Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
kønne Smil, hun havde! , . . Naa, her har vi nok
Køkkenet — Herren til Arnholt vises ud i Køkkenet!
Hvorfor ikke! Kommer Tid, kommer Raad, som
Alfred siger . . . Men her er nok ikke en Mo’ers
Sjæl, saa maa jeg hellere se at finde Staldrum
til Abildgraa. Den’staar nok og keder sig der-
ude.«
Som tænkt, saa gjort. Stalden fandt han bag
ved Huset, og da han havde trukket Abildgraa
derindø og givet den noget at æde, satte han sig
ned ved Bislaget uden for Bagdøren. Bedst som
han sad der i dybe Tanker, kom Skovriderdatteren
hen til ham og sagde med sit allerkønneste Smil
— det Smil, som Edvard straks havde forelsket -
sig i:
»Det var en Skam, at De skulde gaa forgæves i
Køkkenet, unge Herre! Jeg vidste ikke af, at Jane
ikke var hjemme. Men hvis De vil gaa med mig,
skal jeg tage mig af Dem.«
»Tak skal De have, lille Jomfru! Det er venligt
af Dem, at De vil tænke paa mig... Og jeg har
dog selv tilstaaet, at jeg er Krybskytte,« tilføjede
han med et spøgefuldt Smil.
>Det har De,.men nu gaar De vel ikke mere paa
Krybskytteri; og selv om De gør det — og bliver
nappet — saa skal jeg bede Dem fri for Straf,« sva-
rede hun og lo.
De stod nu i Køkkenet, og snart sad Edvard
bænket og gav sig i Lag med den kolde Kyllinge-
’steg og det Vildt, Skovriderens smukke Datter satte
frem for ham; saa hentede hun ogsaa et Krus gam-
melt Øl til at skylle Maden ned med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
