Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
selvfølgelig vækket ham. Han kendte straks Hunden
igen fra den foregaaende Dag og var ikke længe om
at regne ud, at dens Herre ogsaa maatte være i Nær
heden. Da Hunden saa løb efter Edvard, fulgte Mik-
kel et Stykke bagefter.
Edvard gik imidlertid rolig videre. Han maatte
jo nu opgive at jage, og nu tænkte han bare paa at
naa sit Hjem. Undervejs blev han tørstig, og da
han netop kom forbi en lille Bæk, lagde han sig ned
for at faa en Drik Vand. Som han laa der og lyt
tede til Bækkens muntre Rislen, faldt han i dybe
Tanker og glemte rent, at Tiden gik. Med eet for
han op af sine Drømmerier; Snap havde knurret, der
maatte være noget paa Færde. I en Fart ladede
han sin Bøsse og rejste sig derpaa op for at se sig
om. Og ganske rigtigt! Der stod Mikkel henne,
halvt skjult bag en Træstamme, og sigtede paa ham!
Nu hørte han Hanen paa hans Bøsse smække ned
men der faldt intet Skud; i det samme traadte Mik
kel frem fra sit Skjul og slog efter Snap med Bøsse-
kolben. Edvard raabte til ham og bad ham tage sig
i Vare, men Mikkel ænsede det ikke.
»Vær De glad ved, at Deres Bøsse klikkedel«
raabte Edvard opbragt
’»Jeg skød ikke efter Dem. Det var Hunden, jeg
vilde ramme, og det Bæst skyder jeg, naar jeg kan
komme af Sted med det!«
»Saa — aa! Det gør De vist ikke? For Resten
var det mig, De sigtede paa. Men jeg har selv blæst
Krudtet af Deres Bøsse, saa jeg kan takke mig selv
— og Deres Søvnighed — for, at det gik, som det
gik! Nu gjorde jeg maaske klogest i at give Dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
