46
Næste Dag kom, og paa Middagsbordet stod
Dyresteg, stuvet Vildt, Kyllingsteg og Æblebudding.
At Maden var vel tillavet, gøres det vel neppe nødig
at sige; Alice var jo efterhaanden bleven en flink
lille Husmoder, og foruden Alfred hjalp ogsaa lille
Edith hende paa bedste Maade, med at plukke Kyl-
linger, passe Gryden o. s. v. — saa det kunde sag-
tens gaa.
»Nu skal jeg fortælle jer, hvorfor vi skal have
Højtid i Dag,« sagde Jakob, da han havde læst Bord-
bønnen. »Det er saamænd, fordi det i Dag lige er
et Aar siden, I kom ud at bo her i Skovløberhuset!«
»Nej virkelig!« udbrød de alle sammen; det havde
de ikke tænkt paa.
»Sig mig nu, synes I ikke, at det Aar er gaaet
hurtigt, og at det har været en lykkelig Tid — lige
saa lykkelig som den Tid, I var paa Arnholt?«
»Jo, det har du Ret i,« svarede Alfred, »og meget
bedre, for dengang vidste jeg næsten aldrig, hyad
jeg skulde tage mig for, men saa længe som jeg har
været her, har Dagene altid været mig for korte.«
»Jeg siger som Alfred,« ytrede Edvard.
»Jeg ogsaa!« stemmede Alice i med. »Jeg har
altid fuldt op at gøre, er altid glad og munter og
faar aldrig Skænd mere, selv om jeg griser min
Kjole lidt til eller faar en lille Rift i den . . .«
»Og hvad siger lille Edith?«
»Jeg holder meget af at hjælpe Søster, og jeg
holder ogsaa meget af at lege med Missekatten.«
»Saadan er det, det skal være!« sagde den gamle
Skovløber. »Har vi bare nok at gøre, skal vi nok
være glade og tilfredse. Og saa ejer I Livets største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
