Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
OTTENDE KAPITEL.
»Rundhovedet’f og hans Datter.
Edvard red rask til, og efter et Par Timers Ridt
var han naaet igennem den store Skov, saa at det
endnu ikke var Middag, da han stod af Hesten ved
Skovfogedens Hus. Han trak Abildgraa hen til Ræk-
værket, knyttede Tøjlen om en Stolpe og gik saa gen-
nem en køn lille Have, hvor Vintergækkene allerede
saa smaat var i Færd med at titte frem; ellers var
der ingen Blomster, men det var jo ogsaa tidlig paa
Aaret endnu. Han bankede paa Døren, og en lille
Pige — hun kunde vel være en tretten-tjorten Aar
— kom og lukkede op.
»Er Osvald hjemme?« spurgte Edvard hende.
»Nej, han er ude i Skoven.«
»Hvornaar mon han kommer hjem?«
»Vist ikke før henad Aften.«
»Det var dog kedeligt . . Jeg har redet en lang
Vej for at faa ham i Tale... Har han ikke en Kone
eller nogen, som jeg kunde tale med?«
»En Kone har han ikke, men jeg kan maaske . . .f«
»Ja, jeg kommer bare efter et Par Hundebhvalpe,
som in har lovet min Bedstefader, Jakob Armitage.
Den gamle Mand er for daarlig til selv at hente dem,
derfor sender han mig.«
»Jeg ved kun, at der er Hunde nok, baade store
og smaa, omme i Hundehusene; men hvad det er
for nogle, De skal have, det skal jeg ikke kunne sige.
Vil De vente et Øjeblik, saa skal sige det til
Fader.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
