Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
ELLEVTE KAPITEL:
Zigeunerdrengen. -
sKunde De... du mener jeg 1.45 selv have
fundet Vej til Staden?« spurgte den brave Skovfoged,
medens Abildgraa travede nok saa lystigt af Sted
gennem Skoven,
»Det tror jeg nok,« mente Edvard, »men saa
maatte jeg have lagt Vejen om forbi Arnholt; nu har
vi jo skudt Genvej, saa det kan blive til noget.«
»Forbi Arnholt? Jeg troede ellers ikke, at du
skøttede om at komme den Vej og se den sørgelige
Brandtomt.«
»Jo, jeg vilde tværtimod gerne derhen, især for
at se, om der er nogen, der har tiltaget sig Ejen-
dommen. Det hedder sig jo, at den er bleven ind-
draget.«
»Det kan vi alt sammen faa Rede paa i Staden.
Der har jeg for Resten ikke været i et helt Aar...
og.det er sandt, du har jo heller ikke været der!
"Saa er der da ikke en Sjæl, der kan kende dig igen.
Og jeg skal ogsaa nok lade være at føre dig til
Folk, der ér nysgerrige af sig . . . Naa, der har vi
allerede Kirkespiret, saa er vi der snart.«
Da de rullede ind paa den lille Bys krogede Ga-
der, tog Osvald Vejen hen til en lille Gæstgivergaard,
hvor Skovløberne plejede at tage ind, fordi Værten
altid kunde skaffe dem af med det Vildt, de vilde
sælge, Gaardskarlen tog sig af Abildgraa, og Edvard
og Osvald gik saa ind i Skænkestuen, hvor Værten
sad og drak et Bæger sammen med et Par andre Mænd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
