Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu var Faren forbi, og de to Brødre sprang
ned fra Træerne, løb hinanden i Møde og tog
kærlig hinanden i Haanden.
TOLVTE KAPITEL.
Edvard og Emma.
»Det var en haard Tørn!« sagde Edvard.
»Det var det! Vi maa takke Vor Herre for vor
Frelse . . . Og den stakkels Hund . . . mon han er
slemt tilredt?« i
De gik hen til Trofast, som laa ganske stille med
Tungen hængende ud af Munden; den gispede og
stønnede ynkeligt. Den blødte dog ikke og var slet
ikke saaret udvendig, men da Edvard kom til at
trykke den lidt i Siden, gav den et Hyl fra sig.
Den havde faaet to Ribben brækket, kunde man
mærke, og det gjorde naturligvis ondt. Men da AL
fred havde hentet lidt Vand til den i sin Hat, be-
gyndte den at logre med Halen og kvikkes lidt op.
»Nu kommer den sig,« sagde Edvard; »vi maa
nu give den Tid til at komme til Kræfter. Og saa
skulde vi nok se til Byttet . . . . Tænk, Alfred, sik-
ken en Mængde Kød! Vi maa da mindst tre Gange
til Lymington for at blive af med det.«
»Ja, og vi maa skynde os, maa vi. Det er alle-
rede varmt i Vejret, og saa kniber det med at holde
Kødet frisk. Bliver du her, mens jeg gaar hjem efter
Hest og Vogn?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
