Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIENDE KAPITEL.
Vigtige Tildragelser hjemme og ude.
Et Øjeblik efter stod Edvard igen uden for Bag-
døren, hvor han snart fik Øje paa den Mand, som
han havde Ærinde til. Han gik hen til Osvald og
sagde, hvem han var, og hvorfor han var kommen.
»Se se!« udbrød Skovfogeden overrasket. »Og jeg,
som ikke engang vidste af, at gamle Jakob havde en
Søn — og saa har han saadan en Sønnesøn! Har
De boet længe i hans Hus?«
»Et Aar og lidt til; før var jeg paa Arnholt!«
»Paa Arnholt! Saa er De vel Kongens Mand?«
spurgte Osvald.
»Ja, med Liv og Sjæl!«
»Ja, jeg min Tro ogsaa. Og var De det ikke,
fik De heller aldrig mine Hunde. Men lad os hellere
gaa om til Hvalpene straks; der er det gode ved
Hunde, at de nok kan høre, men ikke kan sladre af
Skole med det, de hører.«
Edvard fortalte nu sin nye Ven om sit Møde
med Rundhoved-Skovrideren, og hvordan Ordene var,
faldet mellem dem,
»De har nok talt fra Leveren, kan jeg høre,«
sagde Osvald; »det kan jeg lide Dem for. Man skal
ellers vare sin Mund i disse Tider. Mærkelig nok
bliver jeg og et Par andre kongetro Mænd i Tjene-
sten, ellers er det bare ny, ukendte Folk, der bliver
taget. De duer ikke stort uden til at skælde Kongen
Hæder og Ære fra. . . men det er maaske det, der
skal til i vore Dage, I min Tid gjaldt det om at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
