Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i varme Ord takkede ham for det Mod, han havde
vist ved at frelse hende fra en grufuld Død. »Tak,
hjertelig Tak!« sluttede hun.
»Det, jeg gjorde, fortjener saamænd ikke saa stor
Tak,« svarede Edvard med hendes Haand i sin. »Jeg
vilde have gjort det over for enhver som helst. Det
var min Pligt som Mand!« Ade/smand, havde han
nær sagt, men han tog sig i det.
Emma satte en Stol frem, og Edvard satte
sig ned.
»Min Fader er Dem lige saa taknemmelig som
jeg,« vedblev den unge Pige. »Men sig mig: hvad
maa han gøre for Dem! Ord er saa ringe en
Takl«
»De har jo allerede vist mig Deres Taknemme-
lighed, Frøken Emma! Mig fattige Skovløber har De
rakt Deres Haand, og De har givet mig Lov til at
sidde her og tale med Dem, som om jeg var Deres
Ligemand.«
»De har reddet mit Liv! Skulde De saa ikke
være mig saa kær og saa nær som en Broder? En
Gæld er en Gæld, og... ærlig talt... saa. . .«
Hun holdt inde og slog forlegen Øjnene ned.
»Naa? Ærlig talt? Hvad saa?« spurgte Edvard.
»Saa tror jeg ikke paa, at De er den, De siger.
Jeg mener: De blev ikke født til at være Skovløber.
Det tror min Fader heller ikke.«
»Det er uhyre pænt af Dem, at De har saa gode
Tanker om mig, men jeg kan vist alligevel ikke blive
mere end Skovløber, navnlig da ikke nu, da Deres
Fader er bleven Skovrider. Nu vil jeg snarere synke
ga
endnu lavere ned og blive Krybskytte. Endnu i Dag -
(| sli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
