Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13I
»Hvem er dernede?«
»Det er mig, Mikkel!«
»Er du kommen til Skade?«
»Ja, saa slemt, saa slemt! Min Bøsse gik af, da
jeg faldt, og saa fik jeg Kuglen i Benet. Uh, som
det dog har blødt!«
Med en Del Mas lykkedes det dem at faa Man-
den op; de snærede et Tørklæde om Benet paa ham
for at standse Blodtabet, og saa gav de ham Vand
at drikke; det hjalp alt sammen paa Mikkel, men gaa
kunde han dog ikke paa nogen mulig Maade, saa
Spørgsmaalet blev, hvordan de skulde faa ham
hjem.
»Hvis jeg maa raade,« sagde Alfred og tog Os-
vald lidt til en Side, »saa skal vi nok klare de Ærter.
Se, det gaar ikke, at disse her to Skovløbere faar at
vide, hvor mit Hjem ligger. Vi maa altsaa lade dem
blive hos den saarede, mens De og jeg tager hjem
efter Vognen; samtidig tager vi en Bid Brød med til
Deres Folk. Saa kører vi Mikkel hjem til Dem, og
inden Daggry kan jeg være hjemme hos mig selv
med Vognen.«
Osvald og Alfred var ikke længe om at naa Skov-
løberhuset; Alfred red paa Abildgraa, og den gamle
Skovfoged fulgte med ved Siden af Hesten. Mens
Abildgraa fik et Foder, havde Osvald og: de to Brødre
Tid til at snakke sammen om de sidste Dages mange
Hændelser. Skovfogeden mente, at Skovrider Stone
straks vilde jage Mikkel af Tjenesten, men det var
Edvard slet ikke glad ved.
»Han kan volde meget større Fortræd, naar han
bliver smidt fra sin Stilling, end nu, da han staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
