Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Par rejsende Haandværkssvende. Gaar ’en, saa gaar
’en, og gaar ’en ikke, saa skal du bare blive staaende
ved Døren og holde Manden hen med Sludder og
Vrøvl; imens lister jeg om og prøver, om jeg kan
komme ind ad Bagdøren eller ad Vinduet.«
»Er han alene?«
»Muttersalene! Det vil sige, der er en Springfyr,
som render Ærinder for ham, men ham kan vi vel
nok gøre Kaal paa. Vi skal magelig klare den, du
gamle! Ærlighed varer længst — det er derfor, jeg
har valgt dig til Kammerat, for dig ved jeg, jeg kan
stole paa, Ben!«
»Det kan du, Will! Skal vi saa vende Næsen ad
Guldskillingerne til?«
»Ja vel! Det bliver saa det sidste Slag, jeg slaar,«
sagde Will; »for saa har jeg Syle nok til, at jeg kan
stikke af, og saa tager jeg til Holland. Den begynder
at blive mig lidt lummervarm her i disse Verdens-
dele!«
»Nej, rejse — det vil jeg ikke. Jeg bliver i det
glade, gamle England. Der kan man da forstaa, hvad
Folk siger. Hollænderne, de kan jo ikke engang give
et Krus godt Øl; de sidder bare og tyller det Sprøjt
til Skenever i sig. Nej, maa. jeg be’ om England!
Jeg gaar Nord paa, gør jeg — Nord paa!«
De to brave Venner havde rejst sig op og gav
dk sig nu paa Vej igennem Skoven. Edvård fulgte bag-
Bal efter; han gik i en stadig Angest for at blive op-
” daget af de to Banditter, men det blæste saa stærkt,
at de slet ikke kunde høre Lyden af den unge Mands
Skridt, De gik og gik, standsede en enkelt Gang for
at se deres Pistoler efter og kom omsider ind i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
