Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
»Ja vel.«
»Vil De møde mig der i Overmorgen ved Daggry?«
»Det skal jeg.«
Saa bød Skovfogeden den unge Mand far vel,
og snart red Edvard atter hjemad gennem Skoven.
Hvalpene kom travende bagefter.
Det var strengere Vilkaar, han for Fremtiden vilde
faa at leve under, og han havde fuldt op at tænke
paa undervejs. Gamle Jakob Armitage kunde vistnok
ikke leve ret længe, og saa vilde han staa ene med
Alfred og sine to smaa Søstre. Hidtil havde Skoven
skaffet dem alle sammen Livets Ophold, men nu,
under den nye Skovrider, blev det ikke saa lige en
Sag at leve af at jage Skovens Dyr;, det kunde gerne
drage strenge Straffe efter sig. I Nødsfald, tænkte
Edvard, kunde det ganske vist lade sig gøre at leve
af Avlingen alene; den havde Alfred jo taget sig saa
storartet af; men ærlig talt smagte det ikke Oberst
Beverleys ældste Søn rigtig at skulle sige far vel til
det raske Jægerliv. »Og om de ogsaa kommer efter
mig med deres Skovløbere,« sagde han til sig selv,
— »Alfred er jø stor nok til at værne om Alice og lille
Edith. Og i Grunden skulde jeg slet ikke have noget
imod, om jeg blev nødt til at rømme af Lande; saa
kan jeg først for Alvor komme til at tjene min Konge,«
Det var sent paa Aftenen, da han kom hjem, og
alle var i Seng undtagen Alfred, der spændt lyttede
til, hvad hans Broder havde at fortælle om Dagens
Hændelser. Selv havde han ikke andet at fortælle,
end at Jakob havde haft det meget daarligt hele Da-
gen, og at den gamle om Aftenen havde bedt Alice
om at læse for ham i den hellige Skrift.
Børnene i Nyskoven. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
