Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
»Ja, jeg kan jo ikke hjælpe til, desværre,« sagde
Edvard, der endnu havde slemt ondt i sin Arm.
Alfred mente, at han sagtens kunde klare Arbejdet
alene, og da det gryede ad Dag, kunde han da ogsaa
vække sin Broder og fortælle ham, at Graven var
gravet. »Men du kommer vist til at give mig en
Haandsrækning, ellers kan jeg ikke faa gamle Jakobs
Lig lagt paa Vognen.«
»Jeg skal nok hjælpe dig. Gaa du kun ud og
hent Vognen frem.« i ,
Saa blev Liget svøbt ind i et Lagen og lagt paa
Vognen. ’
>»Skal vi nu kalde paa Alice og Edith?« spurgte
Alfred.
»Nej, lad os først lægge ham i Graven!«
Det gjorde de saa og vendte derpaa hjem igen
med Hest og Vogn.
»Mon vore Søstre ér oppe?« spurgte Edvard.
»Det er de nok, nu skal jeg gaa ind til dem.«
Snatt stod de fire Søskende ved den aabne Grav, der
rummede den gamle Skovløbers afsjælede Legeme.
»Knæl saa ned,« sagde Edvard og slog op i sin
Bibel. De lagde sig paa Knæ ved Graven, og Ed-
vard læste to af Davids Salmer, den gonde og den
I46nde. Saa lukkede han Bogen, og Smaapigerne
vendte atter hjem til de tomme Stuer, medens de to
Brødre kastede Graven til.
»Stakkels gamle Jakob!« udbrød Alfred og tør-
rede sine Øjne. »Jeg skal dog sætte et pænt Ræk-
værk om hans Grav.«
Da de igen var inde i Huset, satte Edvard sig
i Skovløberens Stol og tog sine smaa Søstre hen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
