Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
vard sig ud igen. Saa kørte han og Osvald Byen
rundt for at faa deres Varer med, og omsider gik
det hjemad, men det var sent paa Aftenen, da de
kom til Skovløberhuset.
Endnu før Daggry var Osvald oppe, og snart.
var han paa Vejen hjemad; Alfred fulgte ham lidt
paa Vej. Da han vilde tilbage igen, kom han med
eet i Tanke om, at han i flere Dage ikke havde set
ud til sin Faldgrube; derfor slog han nu ind paa en
Sti, som førte derhen, og snart stod han ved Graven.
Allerede i Frastand kunde han se, at de Grene og
Kviste, som han havde dækket den over med, var
knækkede, — der maatte altsaa være et Dyr faldet
i. Det var ikke lyst nok til, at han kunde se ned
paa Bunden, men det var ham, som om der af og
til lød en sagte Stønnen dernede fra.
»Er der nogen?« raabte han derned, og til hans
Rædsel var Svaret en dyb Stønnen. Han stirrede
og stirrede — og til sidst saa han, at der laa nogen
nede paa Bunden af Graven. Det var grueligt for
ham at tænke paa, at der laa et Menneske dernede,
som maaske var Døden nær, — og at 4anm paa en
Maade var Skyld i denne Ulykke. Hvad skulde han
gøre? Lykkeligvis kom han i Tanke om, at den Stige,
han havde brugt, da han gravede Graven, endnu laa
i Nærheden. I en Fart fik han den hentet og kom
derned. Det viste sig nu, at han desværre ikke havde
taget fejl: han fandt virkelig en ung Knøs nede i
Graven, men Gud ske Lov! der var dog endnu Liv
i ham. Alfred vendte ham om paa Siden, og om-
sider aabnede han Øjnene, stønnende af Smerte.
Nu gjaldt det om at faa ham op! Jo, det gik!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
